A.A.6.1.2.3 Oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt
Den særlige tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1, 1. pkt.
Anvendelsesområdet for den særlige tavshedspligt omfatter hele ministerområdets lovgivning bortset fra lovgivning, der ikke er lovgivning om skatter i bred forstand. Se LFF nr. 110 af 25. november 2005 afsnit 4.6.2.
Den særlige tavshedspligt omfatter således alle oplysninger af den nævnte art, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med deres arbejde på indkomst- og ejendomsværdiskatteområdet, afgifts-, told-, motor-, ejendomsvurderings- og inddrivelsesområdet.
Oplysninger, som myndighederne bliver bekendt med i forbindelse med administration af anden lovgivning, er ikke omfattet af den særlige tavshedspligt. Se fx SKM2023.202.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at oplysninger, som Spillemyndigheden behandlede efter lov om spil, ikke var omfattet af den særlige tavshedspligt.
Folketingets Ombudsmanden har i sin beretning for 2005, side 621 ff. (især side 672 ff.) anført, hvilke oplysninger der kunne anses for omfattet af den dagældende bestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 37 (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1). Se FOB.2005.621.
Ifølge ombudsmanden skal bestemmelsen tages med et vist forbehold. Den blotte omstændighed, at en oplysning er af erhvervsmæssig, økonomisk eller privat karakter, er ikke tilstrækkeligt til, at den er omfattet af den særlige tavshedspligt. Offentligt kendte eller tilgængelige oplysninger og oplysninger, som efter almindelig opfattelse er ufortrolige, er således ikke omfattet. Anonyme oplysninger (der dermed ikke kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person) er heller ikke omfattet.
Afgrænsningen af, hvad der er økonomiske og private oplysninger, tager udgangspunkt i offentlighedslovens (OFL) § 30, nr. 1. I forhold til, hvad der er erhvervsmæssige oplysninger, kan der søges en vis vejledning i OFL § 30, nr. 2. I en tidligere sag har ombudsmanden udtalt, at oplysninger om erhvervsmæssige forhold som udgangspunkt må antages at være oplysninger vedrørende en virksomheds produkter, konkurrencemæssige forhold og lignende.
I en sag om anmodning om aktindsigt udtalte Folketingets Ombudsmand, at oplysning om, at en journalist har søgt om aktindsigt i bestemte oplysninger ikke kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i OFL § 35, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1. Se UDT nr. 9380 af 20. maj 2015. Se afsnit A.A.6.2.2.3.4 Omfang og undtagelser efter offentlighedsloven. Ombudsmanden udtalte desuden, at oplysninger om, at der eksisterer en skattesag om en bestemt person, vil ofte være omfattet af den særlige tavshedspligt. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningen om en sags eksistens i forvejen er offentligt tilgængelig.
Se afsnit A.A.6.1.3 Særlig tavshedspligt efter hvidvaskloven og retsplejeloven Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter hvidvaskloven.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
| Afgørelse m.v. | Afgørelse i stikord | Yderligere kommentarer |
| Afgørelser fra Landskatteretten | ||
| SKM2023.202.LSR | Et selskab havde anmodet om aktindsigt i, hvorvidt en række spiludbydere havde ansøgt om nye former for spil, som kunne kvalificeres som et klasselotteri. Landsskatteretten fandt, at lov om spil efter sit indhold ikke kunne anses for at være en lov om skatter i bred forstand. Spillemyndigheden kunne derfor ikke begrunde afslaget på aktindsigt med, at de anmodede oplysninger var omfattet af tavshedspligten i SFL (skatteforvaltningsloven) § 17, stk. 1, jf. OFL § 35. | |
| Udtalelser fra ombudsmanden | ||
| FOB2022.18 | Oplysninger om generelle inddrivelseshindringer var i almindelighed ikke omfattet af den særlige tavshedspligt for skattemyndighederne. Spørgsmålet om indsigt i disse oplysninger skulle derfor i den konkrete sag afgøres efter offentlighedslovens bestemmelser (da borgeren ikke var part i sagen om det konkrete spørgsmål). | |
| UDT nr. 9380 af 20. maj 2015 | Oplysning om, at en journalist har søgt om aktindsigt i bestemte oplysninger er ikke anset for omfattet af OFL § 35 jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 17. Ombudsmanden udtalte blandt andet, at oplysninger om, at der eksisterer en skattesag om en bestemt person, vil ofte være omfattet af den særlige tavshedspligt. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningen om en sags eksistens i forvejen er offentligt tilgængelig. Dette skyldes, at offentlig tilgængelige oplysninger ikke antages at være undergivet tavshedspligt. | |
| FOB2005.621 (EDP nr. 2005.621) | Folketingets Ombudsmand har gennemgået et antal af Told-og Skattestyrelsens afgørelser om aktindsigt. Ombudsmanden har bl.a. gennemgået fortolkning og anvendelse af offentlighedslovens § 14 (svarende til gældende § 35), jf. skattestyrelseslovens § 35 (svarende til gældende i skatteforvaltningslovens § 17). |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed