G.A.3.4.5.7.4 Ophævelse af gældssaneringskendelsen
Indhold
Afsnittet handler om muligheden for at få ophævet en allerede stadfæstet gældssaneringskendelse.
Afsnittet indeholder:
- Betingelser for at få ophævet gældssaneringskendelsen
- Møde i skifteretten
- Ophævelsens betydning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Betingelser for at få ophævet gældssaneringskendelsen
Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten. Se konkursloven § 229, stk. 1-2. Dette kan ske:
- Hvis det konstateres, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold.
- Hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter efter gældssaneringskendelsen.
- Hvis skyldneren har fået gældssanering i tilknytning til konkurs, jf. konkurslovens § 197 a, og ikke oplyser om væsentlige forbedringer af sine økonomiske forhold, jf. konkurslovens § 228, stk. 4.
- Hvis skyldner efter afsigelsen af gældssaneringskendelsen pålægges konkurskarantæne efter konkurslovens § 157, på grund af forhold, som er foregået, inden kendelsen om gældssanering blev afsagt.
Misligholder skyldneren gældssaneringsordningen i forhold til en kreditor, kan denne søge afdraget inddrevet ved fogedretten. Er fordringen tillagt udpantningsret kan restanceinddrivelsesmyndigheden selv inddrive fordringen.
Ad 1) Svigagtigt forhold
Skifteretten kan ophæve en kendelse om gældssanering, hvis skyldner under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold. Se konkursloven § 229, stk. 1, nr. 1. At der skal være tale om svig betyder, at skyldner bevidst skal have afgivet urigtige oplysninger eller bevidst have fortiet oplysninger for skifteretten om forhold, som skyldner måtte indse, havde væsentlig betydning for skifterettens afgørelse om gældssanering.
At skyldner påbegynder selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældssaneringen, selvom skifteretten ved afgørelsen har forudsat, at skyldneren ernærer sig som lønmodtager, kan ikke i sig selv begrunde ophævelse af en gældssaneringskendelse. Hvis skyldner derimod allerede under gældssaneringssagen havde til hensigt at påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed efter gældssaneringen og fortiede dette, kan dette dog begrunde ophævelse. Se UfR 2012.584 HR, hvor en ansøger under sagens behandling i Sø- og Handelsretten havde oplyst, at han var ansat som funktionær i sin fars virksomhed. Sø- og Handelsretten afsagde kendelse om gældssanering, som blev påklaget af en kreditor. I Højesteret afgav ansøger yderligere forklaring om sit virke i virksomheden, og det blev bl.a. oplyst, at han var eneste ansatte i faderens virksomhed. På baggrund af bevisførelsen fandt Højesteret, at ansøgeren reelt var direktør i virksomheden, hvorfor hans økonomiske forhold var uafklarede. Da ansøgeren desuden ikke havde medvirket loyalt til sagens oplysning, tog Højesteret kreditorens påstand om ophævelse af gældssaneringskendelsen.
Fortielse af oplysninger om skyldners fremtidige indtægter kan også begrunde ophævelse af gældssaneringen. Hvis skyldner fx. fortier oplysninger om forventede ikke ubetydelige lønstigninger, kan dette begrunde ophævelse. Det samme kan gøre sig gældende, hvis skyldner fortier oplysninger om falden arv, og var bekendt med, at der herved ville tilfalde vedkommende et større beløb.
Se også UfR 2022.2135 VLR, hvor en gældssaneringskendelse blev ophævet, da skyldner havde indgået en aftale med sin arbejdsgiver om lønnedgang og overskudsdeling, som vedkommende ikke havde orienteret skifteretten om.
Hvis skyldner under gældssaneringssagen har kendskab til mulighed for udbetaling af overskydende skat, men har fortiet dette for skifteretten, kan dette også begrunde ophævelse. I en sag havde skyldneren under gældssaneringssagens behandling været klar over, at han ville få tilbagebetalt et større beløb som for meget betalt skat. Se UfR 1987.742/2 ØLR. Hvis skyldner derimod ikke reelt havde kendskab til muligheden for udbetaling af overskydende skat, kan gældssaneringen ikke ophæves.
Af 2) Grov tilsidesættelse af pligter
Hvis skyldneren groft misligholder gældssaneringsordningen, kan skifteretten ophæve kendelsen, og den oprindelige skyld genoplives. Se konkursloven § 229, stk. 1, nr. 2. Ophævelse kræver en meget grov tilsidesættelse af gældssaneringens vilkår.
At skyldner udebliver med et enkelt afdrag i henhold til gældssaneringens vilkår om afdragsvis afvikling af den bestående del af gælden, kan derfor ikke bevirke ophævelse af gældssaneringen. Hvis skyldner derimod i længere tid undlader at betale i overensstemmelse med vilkårene, kan en ophævelse af gældssaneringen eventuelt komme på tale.
Hvis skyldner på baggrunde af umådeholdent forbrug, ydelse af større gaver eller letsindig forretningsførelse bliver ude af stand til at betale forfaldne afdrag, kan dette eventuelt bevirke ophævelse af gældssaneringen.
Hvis skyldners manglende betalingsevne derimod skyldes generelle eller branchebestemte konjunkturændringer, sygdom eller andre forhold, som skyldner reelt er uden indflydelse på, kan ophævelse ikke komme på tale.
Retspraksis
Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:
- UfR 2022.3365 VLR. Gældssanering blev ophævet, da skyldner i over to år ikke havde betalt sine kreditorer. Det forhold at skyldner mente at have misforstået gældssaneringsforslaget førte ikke til et andet resultat, da vedkommendes rådighedsbeløb tillod yderligere afdrag
- UfR 1998.342 VLR. Landsretten ophævede gældssaneringskendelsen, fordi skyldner groft havde tilsidesat sine forpligtelser bl.a. ved ikke at betale afdrag eller skaffe midler til udlodning og ved at skifte job, hvilket betød en indtægtsnedgang på 6.000 kr. pr. måned
- UfR 1995.923 VLR. Selvom skyldner havde gjort sig skyldig i alvorlig tilsidesættelse af sine betalingsforpligtelser ifølge gældssaneringskendelsen, var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tilsidesættelsen kunne betegnes som grov, hvorfor kendelsen ikke blev ophævet
Ad 3) Tilsidesættelse af oplysningspligt ved gældssanering i forbindelse med konkurs
Har skyldner opnået gældssanering i forbindelse med konkurs, jf. konkurslovens § 197 a, er vedkommende forpligtet til inden rimelig tid at oplyse om væsentlige forbedringer af sin økonomi til skifteretten og fordringshaverne, jf. konkurslovens § 228, stk. 4. Opfylder skyldner ikke denne oplysningspligt, kan skifteretten ophæve gældssaneringen, jf. konkurslovens § 229, stk. 1, nr. 3.
For en nærmere gennemgang af gældssanering i tilknytning til konkurs efter konkurslovens § 197 a henvises til G.A.3.4.5.2.2 De subjektive betingelser De subjektive betingelser. Oplysningspligten efter konkurslovens § 228, stk. 4 er beskrevet i G.A.3.4.5.7.3 Genoptagelse af gældssaneringssagen Genoptagelse af gældssaneringssagen.
Ad 4) Skyldner bliver pålagt konkurskarantæne
Har skyldner deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er gået konkurs, kan skifteretten pålægge skyldner konkurskarantæne, hvis det må antages, at skyldner på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Se konkurslovens § 157 og mere herom i G.A.3.4.4.8 Konkurskarantæne Konkurskarantæne.
Pålægges konkurskarantænen efter er der afsagt kendelse om gældssanering, skal skifteretten ophæve gældssaneringen, hvis den groft uforsvarlige forretningsførelse, der ligger til grund for konkurskarantænen, er foregået inden kendelsen om gældssanering blev afsagt. Se konkurslovens § 229, stk. 2.
Det skyldes, at det vil virke urimeligt, hvis en skyldner bliver frigjort fra den gæld, som eventuelt følger af de forhold, som medførte konkurskarantænen. Skyldneren bør selv oplyse skifteretten om den pålagte konkurskarantæne. Derudover bør kurator, der har ført konkurskarantænesagen, orienterer skifteretten om den pålagte konkurskarantæne, hvis kurator er bekendt med, at skyldner har opnået gældssanering.
Møde i skifteretten
Inden skifteretten træffer afgørelse om at ophæve gældssaneringskendelsen, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet. Se konkursloven § 229, stk. 3.
For at der kan træffes afgørelse om ophævelse af gældssanering, skal der ske forudgående indkaldelse af kreditorerne. Se UfR 2004.886 VLR, hvor skifteretten ikke havde indkaldt kreditorerne. Sagen blev derfor hjemvist til fortsat behandling ved skifteretten af hensyn til de øvrige kreditorer.
Ophævelsens betydning
Ophævelse af en gældssanering bevirker, at denne i sin helhed bortfalder. Dvs., at den ved gældssaneringen bortfaldne del af gælden genopstår. Fordringshaverne kan herefter søge sig fyldestgjort for deres oprindelige krav mod skyldner. Kravet skal tillægges renter, der ikke er forældede, og fradrages afdrag, som skyldner har betalt ifm. gældssaneringssagen. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fx søge sig fyldestgjort ved udlæg, lønindeholdelse eller anden form for tvangsinddrivelse.
Ophæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand viste eller burde vide, at skyldner havde handlet svigagtigt, eller at tredjemand har medvirket til, at skyldneren har misligholdt den tidligere gældssaneringsordning. Se konkurslovens § 229, stk. 4.
Skyldner har mulighed for at indgive fornyet begæring om gældssanering, hvis skylder fortsat ønsker sin gæld bortsaneret. Gældssaneringen kan i disse tilfælde meddeles på samme vilkår som den tidligere gældssanering. Det forhold, at en tidligere gældssanering er blevet ophævet, vil dog normalt tale imod, at skyldner på ny meddeles gældssanering.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Højesteret | ||
UfR 2012.584 HR | Gældssaneringskendelse ophævet, da ansøgeren ikke havde oplyst, at han var ansat som funktionær. Højesteret vurderede imidlertid, at ansøger reelt var direktør. Herved kunne der ske ophævelse, da skyldners økonomiske forhold var uafklarede, og at der ikke var medvirket loyalt til sagens oplysning. | Kendelsen udgør et eksempel på illoyal adfærd fra skyldner, der kan begrunde ophævelse af en gældssanering. |
Landsretten | ||
UfR 2022.3365 VLR | Skyldner havde groft tilsidesat sine forpligtigelser ved ikke at have afdraget i henhold til gældssaneringskendelsen i over to år, selvom vedkommende havde haft mulighed herfor. Gældssanering blev ophævet selvom skyldner gjorde gældende, at vedkommende havde misforstået gældssanerings vilkår | |
UfR 2022.2135 VLR | Gældssanering blev ophævet, da skyldner ikke havde oplyst skifteretten om en aftale med vedkommendes arbejdsgiver om lønnedgang og overskudsdeling | |
UfR 2004.886 VLR | Afgørelse om ophævelse af gældssanering kunne ikke træffes uden forudgående indkaldelse af kreditorerne. | Dommen fastslår vigtigheden af, at der sker indkaldelse af fordringshaverne, hvis gældssaneringen skal ophæves. |
UfR 1998.342 VLR | Gældssaneringskendelse ophævet, fordi skyldner groft havde tilsidesat sine forpligtelser bl.a. ved ikke at betale afdrag eller skaffe midler til udlodning og ved at skifte job, hvilket betød en indtægtsnedgang på 6.000 kr. pr. måned. | Kendelsen er et eksempel på en grov misligholdelse af gældssaneringens vilkår, hvorved der kunne ske ophævelse. |
UfR 1995.923 VLR | Selv om skyldner havde gjort sig skyldig i alvorlig tilsidesættelse af sine betalingsforpligtelser ifølge gældssaneringskendelsen, var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tilsidesættelsen kunne betegnes som grov, hvorfor kendelsen ikke blev ophævet. | Kendelsen viser, at selvom vilkårene i gældssaneringen ikke overholdes, vil der ikke automatisk kunne ske ophævelse. Dette kræver at misligholdelsen er af grov karakter. |
UfR 1987.742/2 ØLR | Skyldneren havde under gældssaneringssagens behandling været klar over, at han ville få tilbagebetalt et større beløb som for meget betalt skat. Betingelserne for ophævelse af kendelse om gældssanering var derfor til stede, men da kreditorerne ikke ville protestere mod gældssanering, hvis beløbet blev fordelt mellem dem, ophævede landsretten kendelsen, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling i skifteretten | Sagen viser, at gældssaneringen ikke nødvendigvis skal ophæves, selvom kriterierne herfor er opfyldt. Kan der f.eks. findes en løsning med kreditorerne, kan denne evt. benyttes. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed