C.D.8.9.1.2.2 Skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter
Indhold
Dette afsnit beskriver foreningernes mv. skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter.
Afsnittet indeholder:
- Skattefrie indtægter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skattefrie indtægter
En forening mv., der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, beskattes kun af sine indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Det er altså muligt for foreningerne mv. at have skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter.
Overskud fra leverancer til foreningens medlemmer betragtes ikke som erhvervsmæssig indkomst. Indkomsten er derfor skattefri. Se afsnit C.D.8.9.1.2.3 Overskud ved leverancer til medlemmer om overskud ved leverancer til medlemmerne.
Andre skattefrie indtægter består hovedsagelig af beløb, som foreningerne mv. får, uden at der herved skal udfoldes nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes tilskud, gaver, indskud og medlemskontingenter.
For tilskud er det dog sådan, at de er skattepligtige, hvis de ydes til erhvervsmæssig virksomhed. Se afsnit C.D.8.9.1.2.4.3 Tilskud om tilskud. I SKDM 1983.46 blev et sponsortilskud til en idrætsforening omvendt ikke anset for skattepligtig indkomst for foreningen, da beløbet ikke tilgik en erhvervsmæssig virksomhed. Betingelsen om kommunikation og rådgivning, som fulgte sponsortilskuddet, måtte blot betragtes som et forhold, der reducerede værdien af den gave, der blev ydet.
Se også TfS 1994, 432 LR, hvor en medarbejderforening blev anset for at oppebære indtægter uden at skulle udfolde nogen væsentlig aktivitet. Disse indtægter var skattefrie. Medarbejderforeningen, der var underafdeling af en fagforening, påtænkte at stifte en forening med det formål at uddele ophavsretsmidler til efteruddannelsesprojekter. Ophavsretsmidlerne skulle komme fra to kilder, dels fra arbejdsgiveren og dels fra fagforeningens ophavsretsfond. Ligningsrådet fandt, at foreningens indtægter var skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter. Ved afgørelsen var det lagt til grund, at medarbejderforeningens enkelte medlemmer i medfør af ophavsretsloven og fotografiloven havde visse ophavsrettigheder, og at medarbejderne kollektivt og uden vederlag havde overdraget disse til medarbejderforeningen/fagforeningen, der igen havde videreoverdraget rettighederne til foreningen. Erhvervelsen og udnyttelsen af denne immaterielle ret for foreningen var ikke af en sådan art, at den kunne karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen fik således de pågældende indtægter, uden at den skulle udfolde nogen væsentlig aktivitet for at få dem. Disse indtægter var skattefrie.
I det bindende svar SKM2014.288.SR var de 4 spørgere alle skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, og ejede el-selskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de ville indskyde alle deres aktiviteter og derefter blive andelshavere i en periode på 2 år. Skatterådet kunne bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke ville blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at transaktionerne ikke ville udløse beskatning hos de nuværende andelshavere i spørgerne.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| TfS 1993, 49 HRD | En fond havde som formål at investere i komplementarselskaber. Fonden varetog den overordnede styring af anpartsprojekterne og deltog aktivt i både iværksættelsen og gennemførelsen af projekterne. Retten fandt, at virksomheden var erhvervsmæssig. De gaver, som fonden modtog fra kommanditisterne, og som var en forudsætning for fondens fortsatte investering i komplementarselskaberne, var tæt forbundet til virksomheden og var derfor erhvervsmæssig indtægt. Erhvervsmæssig virksomhed. | Sagen er også omtalt i afsnittene C.D.8.9.1.2.1 Indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og C.D.8.9.1.2.4.5 Renteindtægter |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| ►SKM2023.269.SR◄ | ►I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger varetog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, idet Spørger var godkendt i henhold til LL (ligningsloven) § 8 A, stk. 2, som berettigede til at modtage gaver med fradragsret for giveren, hvorved der allerede var taget stilling til, at Spørger varetog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Spørgsmål 2 - 5 omhandlede, om Spørgers udgifter skulle fratrækkes som driftsomkostninger eller uddelinger. Der skulle foretages en sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger, idet fradrag for driftsomkostninger og for uddelinger på en række punkter havde forskellige skattemæssige konsekvenser. Driftsomkostninger for en fond var udgifter, der var nødvendige at afholde for at en fond kunne opnå et overskud, og dermed var driftsomkostninger udgifter, der blev afholdt for at sikre eller muliggøre, at en fond kunne varetage sine formål ifølge vedtægterne. Ved uddelinger forstås den disposition, hvorved en fond rent faktisk varetog sit formål. Skatterådet fandt, at Spørgers indsamlings- og salgsudgifter blev afholdt for at kunne opnå et overskud, der kunne finansiere Spørgers formål, hvorfor Spørgers indsamlings- og salgsudgifter skulle betragtes som driftsomkostninger. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Spørgers indsamlings- og salgsudgifter skulle betragtes som uddelinger. Dette ændrede dog ikke på, at Spørger kunne fratrække de fradragsberettigede indsamlings- og salgsudgifter. Skatterådet fandt endvidere, at Spørgers udgifter til løn, administration og nationale aktiviteter skulle fordeles mellem den del, der kunne henføres direkte til opfyldelsen af Spørgers formål, der skulle betragtes som uddelinger, og den del, der ikke kunne henføres direkte til opfyldelsen af Spørgers formål, der skulle betragtes som driftsomkostninger, herunder bl.a. omkostninger, der kunne henføres til støttefunktioner, indsamlings- og salgsaktiviteter. Endelig fandt Skatterådet, at Spørgers udgifter til internationale aktiviteter udført af hovedorganisation kunne fratrækkes som uddelinger. Spørgsmål 6 - 8 omhandlede, om Spørger kunne betragtes som rette indkomstmodtager af generelle donationer, indtægter ved trepartsaftaler og donationer, hvor Spørger indgik aftalen, men hvor projekterne skulle udføres af hovedorganisationen. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger var rette indkomstmodtager, idet det var Spørger, der var aftalepart og modtager af de angivne donationer og indtægter. ◄ | |
| SKM2014.288.SR | Kunne gennemføre en række omstruktureringer.
| |
| SKM2014.187.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at A ikke blev skattepligtig af et tilskud i form af aktierne i B Net A/S ydet af B og et tilskud i form af aktierne i C Net A/S ydet af C i forbindelse med en sammenlægning af aktiviteter.
Ikke erhvervsmæssig indtægt. | |
| SKM2012.79.SR | En forening fik en ideel andel på 50 pct. af forfatterrettighederne til et bogprojekt. Skatterådet anså indtægten for at vedrøre foreningens almennyttige formål. Ikke erhvervsmæssig indtægt. | |
| TfS 1994, 432 LR | En forening fik indtægter af en immateriel ret, uden at den herved skulle udfolde nogen væsentlig aktivitet for at få indtægterne. Disse indtægter var skattefrie. Udgifter til køb af teknisk udstyr kunne ikke fradrages, da udgifterne var knyttet til skattefrie indtægter. Ikke erhvervsmæssig indtægt. | Sagen er også omtalt i afsnittene C.D.8.9.1.3.1 Fradragsberettigede udgifter og C.D.9.14.1. |
| Andet | ||
| SKDM 1983.46 | Sponsortilskud til en idrætsforening blev anset for en skattefri indtægt, da beløbet ikke tilgik en erhvervsmæssig virksomhed. Ikke erhvervsmæssig indtægt. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed