Indhold

►Dette afsnit omhandler husdyrkriteriers grænseværdier ved kategorisering af landbrugsejendomme og tidspunktet for opgørelsen af antallet af dyr.

Afsnittet indeholder:

• Fjerkræ (H.A.2.2.3.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier.1)
• Mink (H.A.2.2.3.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier.2)
• Opdræt af kæledyr (H.A.2.2.3.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier.3)
• Heste (H.A.2.2.3.2.1.2 Husdyrkriteriers grænseværdier.4).

Oversigt

Antallet af dyr opgøres som udgangspunkt som værende den højeste værdi i løbet af året før vurderingsterminen. Det er i den forbindelse ikke nødvendigt at dyrene er at finde på ejendommen præcis på terminsdatoen for at ejendommen kategoriseres som landbrugsejendom. Dette kan fx være tilfældet, når staldene skal desinficeres for at undgå smitte, inden der kommer en ny besætning ind. Er dyreholdet endeligt ophørt på vurderingsterminen, vil dette indgå i bedømmelsen.

I forbindelse med bedømmelsen af landbrugsmomentet skelnes der mellem erhvervsmæssige og ikke erhvervsmæssige dyrehold, idet kun erhvervsmæssigt dyrehold taler for landbrugsmomentet. Det betyder, at et dyrehold under den nedre grænseværdi som udgangspunkt ikke anses for at være erhvervsmæssigt, hvorimod et dyrehold over den øvre grænseværdi omvendt altid anses for at være tilstrækkeligt erhvervsmæssigt. Grænseværdierne er således et udtryk for et udgangspunkt, der kan fraviges, hvis den faktiske erhvervsmæssige landbrugsmæssige anvendelse på ejendommen underbygger dette.

Ved erhvervsmæssig husdyrproduktion forstås en produktion med erhvervsmæssig sigte af de dyrearter, som i landbrugslovgivningen betegnes som husdyr dvs. kvæg, svin, fjerkræ, får, geder, heste, hjorte, strudse, mink mv. Produktion i dambrug hører også under såkaldt husdyrproduktion. 

Til brug for kategoriseringen benyttes som udgangspunkt data fra Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR-registret), hvor landbrugets husdyrbesætninger er registreret.

Der er tale om erhvervsmæssig husdyrproduktion på en ejendom, hvor der fx er en stor svineproduktion eller større hestestutteri (avl af heste).

Opdræt af kæledyr som fx hunde betegnes ikke som erhvervsmæssig husdyrproduktion.◄

Indhold

►Afsnittet indeholder en uddybning af bedømmelsen af landbrugsmomentet i forbindelse med produktion af fjerkræ.

Fjerkræ bruges som en fællesbetegnelse for fugle, der holdes som husdyr i fangenskab for produktion af kød eller æg. Høns, ænder, gæs og kalkuner er de vigtigste typer af fjerkræ, men også perlehøns, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle hører under fjerkræ. Skatteforvaltningen har ved denne definition af fjerkræ, lagt vægt på, hvilke typer fjerkræ der er registreret i Det centrale husdyrbrugsregister.

Mængden af fjerkræ på en ejendom påvirker landbrugsmomentet. Hvis der i alt er mere end 150 stk. fjerkræ uanset art i en af månederne i året forud for vurderingstidspunktet (for strudse er det grundet deres størrelse og pladsbehov dog 40 stk.), vil ejendommen blive kategoriseret som en landbrugsejendom, forudsat at der ikke er andre anvendelser, som kan vægte højere. De forskellige fjerkræsarters påvirkning af landbrugsmomentet skyldes, at der er forskel på, hvor meget en fugl (fx om der er tale om en vagtel eller en struds) fylder og derved dominerer på en ejendom.

Et hønsehold skal have en vis størrelse for at have erhvervsmæssigt sigte, og ejendommen som følge heraf skal kategoriseres som en landbrugsejendom. Er der tale om et mindre hønsehold med hobbyformål, styrker det ikke landbrugsmomentet.

Opdræt af fjerkræ kan også ske med det formål at drive jagt. Vildtfarme, som opdrætter fx agerhøns og fasaner, kan afhængigt af opdrættes størrelse og karakteren af den landbrugsmæssige anvendelse gøre, at ejendommen skal kategoriseres som en landbrugsejendom.◄

Indhold

►Afsnittet indeholder en uddybning af bedømmelsen af landbrugsmomentet i forbindelse med produktion af mink.

En minkfarm kategoriseres som udgangspunkt som landbrugsejendom, hvis der er bygninger til mink på ejendommen, også selv om der ikke er mink på vurderingstidspunktet 1. marts 2021. Kategorien landbrugsejendom gives så længe, ejendommen har samlet karakter af produktionsejendom, og boligmomentet samtidig er underordnet den mulige landbrugsmæssige drift (særligt på ejendomme med lille grundareal skal minkhallerne altså understøtte genetablering af en erhvervsmæssig produktion). Det midlertidige forbud mod minkavl er ophørt pr. 1. januar 2023, og så længe bygningerne ikke nedrives eller overgår til anden anvendelse, vil de forøge ejendommens landbrugsmoment.◄

Indhold

►Opdræt af kæledyr som fx hunde og katte anses ikke som erhvervsmæssig husdyrproduktion i landbrugsmæssig henseende, hvorfor arealer anvendt til dette og husdyrhold af denne type ikke udgør et landbrugsmoment.◄

Indhold

►Afsnittet indeholder en uddybning af bedømmelsen af landbrugsmomentet i forbindelse med erhvervsmæssig produktion af heste.

I vurderingsmæssig sammenhæng skelnes der mellem hesteopdræt og hestepension. Hestepension, ridecentre og lign. betegnes ikke som erhvervsmæssig husdyrproduktion og er derfor ikke et forhold, som påvirker landbrugsmomentet.

Et hestehold kan være udtryk for, at der på ejendommen foregår erhvervsmæssig husdyrproduktion og kan således have afgørende betydning for kategoriseringen. Der skal være tale om avl og produktion af heste med et erhvervsmæssigt sigte, før, at hestehold kan styrke landbrugsmomentet og være med til at kategorisere ejendommen som en landbrugsejendom.

Er der tale om produktion af heste med et erhvervsmæssigt sigte, er dette med til at øge landbrugsmomentet på ejendommen. Som der fremgår ovenfor, er den nedre grænse for antallet af dyr i hesteholdet fem uanset dyrenes alder. Ved besætningsstørrelser herover og op til 19 foretages der en bedømmelse af, om produktionen af heste har et tilstrækkeligt stort omfang til, at dette kan føre til at ejendommen i tilstrækkelig grad har karakter af en landbrugsejendom.

Ved produktion af heste vil alle faser af produktionen kunne henføres til landbrugsmomentet - det være sig følproduktion, tilvæksten samt tilridning/forarbejdning af ungdyrene. Tilridning indgår alene i landbrugsmomentet i det omfang den foregår som en del af følproduktionen.

I andre situationer, vil aktiviteter knyttet til heste kunne være med til at kategorisere ejendommen som erhvervsejendomme mv. Det er som udgangspunkt tilfældet, når der er tale om bl.a. videreformidling af heste, rideskoler, opstaldning, hestevognskørsel, prærievognsferie mv., idet sådanne anvendelser ikke betragtes som primær landbrugsmæssig drift. Der skal være tale om aktiviteter med et erhvervsmæssigt formål, for at det bliver en erhvervsejendom mv., og det afhænger også af, hvor stort erhvervsmomentet er i forhold til den samlede karakter og anvendelse af ejendommen. Foregår der samtidig andre landbrugsaktiviteter på ejendommen, kan disse stadig være ejendommens væsentligste anvendelse og påvirke ejendommens samlede karakter, så ejendommen kategoriseres som landbrugsejendom. 

Er der ikke et erhvervsmæssigt sigte med hesteholdet, betragtes det som udgangspunkt som et hobbyhestehold, hvor man alene har hestene på ejendommen for interessens skyld. Hobbyhestehold vil typisk bestå af et mindre antal heste. Det skal bemærkes, at man fx godt kan have en hest i træning eller have et par heste i opstaldning, selvom der er tale om et hobbyhestehold. Et hobbyhestehold kan altså være med til at understøtte boligformålet på ejendommen, når der ikke er et erhvervsmæssigt sigte, og der ikke er tale om produktion af heste, der overstiger grænseværdierne ovenfor.

Eksempel på ejendom med hobbyhestehold

En ejendom på 5 hektar, der bebos af ejer. På ejendommen er der en staldbygning, hvor ejers 2 private heste er opstaldet sammen med 2 andre heste. 3 hektar af ejendommens areal er folde og 2 hektar er forbundet med bygningsparcellen og består af en have og gårdsplads. Ejendommen kategoriseres som ejerbolig.

Eksempel på rideskole

En ejendom på 11 hektar, der bebos af ejer. På ejendommen drives der en rideskole, og der er 5 bygninger til træning og opstaldning af heste. 5 hektar af ejendommens areal er folde og udendørs ridebane, 2 hektar er forbundet med bygningsparcellen.

At ejer bor på ejendommen, og ejendommen fx har 4 hektar jord i omdrift, er umiddelbart ikke tilstrækkeligt til, at hverken bolig- eller landbrugsmomentet overskygger det dominerende erhvervsmoment.

Eksempel på landbrugsejendom med produktion af heste

En ejendom med produktion af heste kan blive kategoriseret som en landbrugsejendom, hvis besætningens størrelse er stor nok til, at landbrugsmomentet vejer tungere end boligmomentet, selvom der er tale om en mindre ejendom.

Hvis der eksempelvis på en ejendom på 5 hektar er registeret stutteri og foregår produktion af heste, og der på ejendommen er stuehus til beboelse, carport, lade til foder og afgrøder, maskinhus, garage og ejendommens areal hovedsageligt er udlagt i folde samt har en udendørs ridebane, vil der være en formodning for, at ejendommen skal kategoriseres som en landbrugsejendom på trods af, at ejendommen er af mindre størrelse, og der ikke dyrkes traditionelle landbrugsafgrøder. Produktion af heste er landbrugsdrift, og kategoriseringen afhænger af en vurdering af, om landbrugsmomentet som følge af besætningens størrelse skønnes at være stort nok til, at landbrugsmomentet vejer tungere end boligmomentet.◄