Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de subjektive betingelser for gældssanering.

Afsnittet indeholder:

• Overordnet om betingelserne for at få gældssanering
• Generelt om de subjektive betingelser
• Gennemgang af de subjektive betingelser for afslag
• Betydning af gældens alder
• Andre omstændigheder, der taler imod gældssanering
• Mulighed for eftergivelse efter anden lovgivning er uden betydning 
• Særligt om gældssanering i forbindelse med konkurs
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Overordnet om betingelserne for at få gældssanering

En kendelse om gældssanering forudsætter, at nogle særlige økonomiske og subjektive betingelser er opfyldt. De økonomiske og de subjektive betingelser vurderes hver for sig i nævnte rækkefølge. Det vil sige, at de subjektive betingelser først vurderes, når det er konstateret, at de økonomiske betingelser er opfyldt. Er de økonomiske betingelser ikke opfyldt, afvises gældssanering allerede af denne grund.

I dette afsnit behandles de subjektive betingelser, mens de økonomiske betingelser gennemgås i afsnit G.A.3.4.5.2.1 De økonomiske betingelser De økonomiske betingelser.

Generelt om de subjektive betingelser

De subjektive betingelser for gældssanering består i, at skyldner ikke må være omfattet af de afslagsgrunde, der nævnes i konkurslovens § 197, stk. 2. 

Det betyder, at skifteretten i almindelighed ikke kan afsige kendelse om gældssanering, hvis en eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

1. Skyldnerens økonomiske indtægts- og udgiftsforhold er uafklarede i afdragsperioden, jf. dog § 197 a, eller skyldneren er under uddannelse
2. Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder hvis en ikke uvæsentlig gæld
   1. er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, medmindre der er tale om forretningsmæssigt velbegrundet stiftelse af erhvervsgæld eller en velbegrundet låneomlægning,
   2. er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
   3. er stiftet med henblik på forbrug, medmindre gældsstiftelsen som følge af særlige omstændigheder fremstår som rimelig, eller
   4. er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk.
3. En ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesager
4. Skyldneren, som deltager i ledelsen af en virksomhed, har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, medmindre det ikke vil være rimeligt at pålægge konkurskarantæne som følge heraf
5. Skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren som følge af sin løbende indkomst eller andre indtægter har haft rimelig mulighed herfor, medmindre der var tale om et mindre væsentligt beløb, der blev udbetalt inden indgivelsen af begæring om gældssanering
6. Skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering
7. Skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt, medmindre gældsstiftelsen som følge af særlige omstændigheder fremstår som rimelig

Se konkurslovens § 197, stk. 2. De enkelte afslagsgrunde gennemgås nedenfor.

Der gøres opmærksom på, at konkurslovens § 197 a, indeholder en undtagelse fra kravet om, at skyldner skal have afklarede økonomiske forhold, når der er tale om gældssanering i forbindelse med konkurs. Bestemmelsen gennemgås sidst i afsnittet.

Bemærk

Hvis gældssaneringens skæringsdato rykkes, så gældssaneringen kun omfatter en ældre del af skyldners gæld, kan det efter omstændighederne fjerne betænkelighederne ved at meddele skyldner gældssanering, hvis afslagsgrundene ovenfor kun har relation til den nyere del af gælden. Se hertil konkurslovens § 199, stk. 1 samt G.A.3.4.5.3 Gældssaneringens indhold Gældssaneringens indhold.

Gennemgang af de subjektive betingelser for afslag

I dette afsnit gennemgås de enkelte forhold, som kan føre til, at gældssanering skal nægtes.

Uafklarede økonomiske forhold

Skifteretten kan i almindelighed ikke afsige kendelse om gældssanering, hvis skyldners eller dennes ægtefælles indtægts- og udgiftsforhold er uafklarede i afdragsperioden. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 1. Der gælder dog en undtagelse herfra, når der er tale om gældssanering i forbindelse med konkurs, hvilket behandles senere i afsnittet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at en eventuel usikkerhed om de økonomiske forhold har betydning for skifterettens vurdering af, om skyldneren kan godtgøre ikke at være i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser nu eller i fremtiden. Desuden kan det have betydning for vurderingen af, om det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Uafklarede økonomiske forhold har også betydning for, om skifteretten har tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilrettelægge skyldnerens afdragsordning, jf. konkurslovens § 216, stk. 4.

Det er alene usikkerhed vedrørende indtægts- og udgiftsforhold, der taler imod gældssanering. Eventuel usikkerhed vedrørende opgørelsen af skyldners gældsforpligtelser skal ikke inddrages i vurdering af uafklarede økonomiske forhold, men skal derimod inddrages i vurderingen af, om skyldner er kvalificeret insolvent efter konkurslovens § 197, stk. 1.

Skifteretten kan som udgangspunkt ikke afsige kendelse om gældssanering, hvis skyldner er under uddannelse. Dette uanset, om uddannelsen ikke forventes afsluttet inden for afdragsperioden. Det skyldes, at studerende generelt må henvises til - efter endt studium - at udnytte sin erhvervsevne, før der søges om gældssanering. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 1.

Eksempler på uafklarede økonomiske forhold 

Skyldneren er arbejdsløs

Skyldnerens økonomiske forhold er som udgangspunkt uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs. Undtagelser herfra kan gøres, hvis skyldneren har været arbejdsløs i en længere periode, og vedkommende ikke har nogen relevant uddannelse. I disse tilfælde kan den pågældendes økonomiske forhold efter omstændighederne anses for at være afklarede.

Dette gælder, selv om skyldneren modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp. Det er i retspraksis antaget, at der i denne situation kan være tilstrækkelig klarhed med hensyn til skyldnerens fremtidige beskæftigelsessituation og indtægtsforhold, så den pågældende kan få gældssanering.

Tidsbegrænset ansættelse

Har skyldneren en tidsbegrænset ansættelse, herunder f.eks. ansættelse på åremål, afhænger det af en konkret vurdering af den pågældendes nuværende og tidligere ansættelsesforhold, økonomiske forhold mv., om vedkommendes økonomiske forhold må anses for afklarede i en sådan grad, at skyldner kan få gældssanering. Har en skyldner f.eks. igennem en årrække været ansat i flere på hinanden følgende tidsbegrænsede stillinger af nogenlunde ensartet karakter, kan den pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold derfor efter omstændighederne anses for afklarede.

Usikkerhed om boligforhold

Er der usikkerhed om skyldnerens boligforhold, medfører dette også typisk, at skyldnerens økonomiske forhold må anses for at være uafklarede. Det indebærer, at tidsbegrænsede lejemål, der udløber i afdragsperioden, som udgangspunkt udelukker gældssanering.

Manglende selvangivelse

Har skyldneren ikke udfyldt oplysningsskema (selvangivelse/udvidet selvangivelse) i året eller årene forud for en begæring om gældssanering, har den pågældende som udgangspunkt uafklarede økonomiske forhold, da det f.eks. ikke er muligt at fastslå, om skyldneren er berettiget til at fremføre et skattemæssigt underskud, eller om der vil blive udløst en restskat.

Fremtidige indtægter, der ikke kan opgøres

Hvis det kan lægges til grund, at skyldneren inden for nærmeste fremtid vil komme i besiddelse af midler, men størrelsen heraf endnu er uvis, vil skyldnerens økonomiske forhold kunne være uafklarede. Dette kan være tilfældet, hvis skyldner er arveberettiget efter en person, hvis dødsfald er meget nært forestående.

Se også Fuldmægtigen 2021.118 VLR, hvor gældssanering bl.a. blev nægtet med den begrundelse, at en arv fra skyldners far ikke var opgjort.

Økonomisk uforsvarlighed 

Der er i konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2 litra a-d, beskrevet en række ikke udtømmende eksempler, hvor skyldners økonomiske uansvarlighed kan udelukke gældssanering.

For alle eksemplerne gælder det, at gældssanering ikke kan afsiges, når der er tale om, at en "ikke uvæsentlig" gæld er stiftet på en økonomisk uansvarlig måde.

En gældspost kan være "ikke uvæsentlig" både ud fra en relativ vurdering i forhold til skyldnerens samlede gæld og ud fra en absolut vurdering. For en skyldner, der har en samlet gæld på 250.000 kr., er f.eks. en yderligere lånoptagelse på 2.500 kr. i almindelighed uvæsentlig. Har skyldneren på den anden side en gæld på flere millioner kroner, kan en yderligere lånoptagelse efter omstændighederne være væsentlig, selvom den kun udgør få procent af gældens samlede størrelse, men som i absolutte tal er betydelig.

De forskellige eksempler på økonomisk uansvarlighed gennemgås herunder.

Uforsvarlig gældsstiftelse

Skyldner har som udgangspunkt handlet uansvarligt, hvis en ikke uvæsentlig gæld er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra a. Det er f.eks. tilfældet, hvis skyldner optager nye lån på trods af, at vedkommende ikke kan afdrage på sine allerede forfaldne gældsforpligtelser.

Er der imidlertid tale om enkelte mindre gældsposter af nyere dato, forhindrer dette efter konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra a, ikke i sig selv gældssanering, hvis der kan anføres en rimelig begrundelse for gældsstiftelsen. Dette kan fx. være lånoptagelse med henblik på at skaffe skyldneren og dennes familie en nødvendig bolig eller et beskedent transportmiddel, som er nødvendigt for, at skyldneren kan komme til og fra arbejde.

I den situation kan skifteretten dog bestemme, at kendelse om gældssanering kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, der ligger forud for gældssaneringssagens indledning. Se konkurslovens § 199, stk. 1. Det er i sådanne situationer desuden naturligt for skifteretten at overveje, at forlænge den periode hvor skyldneren skal afdrage på den bestående del af gælden som led i gældssaneringen.

Undtagelse for erhvervsdrivende

Skifteretten kan ikke nægte gældssanering, hvis der er tale om en erhvervsdrivende, og der er tale om forretningsmæssigt velbegrundet stiftelse af erhvervsgæld. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en erhvervsdrivende har haft behov for at foretage et sædvanligt eller forretningsmæssigt velbegrundet træk på sin kassekredit. Burde skyldneren imidlertid have erkendt, at der ikke længere var rimelig mulighed for at videreføre virksomheden, kan gældsstiftelsen ikke anses for forretningsmæssigt velbegrundet.

Undtagelse for velbegrundet låneomlægning

Er gælden stiftet som led i en velbegrundet låneomlægning, kan gældssanering ikke nægtes på baggrund heraf. En låneomlægning kan være velbegrundet, hvis den er foretaget med henblik på at opnå bedre lånevilkår.

Der er ikke tale om en velbegrundet låneomlægning, hvis skyldner har optaget ny gæld for at indfri tidligere optagede forbrugslån, fx fordi skyldners fordringshavere er mere opsat på at få inddrevet forbrugslånene.

Finansiel risiko i misforhold til skyldners økonomiske situation

Skyldner har som udgangspunkt handlet uansvarligt, hvis en ikke uvæsentlig gæld er opstået som følge af, at skyldner har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra b.

Herved tænkes fx på situationer, hvor skyldner har foretaget økonomiske transaktioner, der må karakteriseres som spekulationsprægede, på et tidspunkt, hvor den pågældende var insolvent eller risikerede at blive insolvent ved den påtagne risiko.

For erhvervsdrivende gælder det, at der som udgangspunkt er tale om spekulation, hvis der er foretaget investeringer, som ikke relaterer sig til virksomhedens drift. Der kan fx være tale om investeringer i aktier, anparter eller fast ejendom, som ikke relaterer sig til virksomheden. Også investeringer, der har haft til formål at opnå en skattebesparelse, vil kunne betegnes som spekulationsprægede.

