Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

F.A.7.3 Kontingenttoldbehandling

Indhold

Afsnittet handler om reglerne for og dokumentationskravene i forbindelse med kontingenttoldbehandling. Desuden beskriver afsnittet mulighederne for korrektion og regulering af angivelsen samt efteropkrævning.

Afsnittet indeholder:

  • Angivelsesregler
  • Dokumentationsregler
  • Mangelfulde angivelser.

Angivelsesregler

Angivelse til kontingenttoldbehandling skal ske ved fortoldning af varen. Varemodtageren skal angive på fortoldningsangivelsen og samtidig dokumentere, at varen er berettiget til kontingenttoldbehandling.

Varemodtageren skal angive kontingentløbenummer i fortoldningsangivelsens rubrik 39. Herudover skal de sædvanlige angivelsesregler for indførsel under præferenceaftaler mv. følges.

Endelig skal varemodtageren angive en specifik præferencekode i rubrik 36. Se i øvrigt om udfyldning af fortoldningsangivelsen i afsnittet F.A.34 (GL.) Udfyldelse af toldangivelsen Fortoldningsangivelsen.

Dokumentationsregler

På visse områder er det en betingelse for at opnå kontingenttoldbehandling, at varemodtageren vedlægger fortoldningsangivelsen særlig dokumentation. Det drejer sig om:

a)  Visse landbrugsvarer mv.

b)  WTO/GATT-bundne og autonome toldkontingenter

c)  Varer fremstillet på håndvæv samt håndfremstillede varer

d)  Varer fra Middelhavsområdet

e)  AVS-varer - EF-partnerskabsaftaler

f)   Varer under frihandelsaftaler

g)  Mellemamerika

h)  GSP

i)  Storbritannien og Nordirland

Ved angivelse til fortoldning skal den fornødne dokumentation være til rådighed for Toldstyrelsen på angivelsestidspunktet. For kontingenter, der er omfattet af præferenceaftaler, skal betingelserne for præferencetoldbehandling være opfyldt.

Ad a) Visse landbrugsvarer mv.

En række toldkontingentordninger for visse landbrugsvarer, fx kød og ost, kræver importlicens. Ordningerne administreres af Landbrugsstyrelsen. Løbenummeret starter altid med 09.4xxx. Løbenummeret skal fremgå af licensens rubrik 20.

Kontingenter, hvor mængdeenheden er "sukker med et udbytte i hvidt sukker på 92%"

Toldkontingenter udtrykt i råsukker (f.eks. toldkontingenter under løbenummer 09.7226, 09.7235, 09.7307, 09.7311), skal omdannes til 92% standardkvalitet sukker. Konverteringen mellem polariseringen af rå rørsukker og udbyttet sker i henhold til punkt B.III.3 bilag III "Standard for råsukker" af forordning (EU) nr. 1308/2013.

Det ønskede beløb for disse toldkontingenter skal beregnes som følger:

[(P x 2-100): 92] x W, hvor

P = grad af sukker polarisering

W = nettovægt af det indførte produkt

Ad b) WTO/GATT-bundne og autonome toldkontingenter

Kontingenttoldbehandling af visse frugter og frugtsafter (kontingentløbenr. 09.0025, 09.0027 og 09.0033) er betinget af, at der fremlægges et ægthedscertifikat udstedt af de kompetente myndigheder.

Ad c) Varer fremstillet på håndvæv samt håndfremstillede varer

EU har etableret et særligt arrangement for visse tekstilvarer fremstillet på håndvæv samt visse andre håndfremstillede varer, hvor den toldfri indførsel er begrænset af toldkontingenter, se Rådets forordning nr. RFO 32/2000 af 17.12.1999 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter og visse andre fællesskabstoldkontingenter og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1808/95.

For kontingentløbenr. 09.0104 og 09.0106 kan kontingentfordelen til enhver tid midlertidigt, både fuldstændigt eller delvist, trækkes tilbage i tilfælde af uregelmæssigheder eller manglende administrativt samarbejde om kontrol af ægthedscertifikater.

Kontingenttoldbehandling af visse varer fremstillet i hånden (kontingentløbenr. 09.0104 og 09.0106) er betinget af, at der fremlægges et ægthedscertifikat (Handi), udstedt af de kompetente myndigheder i eksportlandet.

For visse tekstilstoffer fremstillet på håndvæv (kontingentløbenr. 09.0101 og 09.0103) er det bestemt, at varerne skal være stemplede eller plomberede i hver ende af stofstykket. Håndvævede produkter af silke eller bomuld skal endvidere være ledsaget af et ægthedscertifikat (håndvævede produkter af silke eller bomuld).

