Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.E.12.2.1.2.1 Den længstlevende ægtefælle fortsætter driften af afdødes virksomhed

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse skal deles op, når

  • den længstlevende ægtefælle fortsætter driften af afdødes virksomhed, som afdøde har drevet i mellemperioden
  • afdøde har brugt virksomhedsordningen efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I forud for dødsåret
  • virksomhedsordningen fortsat bruges i dødsåret
  • den længstlevende ægtefælle har fået udleveret dødsboet efter reglerne om uskiftede bo.

Afsnittet indeholder:

  • Personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Eksempler.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mm. og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III.

Se afsnit C.E.4.1 Afgrænsning af dødsboer omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.

Regel

Indkomst fra en erhvervsvirksomhed skal medregnes hos den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Når afdøde har drevet eller i overvejende grad har drevet erhvervsvirksomheden i mellemperioden, skal indkomsten for mellemperioden medregnes i afdødes mellemperiode. Indkomst fra virksomheden opgøres under ét for hele dødsåret. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne i forhold til de perioder, som ægtefællerne hver især har drevet virksomheden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Når virksomhedsordningen efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I bruges i dødsåret, betyder det, at virksomhedens resultat og overskudsdisponeringen skal fordeles mellem ægtefællerne. Det gælder for

  • virksomhedsoverskud eller virksomhedsunderskud
  • virksomhedsrenteindtægter og virksomhedsrenteudgifter
  • kapitalafkast
  • eventuel rentekorrektion
  • årets opsparede overskud eller årets hævninger af tidligere års opsparing.

Se også

Se afsnit C.E.4.2.2 Indkomstopgørelse for den længstlevende ægtefælle om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle i dødsåret.

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvordan virksomhedsoverskud og overskudsdisponering efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I skal fordeles mellem ægtefællerne for dødsåret, når der er sket opsparing for hele året.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket 30. april 2023.
  • Afdøde har drevet virksomheden indtil dødsfaldet, og den længstlevende ægtefælle har drevet den efter.
  • Virksomhedens resultat for 2023 skal fordeles med 120/365 eller 4/12 til afdøde og resten til den længstlevende ægtefælle.
  • Der er set bort fra afdødes og den længstlevende ægtefælles øvrige indkomster og fradrag i dødsåret.

Virksomhedens resultat efter virksomhedsordningen

Hele
indkomståret

Afdøde
4/12 af årligt

Længstlevende ægtefælle

Overskud af virksomhed

750.000

250.000

500.000

Renteindtægt i virksomhed

12.000

4.000

8.000

Renteudgift i virksomhed

-150.000

-50.000

-100.000

Virksomhedsoverskud efter renter

612.000

204.000

408.000

Kapitalafkast

-24.000

-8.000

-16.000

Årets opsparede overskud

-240.000

-80.000

-160.000

Virksomhedsresultat til beskatning som personlig indkomst for indkomståret

348.000

116.000

232.000

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvordan virksomhedsoverskud og overskudsdisponering efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I skal fordeles mellem ægtefællerne for dødsåret, når der for hele året er sket hævning af tidligere års opsparing.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket 1. oktober 2023.
  • Afdøde har drevet virksomheden indtil dødsfaldet, og den længstlevende ægtefælle har drevet den efter.
  • Virksomhedens resultat for 2023 skal fordeles med 274/365 eller 9/12 til afdøde og resten til den længstlevende ægtefælle.
  • Der er set bort fra afdødes og den længstlevende ægtefælles øvrige indkomster og fradrag i dødsåret.

Virksomhedens resultat efter virksomhedsordningen

Hele
indkomståret

Afdøde
9/12 af årligt

Længstlevende ægtefælle

Overskud af virksomhed

460.000

345.000

115.000

Renteindtægt i virksomhed

6.000

4.500

1.500

Renteudgift i virksomhed

-90.000

-67.500

-22.500

Virksomhedsoverskud efter renter

376.000

282.000

94.000

Kapitalafkast

-18.000

-13.500

-4.500

Hævet opsparede overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat

210.000

157.500

52.500

Virksomhedsresultat til beskatning som personlig indkomst for indkomståret

568.000

426.000

142.000

Virksomhedsskatten vil indgå som en foreløbig skat i den længstlevende ægtefælles årsopgørelse for dødsåret.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.