Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

EU-domme

►Når der mellem en hesteejer og en træningsstald er indgået en aftale om, at ydelser i form af bl.a. opstaldning skulle honoreres ved, at hesteejeren overdrog retten til en andel af fremtidige præmiepenge/løbspenge, var der med aftalen skabt et retsforhold, hvor der blev udvekslet gensidige ydelser, idet overdragelsen af retten til eventuelle præmiepenge udgjorde et vederlag, som på tidspunktet for overdragelsen havde en økonomisk værdi. Dette selvom det vederlag, som faktisk bliver udbetalt til træningsstalden, var knyttet til det resultat, som en bestemt hest har opnået ved en turnering.  ◄

En afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb udgør ikke en levering af en ydelse mod vederlag i tilfælde af, at tilrådighedsstillelse ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af, at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. En sådan tilrådighedsstillelse af en hest udgør derimod en levering af ydelser mod vederlag i tilfælde af, at den giver anledning til arrangørens betaling af en aflønning uafhængig af den pågældende hests placering i løbet.

Der er fradrag for købsmoms i forbindelse med transaktioner vedrørende forberedelse og deltagelse i hestevæddeløb af heste tilhørende den afgiftspligtige, som avler og træner sine egne væddeløbsheste såvel som andres heste, med den begrundelse, at udgifterne afholdt i forbindelse med disse transaktioner er del af de generelle omkostninger ved den pågældende persons økonomiske virksomhed, på betingelse af at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med hver af disse transaktioner, har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele denne virksomhed. Dette kan være tilfældet, hvis de således afholdte omkostninger vedrører væddeløbsheste, som faktisk er bestemt til salg, eller hvis disse hestes deltagelse i væddeløb objektivt set er et middel til at fremme den økonomiske virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

C-230/94, Renate Enkler

Indkøb og udlejning af campingbil. Bilen blev først og fremmest brugt privat af indehaveren selv. Der var derudover en vis udlejning til andre, men udlejningen skete hovedsageligt til ægtefællen. Det påhvilede den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.

Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at han havde udøvet økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende, jf. ML (momsloven) § 3, stk. 1. Betingelserne i ML (momsloven) § 37, stk. 1, for fradragsret for købsmoms af nogle afholdte udgifter var derfor ikke opfyldt. Sagsøgeren havde derfor heller ikke ret til godtgørelse af energiafgifter.

Skatteministeriet gjorde under retssagen gældende, at det ikke var dokumenteret, at formålet med sagsøgerens afholdelse af de omhandlede udgifter havde været at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Udgifterne havde snarere været afholdt som et udslag af ejerens private interesse i veterantog, jf. hertil dommen i Rēdlihs-sagen, præmis 35, Enklersagen, præmis 24 og 26-30, SKM2016.596.BR samt Den juridiske vejledning, 2019-1, afsnit D.A.3.1.4.2.2 Hobbyvirksomhed.

Retten anførte, at sagsøger - hverken i påstandsdokumentet eller under hovedforhandlingen - havde anført nærmere anbringender til støtte for sin  påstand om fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til hesteaktiviteterne. Sagsøger har heller ikke i noget omfang imødegået Skatteministeriets argumentation for det modsatte synspunkt.

Retten fandt i øvrigt, at sagsøger ikke havde godtgjort, at galophesteaktiviteterne havde været en økonomisk virksomhed i momsretlig forstand. Det var således ikke godtgjort, at aktiviteterne i den omhandlede periode var blevet udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter.

►I sagen tog Landsskatteretten stilling til, hvorvidt klageren, der drev virksomhed med stutteri og væddeløb, udøvede selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Landsskatteretten henviste til, at EU-Domstolen i sag C-432/15, Pavlína Baštová havde fastslået, at en afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb ikke udgjorde levering mod vederlag i de tilfælde, hvor tilrådighedsstillelsen ikke gav anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i de tilfælde, hvor det alene var de hesteejere, hvis heste blev placeret godt i løbet, som modtog en præmie. De af klageren modtagne præmieindtægter udgjorde derfor ikke et vederlag efter momslovens § 4, stk. 1, men faldt udenfor momslovens anvendelsesområde. Landskatteretten fandt derfor, at klageren ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed. Virksomhedens salg af to væddeløbsheste, ændrede ikke herved, idet Landsskatteretten lagde vægt på, at denne aktivitet havde været af begrænset omfang. 

I afgørelsen bemærkede Landsskatteretten endvidere, at det af klageren og skønsmanden anførte om, at virksomheden havde udsigt til rentabel drift på sigt, og derfor kan anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, ikke kan tillægges vægt, uanset styresignalet SKM2011.282.SKAT (styresignalet er indarbejdet i Den juridiske vejledning i nærværende afsnit). Landsskatteretten henviste således til, at virksomhedens resultat er uden betydning for, om virksomheden kan anses for en afgiftspligtig personer, jf. momslovens § 3, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.  ◄