Ad d) Varer fra Middelhavsområdet

For vin af friske druer med oprindelse i Algeriet (kontingentløbenr. 90.1001 og 09.1003) og med oprindelsesbetegnelse skal være ledsaget af en oprindelsesattest eller et VI-1 eller VI-2 dokument, der er påtegnet i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. KFO 2018/273 (artikel 4 i afgørelse 2005/690/EF - PROTOKOL nr. 1 om ordningerne for import til Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Algeriet).

For vin af friske druer med oprindelse i Tunesien (kontingentløbenr 09.1205) og med oprindelsesbetegnelse skal være ledsaget af en oprindelsesattest eller et VI-1 eller VI-2 dokument, der er påtegnet i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2 i Kommissionens forordning nr. KFO 2018/273 (artikel 1 og 2 i afgørelse 1998/238/EF, EKSF - PROTOKOL nr. 1 til Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Tunesien på den anden side.

Ad e) AVS-varer - EF partnerskabsaftaler

Namibia: For at være omfattet af undtagelsen efter forordning 2017/882, artikel 1, skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et varecertifikat EUR-1, hvor der i rubrik 7 er anført følgende: "derogation - Regulation (EU) 2017/882.

Ad f) Varer under frihandelsaftaler

De oprindelsesregler, der er fastsat i bilag II(a) til protokollen om definitionen af "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde, der er knyttet til frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og republikken Korea, gælder for de produkter, der anført i bilaget til Kommissionens gennemførselsforordning (EU) nr. 1093/2011.

De oprindelsesregler, der er omhandlet ovenfor, finder anvendelse uanset de oprindelsesregler, der er fastsat i bilag II til protokollen, med hensyn til de kontingenter, der er fastsat i bilaget til forordning 1093/2011.

Oprindelsesreglerne i denne forordning finder anvendelse på følgende vilkår:

a)      En erklæring underskrevet af den godkendte eksportør, der attesterer, at de gældende produkter opfylder betingelserne for undtagelsen, skal fremlægges ved produkternes overgang til fri omsætning i Unionen.

b)      Erklæring under pkt. a) skal indeholde følgende angivelse på engelsk: "derogation - Annex II(a) of the protocol concerning the definition of originating products and methods of administrative cooperation".

Når der forelægges oprindelsesbevis for tilberedninger af surimi henhørende under KN-kode 1604 20 05, skal dette ledsages af dokumentation for, at fisk udgør mindst 40 vægtprocent af tilberedningen af surimi og at alaskasej (Theragra chalcogramma) er anvendt som hovedbestanddel i surimien.

Når der forelægges oprindelsesbevis for farvet vævet stof henhørende under KN-kode 5408 22 og 5408 32, skal dette ledsages af dokumentation for, at det anvendte ufarvede stof ikke udgør over 50% af produktets pris ab fabrik.

Canada: For at de varer der er anført i bilaget efter artikel 1 i forordning 2017/1781, skal være omfattet af undtagelserne for oprindelsesreglerne fra de produktspecifikke oprindelsesregler i den samlede økonomi- og handelsaftale med Canada (CETA), skal betingelserne i bilag 5-A til oprindelsesprotokollen i CETA, være opfyldt.

Ad g) Mellemamerika

Peru: Oprindelsesreglerne i tillæg 2A til bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Columbia og Peru på den anden side gælder for varer, der er opført i Del A i bilaget til forordning KFO 404/2013 af 02.05.2013 om undtagelser for fra oprindelsesreglerne i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, der gælder for kontingenter for visse produkter fra Peru.

Peru: Oprindelsesreglerne i tillæg 5 til bilag II til aftalen gælder for varer, der er opført i Del B til KFO 404/2013 af 02.05.2013.

For at være omfattet af undtagelsen i artikel 1 i KFO 404/2013 af 02.05.2013 skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Columbia: Oprindelsesreglerne i tillæg 2A til bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Columbia og Peru på den anden side gælder for varer, der er opført i bilaget til forordning KFO 740/2013 af 30.07.2017.

For at være omfattet af undtagelsen i artikel 1 i KFO 740/2013 af 30.07.2017 skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Nicaragua: De oprindelsesregler, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side finder anvendelse på de produkter, der er opført i bilaget til forordning 974/2013.

De oprindelsesregler, der er nævnt i KFO 974/2013 af 11.10.2013 , art. 1, stk. 1 finder anvendelse som undtagelse fra oprindelsesreglerne i tillæg 2 til bilag II til aftalen inden for de kontingenter, der er fastsat i bilaget til KFO 974/2013 af 11.10.2013 .

For at være omfattet af undtagelsen i KFO 974/2013 af 11.10.2013 , artikel 1, skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Honduras: De oprindelsesregler, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side finder anvendelse på de produkter, der er opført i bilaget til KFO 975/2013 af 11.10.2013 .

De oprindelsesregler, der er nævnt i KFO 975/2013 af 11.10.2013, art. 1, stk. 1 finder anvendelse som undtagelse fra oprindelsesreglerne i tillæg 2 til bilag II til aftalen inden for de kontingenter, der er fastsat i bilaget til forordning KFO 975/2013.

For at være omfattet af undtagelsen i KFO 975/2013 af 11.10.2013, artikel 1, skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Panama: De oprindelsesregler, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side finder anvendelse på de produkter, der er opført i bilaget til KFO 976/2013 af. 11.10.2013.

De oprindelsesregler, der er nævnt i KFO 976/2013 af. 11.10.2013, art. 1, stk. 1 finder anvendelse som undtagelse fra oprindelsesreglerne i tillæg 2 til bilag II til aftalen inden for de kontingenter, der er fastsat i bilaget til KFO 976/2013 af. 11.10.2013.

For at være omfattet af undtagelsen i KFO 976/2013 af. 11.10.2013, artikel 1, skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Mellemamerika: De oprindelsesregler, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II til aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side finder anvendelse på de produkter, der er opført i bilaget til forordning KFO 977/2013 af 11.10.2013.

De oprindelsesregler, der er nævnt i KFO 977/2013 af 11.10.2013, art. 1, stk. 1 finder anvendelse som undtagelse fra oprindelsesreglerne i tillæg 2 til bilag II til aftalen inden for de kontingenter, der er fastsat i bilaget til KFO 977/2013 af 11.10.2013.

For at være omfattet af undtagelsen i KFO 977/2013 af 11.10.2013, artikel 1, skal de varer der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Ecuador: For at være omfattet af undtagelsen efter KFO 2017/120 af 24.01.2017, artikel 1, skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

De oprindelsesregler, der er nævnt i forordning KFO 1366/2013 af 18.12.2013, art. 1, stk. 1 finder anvendelse som undtagelse fra oprindelsesreglerne i tillæg 2 til bilag II til aftalen inden for de kontingenter, der er fastsat i bilaget til KFO 1366/2013 af 18.12.2013.

For at være omfattet af undtagelsen i forordning KFO 1366/2013 af 18.12.2013, artikel 1, skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Ad h) GSP

Kap Verde: For at være omfattet af undtagelsen i KFO 2017/967 af 08.06.2017, artikel 1, skal de varer der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsescertifikat formular A, hvor der i rubrik 4 er anført "undtagelse - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. KFO 2019/620". I tilfælde af at systemet med registrerede eksportører (REX) finder anvendelse på Kap Verde, anføres den pågældende angivelse på de udtalelser om oprindelse, som udfærdiges af de registrerede eksportører.

Med KFO 2021/966 af 11.06.2021 er for kontingent 09.1647, 09.1648 og 09.1602 indført en forlængelse vedrørende midlertidige undtagelser, som blev indført ved KFO 2019/620. Forlængelsen er for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023. 

Uanset artikel 41, litra b og artikel 45 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/2446 betragtes produkter opført i bilag I og II i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. KFO 2021/966, der er fremstillet i Kap Verde af fisk uden oprindelsesstatus, som produkter med oprindelsesstatus

For at være omfattet af undtagelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) KFO 2021/966, artikel 1, skal betingelserne i artikel 43 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/2446 være opfyldt

Ad i) Storbritannien og Nordirland

For at være omfattet af de kontingenter, der er fastsat i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. KFO 2021/775, hvis der anmodes om præferencetoldbehandling på grundlag af en udtalelse om oprindelse, skal denne udtalelse udfærdiges i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3 i KFO 2021/775.

Mangelfulde angivelser mv.

Har varemodtageren ikke fremlagt korrekt og tilstrækkelig dokumentation, fx oprindelsesdokumenter, fakturaer, fragtbreve mv., opkræver Toldstyrelsen depositum for den tarifmæssige told, selv om varemodtageren har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen.

Varemodtageren kan efter anmodning få en frist på 1 måned til at skaffe dokumentationen, jf. TBEK § 42, stk. 1. Fristen kan efter anmodning forlænges i op til 3 måneder for oprindelsesdokumentation, jf. TBEK § 42, stk. 2. Kontingentadministrationen anmoder ikke om træk på kontingenter, før oprindelsesdokumentation foreligger.

Kontingenttoldbehandling kan kun finde sted, hvis adgangen hertil ikke er ophørt på det tidspunkt, hvor dokumentationen fremlægges for Toldstyrelsen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.