A.A.5.2 Tilbagekaldelse og annullation i begunstigende retning
Indhold
Dette afsnit handler om betingelserne for at ændre en forvaltningsafgørelse, så den får et mere begunstigende indhold end før ændringen.
Ingen hjemmelskrav
Selv om der ikke eksisterer særlig hjemmel til at tilbagekalde eller annullere en forvaltningsafgørelse, er der ikke noget til hinder for ændringer i begunstigende retning for borgeren/virksomheden, hvis ændringen er sagligt korrekt, og gældende frist- og forældelsesregler ikke er til hinder for ændringen. Dog skal man være opmærksom på, at visse afgørelser kan være begunstigende for en part, samtidig med, at afgørelsen er til ugunst for en anden part. I sådanne tilfælde bør tilbagekaldelsen eller annullationen ske efter en samlet vurdering.
Hvis Skatteforvaltningen har truffet en bebyrdende afgørelse, der viser sig at være ulovlig eller ugyldig, er Skatteforvaltningen forpligtet til at træffe en ny afgørelse. Hvis indholdet af den nye afgørelse er begunstigende for parten, kan afgørelsen træffes uden videre. Hvis den nye afgørelse derimod indeholder en yderligere skærpelse, skal betingelserne i afsnit A.A.5.3 Tilbagekaldelse og annullation i bebyrdende retning. være opfyldt.
Eksempel
En anmodning fra en borger/virksomhed har resulteret i en afgørelse, der ikke eller ikke fuldt ud imødekommer anmodningen, selvom borgeren/virksomheden havde ret til det anmodede. Der er ikke noget til hinder for, at Skatteforvaltningen ændrer afgørelsen i begunstigende retning med respekt af gældende frist- og forældelsesregler.
Eksempel
Skatteforvaltningen har truffet en bebyrdende afgørelse vedrørende en borger/virksomhed. Det viser sig efterfølgende, at afgørelsen var truffet i strid med gældende ret. Skatteforvaltningen er forpligtet til at annullere den tidligere afgørelse med respekt af gældende frist- og forældelsesregler.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