Gæld stiftet med henblik på forbrug

Skyldner har som hovedregel handlet uansvarligt, hvis en ikke uvæsentlig gæld er stiftet med henblik på forbrug, medmindre særlige omstændigheder taler for, at gældsstiftelsen var rimelig. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra c.

Generelt vil gældssanering skulle nægtes, hvis gældsstiftelsen har karakter af overforbrug, dvs., hvis gældsstiftelsen er anvendt til et forbrug, som ikke stod mål med skyldnerens økonomiske forhold. Har skyldner fx løbende lånt penge til køb af rejser, restaurantbesøg og dyre luksusvarer m.v., mens vedkommendes økonomi har haltet, vil gældssanering som udgangspunkt skulle nægtes.

Hvis der imidlertid er tale om nødvendige gældsstiftelser til brug for anskaffelse af genstande, som er omfattet af trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509, kan gældssanering som hovedregel ikke nægtes. Det vil fx være tilfældet, hvis skyldner har optaget lån til finansiering af reparation af hårde hvidevarer, køb af briller, betaling af sundhedsrelaterede ydelser o.l.

Særligt for selvstændige erhvervsdrivende kan der lægges vægt på, om skyldner har været nødsaget til at optage lån for at dække sine faste udgifter og rimelige leveomkostninger i perioder, hvor vedkommendes virksomhed har haft ringe omsætning.

Uanset om gældsstiftelsen har været nødvendig, vil skyldner ikke kunne opnå gældssanering, hvis det forventes, at skyldner fremadrettet vil stifte gæld for at købe almindelige husholdningsprodukter og dagligvarer, da gældssanering således ikke vil føre til varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Systematisk oparbejdelse af gæld til det offentlige

Der kan som hovedregel ikke afsiges kendelse om gældssanering, hvis en ikke uvæsentlig gæld er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, litra d.

Gældssanering vil fx. kunne nægtes, hvis skyldner har oparbejdet gæld i form af moms- og skatterestancer, børnebidrag og daginstitutionskrav. Se bl.a. afgørelsen trykt i Fuldmægtigen 2020.230 VLR, hvor gældssanering blev nægtet, da vedkommende i årene 2014-2017 havde fået fradrag for renteudgifter, som skyldner ikke havde betalt, hvilket medførte store restskatter.

Gælden anses for at være oparbejdet systematisk, hvis skyldneren over en årrække har benyttet de offentlige kasser som en "selvbestaltet kredit", altså uden at det offentlige har haft mulighed for at hindre kravets opståen. Det kan fx. være tilfældet, hvis skyldner bevidst har udfyldt sin forskudsregistrering forkert.

Gældssanering kan som hovedregel kun nægtes, hvis gælden til det offentlige er stiftet ensidigt af skylder. Se UfR 2017.3149 ØLR, hvor indefrosne ejendomsskatter (som efter lovgrundlaget er et lån til betaling af ejendomsskatter, som kommunen yder til personer, der har nået folkepensionsalderen) ikke blev anset for en "systematisk oparbejdet gæld", da gælden ikke var stiftet ensidigt.

Renter på gæld til det offentlige, skal ikke medtages i vurderingen af, om gælden er systematisk oparbejdet. Se afgørelsen trykt i Fuldmægtigen 1997.195/2 ØLR, hvor gældssanering kunne indledes, da forøgelserne af restskatterne for de senere år primært skyldtes rentetilskrivning.

I den samlede vurdering kan der tages hensyn til, om restancer hovedsageligt bygger på skønsmæssige ansættelser (evt. ansat for højt), og om disse ikke er blevet genoptaget i rette tid, eventuelt på grund af sygdom, økonomisk sammenbrud mv. Se Fuldmægtigen 2016.54 ØLR, hvor skyldneren ikke havde indgivet selvangivelser i årene 2010-2013, og hvor restskatterne for årene i et vidst omfang var opgjort på baggrund af foreløbige fastsættelser. Dette blev anset som systematisk oparbejdelse af gæld til det offentlige.

