Afgørelse              

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer                 

EU-domme

C-109/02, Kommissionen mod Tyskland

Solisters og musikensemblers ydelser er sammenlignelige og momsmæssigt skal de behandles ens. Antallet af personer, der befinder sig på scenen har ingen betydning for den momsmæssige behandling.

C-35/90, Kommissionen mod Spanien 

Momsfritagelse for kunstneres ydelser evt. mod betaling af ophavsretsafgift, kan ikke  genindføres. Standstill-bestemmelsen i 6. momsdirektiv ved art. 28, stk. 3, litra b, jf. bilag F, nr. 2, nu momssystemdirektivets art. 371, jf. bilag X, del B omfatter kun en udnyttelse af muligheden for i en overgangsperiode, at kunne opretholde een, ved 6. momsdirektivs ikrafttræden, allerede eksisterende momsfritagelse for bestemte ydelser, bl.a. kunstneriske ydelser.

Højesteretsdomme

U1985.122H

Højesteret fastslog, at i hvert fald kun en mindre del af den virksomhed, der udøves af tatovører her i landet, kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen vedrørende kunstnerisk virksomhed og konkluderede på den baggrund, at der herefter ikke var grundlag for at tilsidesætte den afgørelse, som momsnævnet havde truffet efter en generel vurdering af erhvervsudøvelsen.

Af den tidligere instans afgørelse fremgår, at momsnævnet ved afgørelsen har lagt særlig ved på en udtalelse fra Akademirådet om, at "tatovering som kunst kun kan bedømmes på konkret grundlag og ikke på grundlag af en artsbestemmelse."

Landsskatteretskendelser

SKM2022.152.LSR

Sagen angik, hvorvidt en virksomheds aktiviteter vedrørende en kunstopgave skulle anses som levering af en momsfritaget kunstnerisk ydelse i henhold til ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7, eller, om der rettelig var tale om førstegangssalg af et kunstnerisk værk, jf. ML (momsloven) § 30, stk. 3.

Landsskatteretten fandt, at virksomhedens levering af kunstopgaven skulle kvalificeres som en kunstnerisk ydelse, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at det udførte værk var resultatet af en flerhed af tjenesteydelser, af hvilke leveringen af det udførte værk kun udgjorde ét led, og som i overvejende grad bestod af tjenesteydelser. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at leverancen måtte anses for én samlet transaktion, der skulle kvalificeres som levering af én tjenesteydelse. Der blev bl.a. henset til, at virksomheden skulle levere en række specifikke kunstneriske ydelser bestående af ideen til udsmykning af bygningen og pladsen foran bygningen, skitsering af forslaget til udsmykningen samt iværksættelse og gennemførelse af udsmykningen ud fra skitsen, at modtagerinstitutionen havde pligt til at tegne og betale forsikring allerede fra arbejdets begyndelse, og at modtagerinstitutionen havde bestilt en kunstopgave, der skulle tilpasses netop modtagerinstitutionens gårdsplads. Modtagerinstitutionen havde således ikke ønsket blot at bestille et værk, men derimod et værk, som var udarbejdet på baggrund af en kunstnerisk ide, og som inddrog det eksisterende gårdrum og de omkringliggende bygninger.

SKM2017.573.LSR

Sagen vedrørte en klage over et bindende svar om, hvorvidt klagerens frihåndtatoveringer var fritaget for moms. Landsskatteretten fandt, at klagerens levering af frihåndstatoveringer ikke var omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7.

SKM2006.463.LSR

Landsskatteretten anførte, at Højesteretsdom, U1985.122H, skal fortolkes således, at tatovørvirksomhed ikke som branche generel kan anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen vedrørende kunstnerisk virksomhed, men at Højesteretsdommen imidlertid ikke er udtryk for, at en konkret tatovørvirksomhed ikke kunder nogen omstændigheder vil kunne karakteriseres som kunstnerisk virksomhed.

Landsskatteretten fandt, at det måtte bero på en konkret vurdering af den udførte tatovørvirksomhed, om virksomheden kunne anses for kunstnerisk virksomhed omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Ud fra oplysningerne i syns- og skønsrapporten fandt Landsskatteretten, at den i den konkrete sag udøvede tatovørvirksomhed var momsfritaget efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7, som anden kunstnerisk virksomhed.

Af kendelsen fremgår, at Landsskatteretten ved afgørelsen både har lagt vægt på syns- og skønsmandens:

• vurdering af tatovørens arbejdsmetode
• vurdering af kvaliteten af det udførte arbejde
• faglige vurdering af, om arbejderne, dvs. tatoveringerne, og arbejdsformen konkret var udtryk for kunstnerisk virksomhed. 

SKM2006.354.LSR

En kunstners udførelse af et udsmykningsarbejde på en bygning blev regnet for en kunstnerisk ydelse, og der skulle derfor ikke betales moms af vederlaget fra Statens Kunstfond, fordi ydelsen var momsfritaget.

SKM2004.136.LSR

En selvstændigt udøvende kunstners aktiviteter med lysskulpturer/lyssætninger blev regnet for levering af kunstneriske ydelser, der er momsfritagne.

En oversætter, der beskæftigede sig med oversættelse af videnskabelige tekster med henblik på gengivelse i medierne, rejste spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling efter merværdiafgiftsloven for denne virksomhed.

Oversætteren foretog fra dansk/norsk til engelsk oversættelse af faglige tekster af medicinsk, arkæologisk, etnografisk eller andet videnskabeligt indhold med henblik på gengivelse i tidsskrifter, bøger mv. Han anførte, at de pågældende publikationer ikke er kommercielle, idet de kun kan udgives med massiv støtte hovedsageligt fra forskningsrådene.

Direktoratet for toldvæsenet påpegede, at afgrænsningen af afgiftsfri oversættervirksomhed ikke udelukkende kan foretages ud fra, hvorledes den oversatte tekst skal gengives, eller om der er tale om skønlitteratur eller ej. Der må samtidig lægges vægt på, om der er tale om en direkte oversættelse af en tekst, eller om der er tale om en oversættelse, der er mere "fri", og hvortil der eventuelt også kræves en vis gendigtning af teksten.

Direktoratet fandt ikke, at der i den nævnte oversættervirksomhed var nogen form for "frihed", men at oversættelserne må betegnes som en direkte oversættelse af videnskabelige tekster. "Frihed" eller gendigtning i oversættelser i sådanne tekster vil i øvrigt efter direktoratets opfattelse være uforenelig med teksternes karakter, og kan formentlig alene tænkes ved oversættelser af skønlitterære værker.

Nævnet traf afgørelse om, at den omhandlede oversættervirksomhed er omfattet af afgiftspligten efter ML (momsloven) § 2, stk. 2, idet ingen af undtagelsesbestemmelserne i stk. 3, herunder punkt l, kan finde anvendelse. Nævnet var enig med direktoratet i, at oversættervirksomheden i den foreliggende sag må sidestilles med oversættelse af teknisk, kommercielt materiale og translatørvirksomhed, der begge er omfattet af afgiftspligten, uanset at også disse oversættelser kræver særlig faglig ekspertise.

Nævnet har truffet afgørelse om, at kunstnerisk (litterær) oversættervirksomhed, der altid er rettet mod gengivelse i medierne (fjernsyn, radio, bøger mv), er undtaget fra afgiftspligten efter ML (momsloven) § 2, stk 3, punkt l.

Nævnet har endvidere truffet afgørelse om, at virksomhed, der består i oversættelse af teknisk og kommercielt materiale, og som forudsætter en særlig teknisk ekspertise, omfattes af afgiftspligten efter ML (momsloven) § 2, stk. 2, som translatørvirksomhed.

En disc-jockey leverer grammofonmusik til restaurationer, foreninger, skoler o lign og medbringer selv det fornødne udstyr i form af grammofonplader, forstærkeranlæg mv. Han annoncerer før afspilningen pladens solist(er) og benytter pauserne mellem pladerne til underholdning af konferencier-lignende karakter.

Nævnet traf afgørelse om, at virksomheden som disc-jockey er undtaget fra afgiftspligten efter ML (momsloven) § 2, stk. 3, punkt l (dagældende).

Skatterådet

SKM2018.415.SR

Skatterådet fandt, at Spørger ved salget af en egenproduceret håndbog optrådte i egenskab af forlagsvirksomhed. Da momsfritagelsen af forfattervirksomhed ikke kan udstrækkes til at omfatte salget af det endelige produkt i form af bøger, var der tale om en momspligtig leverance.

 SKM2015.420.SR

Momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7, omfatter kun kunstneren. Det fremgår direkte af standstill-bestemmelsen i bilag X, jf. momssystemdirektivets artikel 371, som alene nævner kunstnere.

Henset til at spørger ikke kunne anses for at formidle tatoveringsdesignernes ydelser i eget navn og for tatoveringsdesignernes regning, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 4, fandt Skatterådet, at spørgers salg af tatoveringsdesign ikke kunne være omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7.

 SKM2015.275.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabets ansatte kunne anses for at udøve kunstnerisk virksomhed og dermed var fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7, når de ansatte tatovører arbejder i frihånd.  

SKM2010.838.SR

Den af spørger egenproducerede guideydelse var momsfri, når guideydelsen var af samme karakter, som guideydelserne behandlet i SKM2009.233.SR, og når leveringsstedet var i Danmark.

SKM2009.233.SR

De guideydelser, som spørgeren leverede til rejsebureauer, skulle behandles som en selvstændig ydelse. Hovedindholdet bestod af fortællinger og foredrag om kulturelle, historiske og øvrige seværdigheder, der efter de konkrete omstændigheder var momsfritaget som kunstnerisk virksomhed.

SKM2007.540.SR

En kunstners samlede leverance i form af udsmykning af en hall og et gangareal i en bygning var momsfritaget. Leverancen bestod i en installation bestående af granitskulpturer, lys- og vandinstallationer samt granitpaneler, integreret i bygningens gulv og loft.