Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Dommen omhandler fællesregistreringer, offentlig virksomhedsudøvelse og udtagning i momsmæssig forstand.

EU-Domstolen udtaler at, artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje i forhold til de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

EU-retten skal fortolkes således, at i et tilfælde, hvor en enhed, som udgør én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, og som for det første udfører økonomisk virksomhed, for hvilken den er afgiftspligtig, og for det andet virksomhed, som den udfører i forbindelse med udøvelsen af beføjelser som offentlig myndighed, for hvilken den ikke anses for betalingspligtig for merværdiafgift (moms) i medfør af sjette direktivs artikel 4, stk. 5, skal leveringen foretaget af en enhed, der indgår i denne gruppe, af en tjenesteydelse forbundet med den nævnte udøvelse, ikke pålægges afgift i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 2, litra b).

EU-Domstolen udtaler:

1)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000,

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en medlemsstat som én enkelt afgiftspligtig person for en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, udpeger det beherskende selskab heri, når dette selskab er i stand til at gennemtrumfe dets vilje over for de øvrige enheder, der indgår i denne gruppe, og på betingelse af, at denne udpegning ikke medfører en risiko for tab af afgiftsindtægter.

2)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65,

skal fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorefter muligheden for, at en given enhed sammen med det beherskende selskab kan udgøre en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, gøres betinget af, at dette selskab ud over at besidde flertallet af stemmerettighederne i enheden også skal besidde en andelsmajoritet i enhedens kapital.

3)      Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2000/65, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, første afsnit, i direktiv 77/388, som ændret,

skal fortolkes således, at

den førstnævnte bestemmelse er til hinder for, at en medlemsstat ved typificering anser bestemte enheder for ikke at være selvstændige, når disse enheder finansielt, økonomisk og organisatorisk er indlemmet i det beherskende selskab i en gruppe dannet af personer, som i retlig forstand er selvstændige, men som finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden.

C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige

Landsretten

SKM2023.264.ØLR

►Sagen angik, om A A/S, der driver momsfritaget forsikringsvirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, og derfor ikke har fradragsret for moms af sine indkøb i medfør af momslovens § 37, stk. 1, for årene 2007-2011 havde krav på (yderligere) godtgørelse af et momsbeløb på ca. 57 mio. i medfør af den dagældende momslovs § 45, stk. 4. Dette beroede på, om omsætningen fra A's faste forretningssted i Norge ved salg af forsikringer til norske kunder kunne medregnes ved opgørelsen af godtgørelsen.◄

►På baggrund af en gennemgang af EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 169, litra c, som er gennemført ved momslovens § 45, stk. 4, navnlig dommen i sag C-388/11, Crédit Lyonnais, gav Østre Landsret Skatteministeriet medhold i, at A ikke kunne medregne omsætningen fra det faste forretningssted.◄

►Henset til de bærende hensyn som anføres i EU-Domstolens dom i Le Crédit Lyonnais, herunder princippet om territorial tilknytning og princippet om momsens neutralitet, fandt Østre Landsret, at det endvidere ikke kan antages at have selvstændig betydning for hovedsædets adgang til at inddrage det faste forretningssteds omsætning ved beregningen af hovedsædets pro rata-sats, om hovedsædet og det faste forretningssted momsretligt måtte anses for at udgøre én afgiftspligtig person eller to selvstændige afgiftspligtige personer. Landsretten fandt derfor, at den omstændighed, at det faste forretningssted i Norge i momsretlig henseende skulle betragtes som en selvstændig afgiftspligtig person i forhold til A A/S som følge af, at A A/S indgik i en dansk fællesregistrering, ikke kunne føre til et andet resultat.◄

►Landsretten fandt derudover, at det ville være uforeneligt med EU-Domstolens fortolkning af momssystemdirektivets artikel 169, litra c, såfremt den norske filial i den foreliggende situation ansås for formidler af forsikringsydelserne i medfør af momslovens § 4, stk. 4, med den konsekvens, at A A/S kunne medregne den norske filials omsætning i opgørelsen af selskabets momsgodtgørelse i Danmark.◄

►Vedrørende et subsidiært spørgsmål i sagen gav landsretten ministeriet medhold i, at A ikke havde dokumenteret at have allokeret omkostninger til (gen-)forsikring til det faste forretningssted, hvilket kunne have medført, at A havde ret til en vis - mindre - godtgørelse.◄

►Skatteministeriet blev herefter frifundet for A's påstande.◄

SKM2009.466.VLR

Landsskatteretten 

SKM2022.66.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde påbudt en fællesregistrering en sektoropdeling således, at museet skulle opgøre sin fradragsret særskilt, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 3. Landsskatteretten fandt, at den af museet udøvede aktivitet, der vedrørte den museale oplevelse på H1 (museumssektoren), var forskellig fra de af fællesregistreringen i øvrigt udøvede driftsaktiviteter. Der blev henset til, at arten af disse aktiviteter adskilte sig klart fra arten af de øvrige aktiviteter, der blev udøvet af fællesregistreringen, ligesom museet oppebar en særskilt omsætning herfra. Dermed udøvede den af SKAT påbudte sektor tilstrækkeligt afgrænsede driftsaktiviteter, og denne ansås at kunne fungere uafhængigt af den øvrige driftsaktivitet. Det forhold, at der var en sammenhæng mellem de af museet afholdte udgifter til udstillingerne og den af fonden oppebårne omsætning fra caféen og butikken, fandtes ikke at være til hinder for en sektoropdeling. Retten fandt endvidere, at det måtte lægges til grund, at museet havde afholdt udgifter til kunstudstillinger, der udgjorde sektorspecifikke fællesomkostninger. Der ansås således at være afholdt udgifter, der vedrørte den momspligtige og momsfritagne indtægt i museumssektoren, som ikke kunne henføres til aktiviteterne i den resterende del af fællesregistreringen. Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for at udstede et påbud om sektoropdeling i medfør af ML (momsloven) § 38, stk. 3, var opfyldt. Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.

SKM2021.658.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskab, som indgik i en fællesregistrering i Danmark, jf. ML (momsloven) § 47, stk. 4, og dettes filial med fast forretningssted i et andet land, ikke var én og samme afgiftspligtige person, jf. ML (momsloven) § 3. 

Selskabet blev herefter anset for betalingspligtig af leverancer fra filialen til selskabet, og selskabets anmodning om tilbagebetaling af erhvervelsesmoms, jf. ML (momsloven) § 46, stk. 3, kunne derfor ikke imødekommes.

Skatterådet

SKM2021.203.SR

Spørger driver busoperatørvirksomhed med egne og lejede busser. Spørger fællesregistreres med et serviceselskab (datterselskab) som servicerer både busoperatørens egne busser og leasingselskabets (datterselskab) busser. Serviceselskabet forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på 6-12 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de busser, der lejes ud til busoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med busoperatøren og serviceselskabet. 

Skatterådet bekræfter:

• • at serviceselskabet kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på 6-12 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen,
  • at fællesregistreringen (busoperatør og serviceselskab) fuldt ud kan fratrække momsen af alle udgifter, der direkte kan henføres til de momspligtige aktiviteter (service, der faktureres ud af fællesregistreringen), herunder reservedele og forbrugsmaterialer, mens der er delvis fradragsret for de udgifter, der kan henføres udelukkende til service på busser ejet af busoperatøren samt på øvrige fællesomkostninger,
  • at der ved indkøb af reservedele og forbrugsmaterialer, der skal anvendes til service og reparation i serviceselskabet, skal tages delvist fradrag, jf. ML (momsloven) § 38, stk. 1, og at den delvise fradragsret kan reguleres op til fuldt fradrag, jf. ML (momsloven) § 37, stk. 4, for de lagervarer, der anvendes til brug for levering af ydelser til kunder, der ikke er en del af fællesregistreringen, og hvor ydelserne derfor er momspligtige,
  • at leasingselskabet løbende kan fakturere serviceydelserne til busoperatøren i takt med, at serviceselskabet udfører service på busserne, og
  • der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, når samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer, overdrages fra leasingselskabet til busoperatøren på et tidspunkt, hvor leasingselskabet efter reguleringsperiodens udløb er blevet fællesregistreret med busoperatøren og serviceselskabet.

SKM2021.195.SR

Spørger driver togoperatørvirksomhed med leasede tog. Spørger leverer serviceydelser på de leasede tog til leasingselskabet (datterselskab). Spørger forudfakturerer serviceydelserne til leasingselskabet med moms for en periode på op til 26 år.

Når der er gået 5 år efter, at leasingselskabet har indkøbt de tog, der lejes ud til togoperatøren med moms, indgår leasingselskabet i en fællesregistrering med togoperatøren.

Skatterådet:

• • bekræfter, at Spørger kan forudfakturere alle serviceomkostninger til leasingselskabet for hele kontraktperiodens længde på op til 26 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen,
  • bekræfter ikke, at der i serviceaftalen også kan indgå levering af brændstof,
  • bekræfter, at Spørger kan fratrække momsen fuldt ud af omkostninger, som direkte kan henføres til togoperatørselskabets momspligtige aktiviteter med serviceaftalerne,
  • bekræfter, at når Spørgers momspligtige omsætning forøges, så forøges Spørgers delvise fradragsret for fællesomkostninger,
  • bekræfter, at leasingselskabet løbende kan fakturere leasingydelser, der inkluderer en fuld serviceaftale, til Spørger,
  • bekræfter, at hvis leasingselskabet fællesregistreres med Spørger efter 5 år fra tidspunktet for leasingselskabets indkøb og påbegyndelse af udlejning af tog til Spørger, så skal vederlaget i forbindelse med udlejningen af togene, herunder de løbende serviceydelser inkl. forbrugsmaterialer, tog-it m.v., ikke pålægges moms,
  • bekræfter, at der, jf. de nye momsregler for udtagning af aktiver, som trådte i kraft den 1. juli 2021, ikke skal betales udtagningsmoms vedrørende togene og servicekontrakterne på tidspunktet for fællesregistreringen eller senere, under forudsætning af, at togene efter den momsmæssige fællesregistrering anvendes til blandet aktivitet i form af momsfritaget personbefordring og momspligtig reklamevirksomhed, og
  • bekræfter, at der ikke skal betales moms eller opgøres og indbetales en momsreguleringsforpligtelse, hvis togene eller alternativt samtlige aktiver og passiver, herunder forudbetalt service og forbrugsmaterialer m.v., overdrages fra leasingselskabet til Spørger efter udløbet af togenes reguleringsperiode og efter gennemførelse af en momsmæssig fællesregistrering mellem de 2 selskaber.

SKM2021.178.SR

Spørger leverer momspligtige varer og ydelser til en køber. På et tidspunkt, hvor Spørger og køber er fællesregistreret, opkræver Spørger et forudbetalingsbeløb fra køber. Efter at forudbetalingen er sket, og inden leverancerne påbegyndes, ophæves fællesregistreringen.

Skatterådet kan bekræfte, at der ikke skal opkræves moms af forudbetalingen, når forudbetalingen finder sted, mens Spørger og køber er fællesregistreret. Fællesregistrerede virksomheder anses som én virksomhed i momslovens forstand, og der skal ikke betales moms af interne leverancer mellem virksomheder i fællesregistreringen.

Skatterådet kan endvidere bekræfte, at Spørger har fuld fradragsret for moms af indkøb der foretages til brug for leverancerne til køber, når indkøbene foretages efter at fællesregistreringen er ophævet.

Skatterådet bemærker, at når leveringen først sker, efter at fællesregistreringen er ophævet, skal forudbetalingsbeløbet indgå som en del af det momspligtige vederlag for leverancen.

SKM2019.480.SR

Skatterådet udtalte bl.a., at det forhold, at en filial indgår i en fællesregistrering i et tredjeland, momsmæssigt skal sidestilles med, at filialen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47, stk. 4. Ifølge det bindende svar er det dog en betingelse, at det pågældende tredjeland både har et momssystem, der generelt er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistreringer, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven. 

Der er på baggrund af Skatterådets udtalelser i det bindende svar offentliggjort et styresignal, jf. SKM2019.594.SKTST.

SKM2016.344.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en dansk filial ikke skal beregne moms af ydelser modtaget fra hovedkontoret i et andet EU-land, når selskabet indgår i en fællesregistrering i det andet EU-land, og når hovedkontoret fordeler en andel af de af hovedkontoret afholdte generalomkostninger til filialen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers filials leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land ikke kan anses for leverancer mod vederlag. Hvis betingelserne for fradragsret i øvrigt er opfyldt, har spørgers filial derfor fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land.

SKM2015.239.SR

Skatterådet bekræfter, at når et serviceselskab med momspligtige aktiviteter indgår i en fællesregistrering med en momsfri virksomhed, forøges fællesregistreringens delvise fradragsret, når serviceselskabets momspligtige omsætning forøges. I henhold til ML (momsloven) § 38, stk. 3, kan SKAT påbyde fællesregistreringen sektoropdeling, hvis der opstår en skævvridning af fradraget for fællesomkostninger.

SKM2009.119.SR

Et forsikringsselskabs filial i udlandet kunne ikke anses for at være et fast forretningssted i momslovens forstand. Filialen og selskabet, der var en del af en fællesregistrering, blev derfor anset for én og samme momspligtige person.

Skattestyrelsen

SKM2019.593.SKTST

Med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-7/13, Skandia America Corp. er dansk praksis ændret i forhold til, om fællesregistreringer i andre EU-lande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov. 

Praksisændringen består i, at det forhold, at en etablering i et andet EU-land indgår i en fællesregistrering i det pågældende EU-land, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, ved anvendelsen af reglerne i momsloven. 

SKM2019.594.SKTST

På baggrund af SKM2019.480.SR er hidtidig dansk praksis ændret i forhold til om fællesregistreringer i tredjelande kan tillægges betydning ved anvendelsen af reglerne i den danske momslov.

Praksisændringen består i, at en etablering i et tredjeland, som indgår i en fællesregistrering i det pågældende tredjelande, skal sidestilles med, at etableringen er fællesregistreret efter reglerne i den danske momslovs § 47. Det gælder dog kun, når det pågældende tredjeland både har et momssystem, der er sammenligneligt med momssystemet i EU-landene, og samtidig har regler om fællesregistrering, der er sammenlignelige med reglerne i momssystemdirektivet og momsloven.