Strafbare eller erstatningspådragende forhold

Gældssanering er som hovedregel også udelukket, hvis en væsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesager, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 3.

Gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, omfatter eksempelvis bøder eller erstatning til ofre for forbrydelser. Gæld i form af straffesagsomkostninger er dog ikke omfattet af bestemmelsen, og er således sidestillet med anden gæld.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det vil virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, skulle kunne bortfalde helt eller delvist ved en gældssanering kort tid efter at forholdet er begået.

Se hertil UfR 2016.2317 VLR hvor der ikke blev indledt gældssanering for en skyldner, der i 2016 søgte gældssanering for en gæld på 27,7 mio. kr., og som i 2015 var blevet idømt en bøde på 280.000 kr. for manglende arbejdstilladelse til udenlandske medarbejdere i perioden 2011-2012. Landsretten fandt, at skyldner havde pådraget sig en ikke uvæsentlig gæld ved strafbare forhold, som i øvrigt var af nyere dato. Landsretten tiltrådte, at gældssaneringssagen ikke skulle indledes.

Gæld der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, skal som hovedregel være noget ældre end anden gæld, før de kan saneres. Dette kan illustreres ved afgørelserne UfR 2015.1439 VLR og UfR 2000.1456 ØLR.

I UfR 2015.1439 VLR havde skyldner pådraget sig en gæld på ca. 2,4 mio. kr. i forbindelse med skatte- og momssvig, som blev begået mellem 1997 og 2003. Sagen herom blev afgjort i 2005. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at indlede gældssanering, da skyldner ansøgte herom i 2014.

I UfR 2000.1456 ØLR kunne gæld pådraget ved strafbare forhold ikke begrunde, at gældssanering skulle nægtes, da gælden var henholdsvis 19 og 10 år gammel.

Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan meddeles gældssanering, afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav fx. opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, er gældssanering udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.

Se eksempelvis UfR 2000.2528 ØLR og UfR 2001.221 VLR. I begge sager havde skyldnerne pådraget sig relativ ny gæld i form af erstatningskrav i forbindelse med kriminalitet. I begge sager fandt landsretterne, at erstatningskravene ikke var til hinder for gældssanering. Dette på baggrund af oplysninger om skyldnernes særlige forhold, herunder hensyn til psykisk sygdom og resocialisering.

Mindre bøde- eller erstatningskrav hindrer normalt ikke i sig selv en gældssanering.

Groft uforsvarlig forretningsførelse

Hvis skyldner har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i forbindelse med deltagelsen i ledelsen af en virksomhed, vil gældssanering som udgangspunkt være udelukket, medmindre det ikke vil være rimeligt at pålægge konkurskarantæne som følge heraf. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 4. 

Bestemmelsens henvisning til konkurskarantæne medfører, at forståelsen af groft uforsvarlig forretningsførelse efter konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 4, skal svare til forståelsen af groft uforsvarlig forretningsførelse i konkurslovens § 157 om konkurskarantæne. Se G.A.3.4.4.8 Konkurskarantæne Konkurskarantæne.

Det bemærkes, at bestemmelsen i øvrigt ikke stiller krav om, at de øvrige betingelser for at pålægge konkurskarantæne skal være opfyldt. Bestemmelsen vil således kunne anvendes, selvom den groft uforsvarlige forretningsførelse fandt sted mere end et år før fristdagen, eller hvis skyldner i forvejen er pålagt konkurskarantæne.

Manglende afdrag på gæld trods rimelig mulighed herfor

Har skyldner ikke afdraget på sin gæld, selvom vedkommende har haft en løbende indkomst eller anden indtægt, der muliggjorde afdrag, vil gældssanering som hovedregel være udelukket, medmindre der er tale om mindre væsentlige beløb, der blev udbetalt inden begæringen om gældssanering blev indgivet. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 5.

Skyldnerens løbende indkomst kan bestå i lønindtægter m.v., mens der med anden indtægt tænkes på pensionsudbetalinger, bonusser, lottogevinster eller gaver o.l. Gaver medregnes dog kun med i det omfang, at de fra givers side ikke er undtaget kreditorforfølgning.

Se hertil UfR 2017.1937 ØLR, hvor skyldner havde stabile indtægter og endvidere modtog ikke ubetydelige beløb i overskydende skat. Landsretten fandt, at skyldner havde haft mulighed for at afdrage på sin gæld, og nægtede derfor at indlede gældssaneringssagen, da disse beløb var blevet anvendt til forbrug og indskud til en lejlighed. Da skyldner havde haft mulighed for at afdrage på sin gæld, men havde undladt dette, tiltrådte landsretten, at der ikke kunne indledes en gældssaneringssag.

Ved vurderingen af om manglende afdrag skal udelukke gældssanering, skal der tages højde for, om skyldner har udvist vilje til at afdrage. Det er således ikke hensigten, at hele det overskydende beløb skal betales til fordringshaverne, hvis skyldner i øvrigt har påvist sin vilje til at afdrage.

Det taler imod gældssanering, hvis skylder har anvendt overskydende beløb til at finansiere et overforbrug, herunder anskaffelse af luksusgenstande. Er det overskydende beløb blevet anvendt til anskaffelse af genstande omfattet af trangsbeneficiet efter retsplejelovens § 509, eller til betaling af nødvendige sundhedsrelaterede ydelser m.v., vil gældssanering som udgangspunkt ikke være udelukket.

Skyldner har indrettet sig med henblik på gældssanering

Har skyldneren indrettet sig med henblik på gældssanering, vil gældssanering normalt blive nægtet. Se konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 6.

En skyldner kan have indrettet sig med henblik på gældssanering hvis denne f.eks., inden indgivelse af begæring, har bragt sine aktiver i kreditorly. Dette kan eksempelvis være gennem oprettelse af ægtepagt eller ved at indbetale beløb på en pensionsordning, der ikke kan tilbagekøbes. Aktiver kan også bringes i kreditorly, hvis skyldner videreføre sin tidligere virksomhed i en andens navn.

Et eksempel herpå findes i afgørelsen trykt i Fuldmægtigen 2021.70 VLR. Her blev gældssanering nægtet, da skyldner havde indrettet sig med henblik på gældssanering. Skyldner havde drevet en virksomhed, som blev lukket. Efterfølgende blev skyldner ansat som direktør og daglig leder i en virksomhed tilhørende vedkommendes bror. Broren boede i udlandet, og havde ingen relevant erhvervserfaring i forhold til varetagelsen af selskabets drift. Skyldner havde således indrettet sig på en måde, hvor dennes kreditorer ikke kunne søge sig fyldestgjort i den formue, der var og ville blive oparbejdet i selskabet.

Også i UfR 1998.524 ØLR blev gældssanering nægtet med den begrundelse, at skyldner reelt havde videreført sin tidligere virksomhed, som ansat i et selskab, der var ejet af vedkommendes nærtstående.

Foreligger der utilbørlige forhold af mere systematisk art, må gældssanering som hovedregel anses for udelukket. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor skyldner gennem særlige arrangementer har forstået at indrette sig sådan, at skyldner og dennes husstand har kunnet opretholde en i forhold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immune over for retsforfølgning.

Hvis skyldner kun eller fortrinsvis har betalt på kautionssikret gæld med henblik på at friholde kautionisterne for deres kautionsforpligtelser, taler dette også mod gældssanering.

Ny gæld efter gældssaneringssag er indledt

Stifter skyldner ny gæld, efter at gældssaneringssagen er indledt, vil dette som udgangspunkt medføre, at gældssanering nægtes. Dette gælder dog ikke, hvis gældsstiftelsen fremstår som rimelig. Se konkursloven § 197, stk. 2, nr. 7. 

I afgørelsen SKM2010.121.ØLR var skyldner blevet meddelt gældssanering hos skifteretten. Landsretten ophævede gældssaneringen med henvisning til, at skyldneren bl.a. havde var blevet idømt tre bøder, mens gældssaneringssagen verserede. Derudover havde skyldner ikke oplyst, at vedkommende ejede to biler.

Gældsstiftelsen vil eksempelvis kunne være rimelig, hvis skyldner har været nødsaget til at stifte gælden. Det kan fx være ved oprettelse af afbetalingsordninger vedrørende køb af briller eller for benyttelse af sundhedsrelaterede ydelser.

Det forhold, at en skyldner tidligere er nægtet gældssanering fordi skyldneren har stiftet gæld efter sagens indledning, indebærer ikke at den pågældende i al fremtid er afskåret fra at få gældssanering.

Betydning af gældens alder

Når skifteretten skal vurdere, om en afslagsgrund nævnt i konkurslovens § 197, stk. 2,  skal medføre, at gældssanering skal nægtes, skal der lægges vægt på gældens alder. Se konkurslovens § 197, stk. 3.

Dette skal forstås sådan, at hvis der foreligger en afslagsgrund efter konkurslovens § 197, stk. 2, så vil afslagsgrunden svækkes efterhånden som årene går. Omvendt indeholder bestemmelsen ligeledes et princip om, at jo yngre gælden er, desto mere tungtvejende bliver omstændighederne ved gældens pådragelse, for afgørelsen om gældssanering.

Der kan ikke fastsættes en absolut grænse for, hvornår en gældspost har nået en alder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt i konkurslovens § 197, stk. 2, er aftaget i en sådan grad, at gældssanering ikke længere er udelukket. Gældens alder skal i alle tilfælde vurderes sammen med omstændighederne ved gældens pådragelse, herunder grovheden af det forhold, der udelukker gældssanering.

Til illustration af betydningen af gældens alder, kan henvises til UfR 1998.979 VLR, hvor hovedparten af skyldnerens gæld stammede fra køb af skibsanparter omkring 1980 (der var ikke oparbejdet væsentlig gæld siden). Landsretten fandt, at det ikke kunne udelukkes, at der ville kunne afsiges kendelse om gældssanering.

Er gælden opstået som følge af en enkeltstående og nu overstået begivenhed, f.eks. en erhvervsvirksomheds sammenbrud eller en tvangsauktion, skal gældens alder tillægges mindre betydning.

Foreligger der ikke afslagsgrunde efter konkurslovens § 197, stk. 2, har gældens alder ikke selvstændig betydning.

Andre omstændigheder, der taler imod gældssanering 

Uanset konkursloven § 197, stk. 2, kan skifteretten nægte gældssanering, hvis der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering. Se konkursloven § 197, stk. 4.

Der kan forekomme situationer, hvor gældssanering efter en konkret vurdering bør nægtes, selv om der ikke foreligger nogen af de opregnede udelukkelsesgrunde. Det kan fx være tilfældet, hvor skyldneren, eller et medlem af husstanden, har valgt ikke at udnytte sin erhvervsevne fuldt ud ved fx. at være gået fra fuldtidsarbejde til deltidsarbejde. 

Har skyldner handlet illoyalt over for samarbejdspartnere og andre fordringshavere, kan det efter omstændighederne medføre, at gældssanering skal nægtes efter bestemmelsen.

Har en skyldner tidligere opnået gældssanering, kan en ny gældssanering ikke udelukkes, heller ikke selv om der er forløbet relativ kort tid fra den tidligere gældssanering, hvis de foreliggende omstændigheder klart viser, at gældssanering er ubetænkeligt. Dette kan f.eks. være tilfældet, når skyldner fuldt ud har opfyldt sine forpligtelser i henhold til den tidligere gældssaneringskendelse, og der ikke er noget kritisabelt i omstændighederne ved pådragelsen af den nye gæld.

Mulighed for eftergivelse efter anden lovgivning er uden betydning 

Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, om skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning. Se konkursloven § 197, stk. 5.  At skyldner fx. kan opnå eftergivelse af gæld for skatter og afgifter, udelukker derfor ikke gældssanering.

Hvis der er søgt om eftergivelse efter anden lovgivning, skal skifteretten udsætte behandlingen af begæringen om gældssanering, indtil der er truffet afgørelse om eftergivelse efter den anden lovgivning. 

Særligt om gældssanering i forbindelse med konkurs

Som nævnt ovenfor gælder der én væsentlig undtagelse til hovedreglen om, at skyldnerens økonomiske forhold skal være afklarede for at vedkommende kan få gældssanering. Dette er tilfældet hvis enten skyldner, skyldners ægtefælle/samlever eller et selskab, som de nævnte personer direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, var under konkursbehandling, da skifteretten modtog forslaget om gældssanering. Se konkurslovens § 197 a, stk. 1.

Bestemmelsen fastslår, at uafklarede økonomiske forhold, der skyldes konkursen, som udgangspunkt ikke er til hinder for, at der afsiges kendelse om gældssanering for skyldner.

Formålet hermed er at muliggøre gældssanering for skyldnere, som er påvirket af virksomhedssammenbrud, og som befinder sig i en økonomisk overgangsperiode efter konkursen. Der kan kun ses bort fra uafklarede økonomiske forhold, som skyldes konkursen. Det kunne fx være hvis skyldner har mistet sit job eller sin hidtidige bolig som følge af konkursen.

Det følger dog af kravet om, at gældssanering skal føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, at væsentlige usikkerhedsmomenter om skyldnerens fremtidige økonomiske situation, som gør det uvist, om kravet er opfyldt, fortsat ville kunne medføre afslag på gældssanering. Se konkurslovens § 197, stk. 1.

Situationer hvor undtagelsen ikke anvendes

Konkurslovens § 197 a, stk. 2, beskriver en række forhold som medfører, at der alligevel ikke kan ses bort fra eventuelt uafklarede økonomiske forhold. Se nedenfor.

Tilsidesættelse af pligter

For det første, kan der ikke ses bort fra uafklarede økonomiske forhold, hvis skyldnerens gæld i det væsentligste stammer fra en erhvervsmæssig virksomhed, og ledelsen af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder eller lignende.

Vurderingen af, om en tilsidesættelse af pligterne er væsentlig nok til at udelukke gældssanering, må bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Der er derfor ikke opstillet fastere kriterier for udøvelsen af dette skøn. Fx bør det ikke være sådan, at enhver formel overtrædelse af bogføringsreglerne fører til, at der ikke kan afsiges kendelse om gældssanering. Det er på den anden side heller ikke hensigten, at gældssanering kun skal være udelukket, hvis der er tale om en overtrædelse af straffelovens § 302 om særlig grove overtrædelser af bogføringsreglerne.

Der bør som udgangspunkt ikke kunne ses bort fra uafklarede økonomiske forhold, hvis virksomhedens bogføringsmateriale er bortkommet, og skyldneren ikke kan give en meget troværdig forklaring på, hvorfor det ikke er tilgængeligt for kurator.

Uforsvarlig ledelse af virksomheden

Der kan heller ikke ses bort fra uafklarede økonomiske forhold, hvis skyldnerens gæld i det væsentligste stammer fra en erhvervsmæssig virksomhed, og ledelsen af virksomheden i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virksomhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling, forsvarligt.

Se hertil UfR 2016.621 ØLR, hvor landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at benytte de dagældende regler om gældssanering i forbindelse med konkurs, da skyldner havde undladt at lede det selskab, hvorfra en betydelig del af gælden stammede, forsvarligt.

Har virksomheden fx ydet ulovlige aktionær- eller anpartshaverlån til selskabets aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører, kan der være tale om uforsvarlig ledelse af virksomheden, så der ikke skal meddeles gældssanering.

Der kan desuden være tale om uforsvarlig ledelse af virksomheden, hvis enkelte kreditorer er blevet begunstiget til skade for de øvrige kreditorer. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor dispositionen kan bebrejdes virksomhedens ledelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: