Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKM2020.211.HR

Kendelse

Formuen i en fond i Lichtenstein skulle indgå i beregningen af boafgift ved behandling af boet efter fondens stifter, idet fonden på tidspunktet for stifterens død ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, da den ikke på noget tidspunkt havde haft en selvstændig ledelse. Fondens formue skulle derfor i afgiftsmæssig henseende anses for efterladt af stifteren. Det var uden betydning for pligten til at betale boafgift, om boet faktisk kunne skaffe sig rådighed over fondens formue.

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst fandt følgelig ikke anvendelse. Den manglende anerkendelse af fonden som værende et selvstændigt skattesubjekt stred endvidere ikke mod EU-retten. Da fondens stifter skulle anses for skattepligtig af udbyttet, havde holdingselskabet været ubeføjet til at undlade at indeholde udbytteskat. Holdingselskabet var ansvarlig over for det offentlige for den manglende indeholdelse af udbytteskatten.

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af afkastet af formuen i en fond i Liechtenstein.

Skatteministeriets krav var baseret på en betragtning om, at appellanten i skattemæssig henseende måtte anses som ejer af formuen i fonden. Appellanten gjorde gældende, at han ikke havde mulighed for at råde over fonden, da han ikke var stifter af fonden, og at stifterens ret ikke kunne overføres til andre, heller ikke ved arv.

Et flertal i Højesteret tog appellantens påstande til følge. Flertallet lagde bl.a. vægt på, at spørgsmålet om beskatning af fondens indtægter hos appellanten måtte bero på en selvstændig vurdering af, om fonden i forhold til appellantens økonomi måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Flertallet fandt det ikke godtgjort, at fondens formue var overgået til appellanten, og appellanten var derfor ikke rette indkomstmodtager til afkastet af formuen.

Østre Landsret lagde vægt på følgende: Da sagsøgtes mor ved morfaderens testamente er tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skal erhverve ret til trustkapitalen, og derved er tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da sagsøgtes mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, har rådighed over kapitalen, mens hun er i live, må sagsøgtes mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at sagsøgtes mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skal fordeles ved hendes død, kunne ikke føre til et andet resultat.

Højesteret stadfæstede dommen med de af landsretten anførte grunde, og tilføjede at moren havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels  - i form af vetoret - i levende live. Højesteret tiltrådte, at moderen på denne baggrund måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave, og der skulle betales gaveafgift.

Tidligere SKM2010.459.ØLR

Engelsk trust

Landsretsdomme

Sagsøgerne, mor og søn, der var fuld skattepligtige til Danmark, havde i slutningen af 1980’erne arvet deres far/bedstefar. Arven bestod af kapitalandele i et amerikansk selskab samt andele i en fast ejendom i USA. Der var enighed om, at aktiverne i indkomstårene 2002-2011 havde givet afkast, og spørgsmålet i sagen var, om sagsøgerne var skattepligtige af dette afkast i Danmark. 

Ifølge sagsøgernes amerikanske selvangivelser, som SKAT havde indhentet fra de amerikanske myndigheder, var der betalt skat af afkastet i USA. Sagsøgerne gjorde imidlertid gældende, at de først i 2012 var blevet bekendt med de arvede aktiver, afkastet og de amerikanske selvangivelser. Endvidere gjorde sagsøgerne gældende, at de ikke havde modtaget afkastet, idet sagsøgernes bror/onkel, der havde bestyret aktiverne, uberettiget havde tilegnet sig afkastet.

Byretten fandt, at sagsøgerne i medfør af LL (ligningsloven) § 16 A og SL (statsskatteloven) § 4 sammenholdt med retserhvervelsesprincippet var skattepligtige af det afkast, de var berettiget til at modtage i årene 2002-2011, uanset om de ikke måtte have modtaget beløbene.

På baggrund af en erklæring fra broderen samt den ene appellants forklaring lagde landsretten til grund, at broderen betragtede sin anvendelse af beløb, der tilkom appellanterne, som lån. I det omfang broderen ikke allerede måtte have tilbagebetalt beløbene til appellanterne, måtte de således antages at have en fordring herpå. Landsretten fandt herefter ikke, at der var grundlag for at fastslå, at appellanterne ikke havde opnået en økonomisk fordel svarende til afkastet på de tidspunkter, hvor de civilretligt havde erhvervet ret til afkastet. Afkastet skulle derfor henregnes til appellanternes skattepligtige indkomst i de år, hvor afkastet var generet.  

Tidligere SKM2019.464.BR.

En person, som nu var skattepligtig til Danmark, havde været medstifter af en trust på Isle of Man, og blev senere indsat som "Protector".

Under Landsskatterettens bemærkninger fremgår bl.a. følgende: "Vedrørende sagens realitet bemærkes, at det er en forudsætning for at anse en udenlandsk trust for et selvstændigt skattesubjekt i forhold til danske regler, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustformuen fra den person, der indskyder midler i trusten. ... Klageren anses for at have haft den fulde råden over trustens formue, som dermed ikke var adskilt fra klagerens formue. På baggrund heraf er det ikke dokumenteret, at der er sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af trustens midler fra klagerens formue, hvorfor beskatning af trustens indtægter skal ske hos ham."

Ikke effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

Tidligere SKM2011.399.BR.

Trust på Isle of Man.

SKM2005.67.ØLR

Landsretten fandt, at en fond, der var hjemmehørende i Liechtenstein, ikke var et selvstændigt skattesubjekt efter de danske regler, og at fondens formue og indtægter derfor kunne beskattes hos de stiftere, der havde haft bopæl i Danmark, og som nu var døde.

Landsretten lagde bl.a. vægt på fondens vedtægter, som åbnede mulighed for, at stifterne bevarede rådigheden over fondens formue, og at formuen ved fondens eventuelle opløsning kunne føres tilbage til stifterne, sammenholdt med at der ikke efter liechtensteinsk ret var et krav om effektiv udskillelse.

Spørgsmål om effektiv udskillelse.

Byretsdomme

 SKM2019.336.BR

Sagen angik for det første beskatning af sagsøgeren for 2003-2009 af indtægter (renter og udbytte) i en liechtensteinsk "fond", som ubestridt ikke opfyldt kravene efter dansk ret for at blive anerkendt som et selvstændigt retssubjekt. I mangel af regnskaber havde SKAT udøvet et skøn over indkomsten, og retten fandt ikke, at sagsøgeren havde fremlagt oplysninger, som gav grundlag for at tilsidesætte de principper, der var anvendt ved skønsudøvelsen.

SKM2010.675.BR

I 1994 havde A overdraget aktier til 3 trusts i USA - oprettet til fordel for hvert af hans 3 børn, hvoraf de 2 var mindreårige og hjemmeboende. De 3 trusts var oprettet af hans mor, hver med en indskudskapital på 1 US $, og A var indsat som "individual trustee" med beføjelse til at udskifte pengeinstituttet, der var indsat som "corporate trustee" - en beføjelse han også havde benyttet sig af. Desuden havde han beføjelse til sammen med pengeinstituttet at træffe bestemmelse om forvaltningen af formuen og om udbetaling af beløb til de begunstigede, hjemmeboende børn mv. Under disse omstændigheder indebar overdragelsen af aktier til de 3 trusts ikke en sådan effektiv, reel og uigenkaldelig udskillelse af aktierne fra As øvrige formue, at der var tale om en gaveafståelse, som kunne udløse gaveafgift. A måtte således fortsat anses for ejer af aktierne.

A havde givet penge til en udenlandsk trust stiftet af hans mor. Formuen ansås ikke for uigenkaldeligt udskilt fra givers formue, og giveren var derfor fortsat skattepligtig af afkastet fra formuen.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

SKM2021.305.LSR

Henset til at en trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at hun havde udpeget en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt, fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee underskrev investeringsaftalerne med investeringsrådgiveren i USA kunne ikke føre til et andet resultat, da beslutninger blev anset for reelt at være truffet forud for møderne i USA.

 SKM2020.427.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en trust kunne anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til fondsbeskatningslovens § 3 A. Landsskatteretten bemærkede, at det i henhold til praksis er en forudsætning for at anse en udenlandsk trust som et selvstændigt skattesubjekt, at midlerne i trusten definitivt og effektivt er udskilt fra stifterens formuesfære.

Det fremgik, at stifteren og protektoren kendte hinanden professionelt, og at protektoren ved sin tiltrædelse havde underskrevet et resignation letter og udpeget sin efterfølger, som var klagerens repræsentant i denne sag. Af vedtægternes punkt 5.1 fremgik, at trustee ikke uden protektors godkendelse kunne udskifte de begunstigede, og af punkt 7.1 og 9.2 fremgik, at protektor havde enekompetence til at udskifte trustee og til at udpege en ny protektor.

Henset til, at protektor var tildelt en række vidtrækkende beføjelser i forhold til trustens ledelse, herunder at kunne udpege og afsætte begunstigede, og at protektor havde underskrevet sin egen opsigelse, fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at trusten havde en uafhængig ledelse set i forhold til klageren som stifter. Landsskatteretten fandt efter en samlet konkret vurdering ikke, at der var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af kapitalen i trusten fra klagerens formue, hvorfor det var med rette, at trusten ikke var tillagt skattesubjektivitet i forhold til dansk skatteret. 

SKM2019.583.LSR

Skatterådet havde besvaret et spørgsmål om, hvorvidt fjernelse af en begunstiget i en trust kunne ske uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for hende, benægtende. Landsskatteretten stadfæstede besvarelsen. Landsskatten lagde vægt på, at retten i en tidligere afgørelse om den samme trust havde fundet, at den var transparent i forhold til den pågældende person, hvorfor trustens formue ansås for at tilhøre hendes formue.  Der ville således ske en overførsel af en formuefordel fra hendes formue til de nye begunstigede.

SKM2018.612.LSR

En trust kunne ikke anses for et selvstændigt skattesubjekt, men måtte anses for en rentenydelseskapital til fordel for en bestemt begunstiget. Trusten skulle ophøre ved den begunstigedes død. 

SKM2018.276.LSR

Landsskatteretten fandt, at en trust ikke kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret, hvorfor beskatningen skulle ske hos klagerens ægtefælle, der hensad i uskiftet bo. Opgørelsen af skattemæssige indgangsværdi samt den nærmere beløbsmæssige opgørelse blev henvist til SKAT.

 SKM2018.274.LSR

Skatterådet havde afgivet bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapitel 8 i en sag om, hvorvidt en udenlandsk pensionsordning, der blandt andet omfattede en trust, var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for besvarelsen af spørgsmålene, at Skatterådet burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.  Landsskatteretten ændrede det bindende svar således, at spørgsmålene ikke realitetsbehandledes.

SKM2015.458.LSR

Det fremgik af sagen, at bestyrelsen i fonden siden 1992 havde bestået af A som bestyrelsesformand, og dennes forældre, som henholdsvis treasurer og bestyrelsesmedlem. Fonden blev i henhold til vedtægten tegnet af bestyrelsesformanden sammen med et andet bestyrelsesmedlem. Suppleanter var ikke indtrådt i bestyrelsen. Fonden blev således ledet uden deltagelse af tredjemænd, således at der ikke var en selvstændig ledelse i fonden i relation til stifteren A. Landsskatteretten fandt det på denne baggrund godtgjort, at der ikke var sket en effektiv og uigenkaldelig udskillelse af fondskapitalen fra stifterens formue, hvorfor det var det med rette, at fonden ikke var tillagt dansk skattesubjektivitet.

Det blev derfor lagt til grund, at A var modtager af udbytte til fonden fra et dansk selskab, idet fonden var transparent. A var derfor begrænset skattepligtig af udbytterne, jf. den dagældende KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, litra f.

TfS 1994, 605 LSR

Midler overført til en trust, hjemmehørende på Guernsey, ansås for endelig udskilt fra overdragerens formue. Afkastet skulle således ikke medregnes til overdragerens indkomst.

Udskilt

TfS 1992, 425 LSR

En løbende udbetaling fra en trust i USA til en her i landet hjemmehørende person kunne sidestilles med en rentenydelse og var skattepligtig efter statsskattelovens § 4 c. Beløbet skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer.

TfS 1988,199 LSR

A, der var bosat i Spanien, klagede over en bindende forhåndsbesked afgivet af Ligningsrådet, hvorefter den formue, som tilhørte hans familiefond, hjemmehørende i Liechtenstein, skulle beskattes i Danmark ved hans - fondsstifterens - tilbageflytning til Danmark.

Ligningsrådet havde til støtte for forhåndsbeskeden henvist til, at fonden i Liechtenstein ikke opfyldte betingelserne efter dansk fondslovgivning til at blive anset for et i forhold til stifteren selvstændigt retssubjekt. Ligningsrådet henviste desuden til, at der ikke kunne tilvejebringes et sådant offentligt indseende med fondens virke, at det kunne afgøres, om fondskapitalen var effektivt udskilt fra stifterens formue.

Landsskatteretten fandt, at udenlandske fonde ikke var omfattet af den danske fondslovgivnings krav om registrering mv. Det var imidlertid afgørende for vurderingen af, om fonden skulle betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, at der kunne stilles et tilsvarende krav om effektiv udskillelse af fondskapitalen fra stifterens formue, som tilsvarende gjaldt danske fonde. Landsskatteretten fandt, at der ikke efter de foreliggende oplysninger var givet tilstrækkelig sikkerhed for, at en sådan udskillelse var sket. Ligningsrådets forhåndsbesked blev således stadfæstet.

LSRM 1977, 134

En farfar havde båndlagt en post aktier. Aktierne skulle tilhøre hans søn, men ved sønnens død tilfaldt den båndlagte kapital de to børnebørn dog med livsvarig rentenydelsesret for den afdøde søns hustru.

Da der blev solgt aktier fra den båndlagte kapital, var det børnene, som var ejere af den båndlagte kapital, som skulle beskattes af gevinst på aktierne.

LSRM 1976, 20

En mor havde båndlagt obligationer i en forvaltningsafdeling med bestemmelse om, at obligationerne skulle tilhøre datterens særeje, og at datteren skulle have de årlige indtægter, men at datteren var uberettiget til at disponere over kapitalen i levende live. Ved datterens død skulle kapitalen udbetales til datterens livsarvinger.

Landsskatteretten fandt, at ejerforholdene til den båndlagte kapital afhang af arveforholdene ved datterens død, så der var ikke nogen aktuel ejer til formuen. Hverken datteren eller andre skulle beskattes af gevinst på aktier.

Da der ikke var en aktuel ejer til den båndlagte kapital skulle gevinst ved salg af aktier fra den båndlagte kapital ikke beskattes.

LSRM 1971, 112

Klageren blev på grundlag af de konkrete oplysninger i sagen anset for aktuel ejer af den båndlagte kapital, og derfor skulle hun beskattes af en aktiegevinst.

Skatterådet

►SKM2023.304.SR◄

►Spørgers forældre stiftede i 1986 den engelske trust T1 Trust, der efter engelske regler var et selvstændigt skattesubjekt.

Spørger ønskede bekræftet, at T1 Trust efter dansk praksis ansås for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen ansås at tilhøre Spørgers forældre samt at udbetaling af trustkapitalen og løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at mindst en af forældrene var i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.

Herudover stiftede Spørgers far i 2006 den engelske trust T2 Trust, der efter engelske regler var et selvstændigt skattesubjekt.

Spørger ønskede bekræftet, at T2 Trust efter dansk praksis skulle anses for at være skattemæssig transparent, således at trustkapitalen skulle anses at tilhøre Spørgers far samt at løbende udbetalinger af afkastet blev karakteriseret som en gave omfattet af boafgiftslovens kapitel 5 under forudsætning af, at Spørgers far var i live på udbetalingstidspunktet. Skatterådet bekræftede dette.◄

►Engelske trusts◄

►SKM2023.150.SR◄

►Spørgerens bedstemor, der var bosiddende i USA og aldrig havde været helt eller delvist skattepligtig til Danmark, stiftede i 2006 den amerikanske trust "A revocable trust".

Spørgeren flyttede til Danmark med indtræden af fuld skattepligt i 2017. Forud for tilflytningen havde spørgeren modtaget halvdelen af nettoformuen i A revocable trust.

Spørgerens repræsentant ønskede bekræftet, at trusten ikke var transparent i forhold til spørgeren, således at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning fra trusten direkte til spørgeren eller en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren var en gave til spørger direkte fra bedstemoren, således at en sådan udlodning ikke medførte indkomstskattepligt for spørgeren.

Skatterådet bekræftede, at trusten efter dansk praksis skulle anses for transparent i forhold til spørgerens bedstemor. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren ikke var skattepligtig af afkast på trustens midler, samt at en udlodning direkte til spørgeren eller til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren skulle anses for en gave.

Spørgerens repræsentant ønskede herudover bekræftet, at en udlodning fra trusten til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren ville være omfattet af artikel 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA for så vidt angik arv og gave, således at udlodningen ikke medførte dansk gaveafgift.

Skatterådet fandt, at en udlodning fra trusten til en IRA-pensionsordning ejet af spørgeren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten kun kunne beskattes i USA, og Skatterådet bekræftede derfor, at udlodningen ikke var gaveafgiftspligtig til Danmark.

Spørgerens repræsentant ønskede endvidere bekræftet, at USA havde beskatningsretten, hvis der blev udbetalt midler til spørgeren fra IRA-pensionsordningen, jf. artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, og at der ikke skulle betales dansk indkomstskat.

Skatterådet bekræftede, at USA havde beskatningsretten til udbetalingerne fra spørgerens IRA-pensionsordning. Da spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, beskattede Danmark spørgerens indkomster uanset, hvor de kom fra. Efter spørgerens oplysninger var pensionsordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, og udbetalinger fra pensionsordningen skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst. Efter dobbeltbeskatningsindkomsten skete der lempelse i den danske skat, da spørgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Lempelse skete efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23 ved, at der i den danske indkomstskat blev givet et nedslag svarende til den del af den danske indkomstskat, der kunne henføres til den indkomst, der hidrørte fra USA. Den skattepligtige del af udbetalingerne fra pensionsordningen havde således betydning for spørgers samlede skattebetaling i Danmark, dvs. progressionsvirkning.◄

►USA - gave - dobbeltbeskatning -◄ 

►SKM2023.140.SR◄

►En konkret hollandsk stichting ejede 100 pct. af aktierne i et dansk holdingselskab, som var spørger. Det ønskedes bekræftet, at den hollandske stichting ville kunne modtage udbytte skattefrit fra det danske holdingselskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

I en anmodning om bindende svar fra 2019 bad samme spørger om svar på samme spørgsmål som i nærværende sag. I den tidligere sag var det oplyst, at bestyrelsen i den hollandske stichting på daværende tidspunkt bestod af stifteren, dennes ene forælder og en tredje uafhængig person.

I Skattestyrelsens udkast til bindende svar, som spørgers rådgiver fik i høring, indstilledes det, at ledelsen i stichtingen ikke kunne anses for at være selvstændig og uafhængig i forhold til stifteren. Det indebar, at stichtingen efter dansk skattepraksis ikke kunne kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Skattestyrelsen fandt desuden, at stichtingen efter en konkret vurdering havde ledelsens sæde i Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Anmodningen om bindende svar blev herefter trukket tilbage, og Skattestyrelsens indstilling blev derfor aldrig forelagt for Skatterådet. 

Stichtingen havde, som det fremgik af Skattestyrelsens indstilling i udkastet til bindende svar fra 2019, som følge af en lovændring af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 i lov nr. 1723 af 27. december 2018 fået ledelsens sæde i Danmark, og skulle derfor overgå til at blive omfattet af fondsbeskatningsloven.

I forhold til anmodningen om bindende svar fra 2019 er begge stifterens forældre nu udtrådt af bestyrelsen i stictingen.

Ud fra en samlet konkret vurdering af det oplyste, herunder det oprindelige stiftelsesdokument, kunne Stichtingen fortsat ikke sidestilles med en dansk fond, og den kunne således ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt. Forholdet kunne endvidere ikke sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor var, at stifteren/båndlæggeren ikke måtte have råderet over den formue, som var båndlagt, og hvorefter der skulle være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Stichtingen kunne således ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt eller selvstændig kapitalenhed adskilt fra stifteren efter danske regler.

Henset til, at to ud af tre bestyrelsesmedlemmer nu var bosiddende i Danmark og havde beslutningskompetence til at udøve den daglige ledelse, havde stictingen ledelsens sæde i Danmark. Det forhold at det ene bestyrelsesmedlem boede i Schweiz, og at bestyrelsesmøder blev afholdt i Holland, sås ikke at føre til et andet resultat, da beslutningerne måtte anses for reelt at være truffet forud for møderne i Holland. Stichtingen ville derfor fortsat være omfattet af skattepligt til Danmark efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.◄

►Fortsat ledelsens sæde i Danmark - udbetaling af udbytte til hollandsk fond uden indeholdelse af kildeskat.◄

►SKM2023.96.SR◄

►Sagen omhandlede, om spørger skulle betale dansk skat af det beløb, som spørger havde modtaget fra en trust i USA, der var oprettet af spørgers mosters mand, der var død i 2021. Skatterådet bekræftede, at spørger ikke skulle betale dansk skat af udbetalingen fra trusten i USA, idet trustens formue ved onklens død skulle uddeles, og det var fastsat præcist, hvilket beløb spørger skulle have fra trusten. Efter Spørgers onkels død kunne ejerskabet af spørgers onkels ejendele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med arv. ◄

►SKM2023.56.SR◄

►Spørger ønskede bekræftet, at en amerikansk irrevocable trust skulle anses for at være en skattemæssig transparent enhed i dansk skattemæssig henseende. Trusten var stiftet af spørgers forældre. Så længe begge forældre levede, var trusten transparent i forhold til begge. Der blev lagt særligt vægt på, at trustens trustee var den ene stifters søster og den anden stifters svigerinde og at trustens vedtægter kunne ændres, hvilket også var sket. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
Desuden ønskede spørger bekræftet, at tildelinger til spørger skulle anses som en gave fra spørgers forælde efter boafgiftslovens § 22 og 23. Da spørger var barn af stifterne, og havde hjemting i Danmark, kunne dette bekræftes.◄

SKM2023.10.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetaling fra en Family Living trust til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hendes to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hendes to søskende, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

SKM2022.514.SR

Det ønskedes i spørgsmål 1 bekræftet, at EBT Distribution to H shareholders-udbetalinger, som var foretaget fra trusten H4 og endeligt udbetalt til spørgerne, skulle behandles som udbytte hos spørgerne.

Nogle medarbejdere i H, som også var aktionærer i den koncern, som de var ansatte i, havde fået udbetalt penge fra trusten, som var stiftet af et selskab i koncernen. Da stifteren H3 bl.a. kunne indsætte og afsætte trustees, måtte stifteren anses for fortsat at have haft rådighed over trustkapitalen. Trusten ansås derfor for at være transparent i forhold til stifteren.

Da trusten var transparent i forhold til stifteren, og da spørgerne både var ansatte og aktionærer i koncernen, skulle udbetalingerne til spørgerne behandles skattemæssigt på samme måde, som hvis udbetalingerne kom direkte fra den koncern, som spørgerne var ansatte og aktionærer i. Da den konkrete udbetaling var fastsat ud fra den enkelte medarbejderaktionærs aktier i det øverste H moderselskab, og beløbet sammen med spørgernes normale løn oversteg en rimelig løn i forhold til deres arbejdsindsats, kunne beløbene ikke skattemæssigt anses for at være løn, men skulle derimod beskattes som udbytte.

Hvis den enkelte spørger havde fået mere end det, der svarede til pågældendes udbytteret, skulle spørgeren dog gavebeskattes af det pågældende beløb.

Hvis spørgeren ejede aktierne via et holdingselskab, skulle den del af det modtagne beløb, som skulle anses for udbytte, anses for først at være tilgået spørgers holdingselskab. Den del af de modtagne beløb, som ikke ansås for at være udbytte, og som skulle anses for at være en gave, der var udbetalt direkte til spørgerne, måtte derimod anses for at være gået direkte fra koncernen til spørgerne og skulle beskattes hos spørgerne som en gave.

Spørgsmål 1 blev derfor besvaret "Ja, se dog begrundelse".

Såfremt spørgsmål 1 blev besvaret med "Nej", ønskedes det med spørgsmål 2 bekræftet, at EBT Distribution to H shareholders-udbetalinger, som var foretaget fra trusten H4 og endeligt udbetalt til spørgerne, ikke var omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, og derfor ikke skulle indgå i bidragsgrundlaget. Spørgsmålet bortfaldt, da spørgsmål 1 ikke blev besvaret med "Nej".

SKM2022.473.SR

Det ønskedes bekræftet, at en Family Trust skulle anses for at være skattemæssig transparent, således at Spørger skulle anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som blev oppebåret af trusten.

Trusten blev stiftet ved en "DEED" mellem Spørgers arbejdsgiver og en trustee. Trustvedtægten var et supplement til den aftale, der blev indgået mellem arbejdsgiveren og trustee. Det var arbejdsgiveren, der havde indbetalt penge til trusten. Trusten blev anset for transparent i forhold til Spørger bl.a. henset til, at Spørger var trustens eneste beneficient, så længe han levede, at Spørger skulle samtykke ved fjernelse eller indsættelse af trustees, og at Spørger kunne bestemme, hvad trustens midler skulle investeres i. Da trusten ikke skulle beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i udlandet, kunne trusten ikke få ledelsens sæde her i landet efter reglen i FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2022.433.SR

Spørgernes mor, der var bosiddende i England og aldrig havde været skattepligtig til Danmark, stiftede i sit testamente trusten "H1 Will Trust". En mindre kontantbeholdning, en bil og en fast ejendom, beliggende i England, blev indskudt i trusten.

Spørgerne og deres søster var begunstigede i trusten og blev tillagt ret til at bebo ejendommen vederlagsfrit til den yngste fyldte 24 år eller mens de var under uddannelse. Spørgerne og deres søster havde vetoret imod trustees salg af ejendommen. Vetoretten gjaldt så længe, at Spørgerne og deres søster havde ret til at bebo ejendommen. Ved trustens opløsning skulle trustens formue fordeles ligeligt mellem Spørgerne og deres søster.

Skatterådet fandt, at formuen i trusten skulle sidestilles med båndlagt kapital med udlagt kapitalejer og Skatterådet kunne således bekræfte, at trusten ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2022.430.SR

Det ønskedes for det første bekræftet, at en udbetaling fra den trust, som blev etableret ved Spørgers fars Irrevocable Trust Agreement til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det andet ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Family Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var begge Spørgers forældre, som stiftede trusten. Trustens kapital skulle efter begge stifternes død deles ligeligt mellem deres børn, medmindre den længstlevende ægtefælle, altså Spørgers mor, havde bestemt noget andet. Da Spørgers mor ikke havde bestemt noget andet, og alle tre sønner overlevede hende, skulle kapitalen i trusten efter hendes død deles ligeligt mellem de tre sønner. Henset til at midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde, sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. De penge, som Spørger havde i trusten, måtte således anses for en båndlagt kapital med kapitalejer. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

For det tredje ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Revocable Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var Spørgers mor, som stiftede trusten. Så længe Spørgers mor levede, var trusten transparent i forhold til hende. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

SKM2022.234.SR

Skatterådet tog stilling til hvorvidt en udenlandsk trust skulle anses for skattemæssigt transparent. Spørgers far skulle oprindeligt modtage pengene fra trusten, der var stiftet af hans arbejdsgiver som en pensionsordning. Efter farens død var det Spørger og dennes søster, der stod til at skulle modtage pengene fra trusten. Spørger og dennes søster kunne få udbetalt pengene fra trusten, men havde derudover ingen indflydelse på trusten. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om båndlagt kapital med kapitalejer, da trustee f.eks. ikke havde nogen indflydelse på størrelsen af udbetalingerne. Skatterådet konkluderede, at kapitalejerne personligt skulle beskattes af alle indtægterne, som tilfaldt kapitalen i trusten. Det bemærkes at trustens kapital deles ligeligt mellem Spørger og dennes søster, hvorfor Spørger skulle beskattes af 50% af kapitalen.

SKM2022.149.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige behandling af en trust etableret i England. Skatterådet havde ved et tidligere bindende svar truffet afgørelse om, at Spørgeren, der på daværende tidspunkt var bosiddende i England, skulle anses for kapitalejer af trustkapitalen. Spørgeren ønskede nu at flytte til Danmark og ønskede i den anledning en afklaring af hendes skattemæssige situation i relation til den pågældende trust. Skatterådet fandt i denne forbindelse, at eftersom der ikke var sket ændringer af vedtægterne, og da trusten ikke fik ledelsens sæde i Danmark, allerede fordi den ikke blev beskattet som et selvstændigt skattesubjekt i England, var Spørgeren fortsat kapitalejer som anført i det tidligere bindende svar. Som følge af tilflytningen til Danmark var Spørgeren derfor skattepligtig af det løbende afkast af aktiverne i trusten efter de regler, der gjaldt for de pågældende aktivtyper.

SKM2022.98.SR

Spørger havde etableret en amerikansk trust, der ansås for transparent efter amerikanske skatteregler. Spørgers ægtefælle var begunstiget i trusten, og Spørgers mor var trustee. Spørger kunne til enhver tid vælge at udskifte trustee. Trustee kunne bl.a. udlåne trustens midler til Spørger uden nogen form for sikkerhedsstillelse.

Skatterådet bekræftede på baggrund af gældende praksis, at trusten skulle anses for at være skattemæssig transparent i forhold til Spørger, og Spørger derfor skulle anses for at være skattemæssig ejer af trustens aktiver og passiver og dermed skattepligtig af den løbende indkomst, som oppebæres af trusten.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers begunstigede ikke fraseparerede ægtefælle ville skulle anses som gaver fra Spørger til hans ægtefælle, når udbetalingerne blev foretaget i Spørgers levende live, og udbetalingerne dermed var afgiftsfri efter boafgiftslovens § 22, stk. 3.

Skatterådet kunne bekræfte, at udbetalinger fra trusten til Spørgers begunstigede ikke fraseparerede ægtefælle i tilfælde af, at Spørger først afgik ved døden, ville være undtaget fra dansk afgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a.

SKM2021.420.SR

Det ønskedes bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As mor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til den begunstigede A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers mor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes søn A og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2. Trusten var stiftet af As mor og stedfar, som begge havde boet i Y.

Stedfaren var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers mor B. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved morens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til den begunstigede A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.416.SR

Det var ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at As far C først afgik ved døden, og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As farmor B, som boede i Y i USA. Så længe B levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende. Det var forudsat ved besvarelsen, at Spørgers far C døde før farmoren. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt Spørgers far døde før farmoren, skulle farens andel tilgå farens børn, og hvis barnebarnet var 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Spørger var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det andet ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H1 Insurance Trust til A, var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 1 anset for transparent i forhold til Spørgers farmor B, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det tredje ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A i forbindelse med Bs død skulle anses for at tilgå hendes barnebarn i tilfælde af, at Spørgers far C først afgik ved døden og således var undtaget fra dansk afgift, jf. boafgiftsloven § 9, stk. 2.

Trusten var stiftet af As farmor og hendes daværende mand, som ikke var As biologiske farfar. Begge stifterne havde boet i Y i USA. Bs mand var død og trusten var nu transparent i forhold til Spørgers farmor B. Kun såfremt Spørgers far døde før farmoren, skulle Spørger have udbetalt penge fra trusten i henhold til artikel 7.2 i vedtægten. Af trustens vedtægt fremgik bl.a., at såfremt A var fyldt 35 år ved farmorens død, skulle hele hans andel af trustens midler udbetales. Han var mere end 35 år. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

Det var for det fjerde ønsket bekræftet, at udbetalinger fra H2 Insurance Trust til A var at anse som gave fra B til A, så længe B var i live. Trusten blev under spørgsmål 3 anset for transparent, og spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.355.SR

Skatterådet bekræftede, at en Anstalt (trust) skulle anses for skattemæssigt transparent, og at Spørgeren måtte anses for at have erhvervet ret til trustkapitalen på tidspunktet for arveudlæg heraf fra Spørgerens fars dødsbo. Derudover blev det bekræftet, at et selskab med begrænset ansvar beliggende uden for EU/EØS skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

Det var ønsket bekræftet, at Spørger ikke skulle betale boafgift af formuen, som Spørger arvede fra en amerikansk living trust. Den amerikanske trust blev oprettet af Spørgers forældre i 1991. Forældrene havde aldrig været skattepligtige til Danmark. Begge forældre var stiftere og trustees i trusten og modtog afkastet fra trusten, så længe de begge levede. Da den ene af forældre døde, overtog den anden alle rettighederne i trusten. Da den længstlevende af forældrene døde, skulle trustkapitalen deles i to med halvdelen til hver af sønnerne. Hvis sønnerne var under 40 år, skulle hele eller dele af kapitalen forblive i en trust for hver søn. Såfremt sønnerne var fyldt 40 år, skulle pengene udbetales. Da Spørger ved den længstlevendes død var fyldt 40 år, skulle pengene udbetales til ham. Trusten kunne anses for transparent i forhold til den længstlevende, så længe denne levede. Efter Spørges mors død kunne ejerskabet af Spørgers ejerandele ved overgangen fra levende live til død sammenlignes med den danske behandling i et dødsbo. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.

SKM2021.270.SR

For det første var det ønsket bekræftet, at den påtænkte tyske familiefond kunne anses som en selvstændig juridisk enhed. Den tyske familiefond ansås i udgangspunktet for transparent efter dansk skattepraksis, men da den fra stiftelsen ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Den tyske familiefond ville derfor fra stiftelsen blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt, og spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse."

For der andet var det ønsket afkræftet, at den tyske familiefond blev beskattet som en juridisk enhed i Danmark. Da fonden, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet som en fond i Danmark, og spørgsmålet kunne derfor ikke afkræftes.

For det tredje var det ønsket afkræftet, at Spørger skulle betale fraflytterskat af fondens formue, såfremt Spørger fraflyttede Danmark. Dette kunne afkræftes, da den påtænkte tyske fond ville blive omfattet af fondsbeskatningsloven, og det derfor var fonden, der skulle fraflytterbeskattes, såfremt Spørger fraflyttede Danmark, hvorved ledelsens sæde ikke mere ville være i Danmark.

Såfremt spørgsmål 3 blev besvaret bekræftende, var det ønsket bekræftet, at 7-års reglen i aktieavancebeskatningslovens§ 38, stk. 3 blev anvendt, dvs. at fondens formue ikke var underlagt fraflytterskat, hvis Spørger havde boet i Danmark i maks. 7 ud af de seneste 10 år. Da spørgsmål 3 ikke blev besvaret bekræftende, bortfalt spørgsmål 4.

Endelig var det ønsket afkræftet, at den påtænkte tyske familiefond skulle betale 20 pct. i afgift ved stiftelsen ved indskud fra Spørger. Dette kunne ikke afkræftes, da der skulle betales 20 pct. i afgift af de aktiver, fonden ville få ved stiftelse.

Tysk familiefond - trust - transparent - ledelsens sæde - fraflytning.

SKM2021.124.SR

Spørger og hendes afdøde mand stiftede i sin tid en såkaldt Pension Scheme i Storbritannien. Spørger overvejede nu at flytte tilbage til Danmark. Det ønskedes for det første bekræftet, at trusten The Pension Scheme i skattemæssig henseende ansås som en transparent enhed. Det kunne bekræftes, at trusten i skattemæssig henseende i udgangspunktet ansås for transparent i forhold til Spørger. Henset til, at Spørger var trustee, og at det var trustee, som traf alle beslutninger i trusten, ville trusten med flytningen få ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

For det andet ønskedes det bekræftet, at værditilvæksten efter tilflytningstidspunktet på de underliggende aktiver skulle beskattes som renter/udbytter og kapitalgevinster. I henhold til SEL § 4 A anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for at være anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter FBL § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende.

For det tredje ønskedes det bekræftet, at udbetalinger fra trusten The Pension Scheme ikke skulle beskattes hos Spørger. I henhold til LL (ligningsloven) § 7 V, stk. 2, 1. pkt. skal modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1,nr. 4 medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

For det fjerde ønskedes det bekræftet, at der ikke kunne gives nedslag i den danske skat for eventuel engelsk skat, som opstod i forbindelse med udbetalingerne fra The Pension Scheme. Under hensyn til at The Pension Scheme (trusten) var en privat skattebegunstiget pensionsordning i Storbritannien, og under hensyn til den aftalte ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (Protokollen af 15. oktober 1996) og formålet med ændringen samt de i øvrigt foreliggende oplysninger i den konkrete sag, var Storbritannien berettiget til at beskatte udbetalinger fra ordningen. Der blev således lagt afgørende vægt på, at ordningen var godkendt som pensionsordning i Storbritanniens, og at pensionsordningen havde været skattebegunstiget i Storbritannien i form af bortseelsesret i indbetalingsperioden. Som følge heraf skulle Danmark give lempelse for skat i Storbritannien, som pålægges udbetalingerne fra ordningen til Spørger efter reglen om lempelse i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a, dog forholdsmæssigt i forhold til den del der beskattes i Danmark. Spørgsmål blev derfor besvaret med "Nej, se dog begrundelse".

Hvis der blev svaret nej til spørgsmål 1, ønskede det desuden bekræftet, at værditilvæksten i The Pension Scheme blev lagerbeskattet i Danmark. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter FBL § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende.

Hvis Skatterådet svarede nej til spørgsmål 5, ønskedes det afslutningsvist bekræftet, at The Pension Scheme blev omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 B. Dette kunne ikke bekræftes.

Tilflytning - ledelsens sæde - lempelse - engelsk pensionskasseordning.

SKM2020.478.SR

Skatterådet bekræftede, at trusten var skattemæssig transparent. Stifteren havde i levende live bevaret rådigheden over trustkapitalen. Ved stifterens død indtrådte bl.a. den herboende datter i stifterens rettigheder i et omfang, således at hun opnåede rådighed over trustkapitalen. Skatterådet bekræftede desuden, at den herboende datter ikke ville blive hverken skatte- eller afgiftspligtig af arven af sin andel af trustkapitalen, men at hun ville blive være skattepligtig af det løbende afkast af den arvede kapital. 

SKM2020.308.SR

Det ønskedes bekræftet, at spørgers formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Dette kunne bekræftes, da det var oplyst, at stifteren kunne få penge fra trusten og til, at stifteren kunne udpege nye medlemmer til "Protector Committee".  

Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretages af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

SKM2020.307.SR

Det ønskedes bekræftet, at spørgers formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Dette kunne bekræftes, da det var oplyst, at stifteren kunne få penge fra trusten og til, at stifteren kunne udpege nye medlemmer til "Protector Committee".

Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretages af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at en i Danmark bosiddende person var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle beskattes i Danmark af et rentefrit anfordringslån, som blev ydet til Spørger af en udenlandsk trust, mens stifteren af trusten endnu var i live. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at trusten var en transparent enhed efter dansk skatteret, idet stifteren af trusten var en af de begunstigede. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke skulle beskattes i Danmark, såfremt Spørger - efter stifterens død - modtog en eller flere legatportioner fra trusten. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger ikke kunne anses for at have en sådan rådighed over trustens formue, at formuen måtte anses for at være ejet af ham. Skatterådet afviste at tage stilling til, om Spørger skulle beskattes, såfremt trusten - efter stifterens død - eftergav eventuelle lån, som måtte være ydet til Spørger af trusten.

Spørger havde modtaget ca. 2 mio. kr. fra en trust i USA. Den amerikanske trust var oprettet i 2018 af spørgers kusine, der var enke og ikke havde nogen børn. Kusinen overdrog ved oprettelsen af trusten sin ejendom i USA til trusten. Kusinen oprettede tillige testamente i 2018, hvori det blev bestemt, at kusinens formue ved død overgik til trusten. Kusinen kunne i levende live frit ændre og tilbagekalde alt vedr. trusten. Ved død blev aftalegrundlaget i trusten uigenkaldeligt. Ved død var trustens formål at uddele formuen med tilhørende indtægter til de i trustaftalegrundlaget nævnte begunstigede. Kusinen døde senere i 2018. Spørger modtog de ca. 2 mio.kr. i 2019.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af de ca. 2 mio. kr. 

Skatterådet bekræftede, at en uddeling af midler - i stifterens levende live - fra en udenlandsk trust, til Spørgerne, der var begunstigede i trusten, ansås som en gave ydet af trustens stifter. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at trusten skulle kvalificeres som en transparent enhed efter dansk skatteret, idet stifteren fortsat måtte anses for at have rådighed over den udskilte kapital. Dette fulgte bl.a. af, at trusten ikke kunne anses for at have en selvstændig ledelse/administration. Stifteren var således bl.a. berettiget til at udpege alle medlemmerne af bestyrelsen, der samtidig blev valgt for en begrænset periode på 2 år.

Desuden bekræftede Skatterådet, at Spørgeren ved stifterens død i skattemæssig henseende skulle anses for at have arvet en andel af trustens aktiver svarende til deres forholdsmæssige arveandel fra stifteren, og at Spørgerne herefter ville være skattepligtige af afkastet heraf. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at trusten - ved stifterens død - skulle kvalificeres som en skattetransparent enhed efter dansk skatteret i forhold til Spørgerne, idet Spørgerne måtte anses for at have en sådan rådighed over Fondens formue, at denne måtte anses for ejet af dem.

Spørger ønskede bekræftet, at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 2014, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor spørger var benificient, skulle anses for gaver til spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til spørger ansås for gaver.

Spørger ønskede bekræftet at fremtidige udbetalinger fra en amerikansk trust, som var stiftet af hans bedstemor i 1999, hvor bedstemorens to børn (spørgers tante og onkel) var trustees, og hvor spørger var en blandt flere benificienter, skulle anses for gaver til spørger.

Bl.a. henset til, at det var oplyst, at bedstemoren levede, ansås trusten for transparent i forhold til hende, og det kunne derfor bekræftes, at fremtidige udbetalinger til spørger ansås for gaver.

Spørger, hvis amerikanske mand i sin tid oprettede en amerikansk trust, ønskede bekræftet, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018, kunne trusten ikke anses for skattepligtig til Danmark.

Spørger var fra stiftelsen trustee, og var stadig efter stifterens død trustee, og spørger var nu blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Trusten overgik ved stifterens død til at blive transparent i forhold til spørger, da benificienterne var stifterens og spørgers mindreårige hjemmeboende børn under 18 år.

Da trusten ansås for et selvstændigt skattesubjekt i USA, og spørger var trustee, var spørgsmålet, om trusten havde ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Henset til at spørger, der var bosiddende her i landet, var trustee, at det var trustee, som besluttede om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have, havde trusten fast driftssted i Danmark, uanset at det var oplyst, at spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.

Sagen blev påklaget. Det var alene spørgsmålet om ledelsens sæde, der blev påklaget. 

Se SKM2021.305.LSR.

Spørger, som skulle modtage penge fra en trust i USA, som blev stiftet af hans bror, ønskede bekræftet, at han hverken skulle betale skat eller afgift af de penge, han modtog fra trusten. Stifteren var død, og fordi stifterens søn døde før stifteren og ikke havde børn eller andre livsarvinger, skulle spørger og de andre af stifterens søskende, som overlevede stifteren, dele trustens formue ligeligt. Trusten overgik ved stifterens død til at blive en båndlagt kapital med kapitalejere. Benificienterne skulle derfor beskattes af deres forholdsmæssige andel af trustens indtægter fra det tidspunkt, hvor stifteren døde. Spørgsmålet kunne derfor ikke besvares bekræftende. 

Spørger stod overfor at få udbetalt £ 27.000 fra en trust, som var stiftet af hendes nu afdøde farmor.

Trustee var bosiddende på Malta og ville ikke udlevere trustens dokumenter i sin helhed til spørger. Der forelå således alene et uddrag af trustens stiftelsesdokument (settlement) tillige med et brev fra trustee til spørger om selve udbetalingen.

Spørger ønskede bekræftet, at udbetalingen fra trusten var skatte- og afgiftsfri. Spørgsmålet i sagen var, om trustens kapital var effektivt og uigenkaldeligt udskilt i forhold til spørger, og dernæst om trusten skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skatteret. Trusten var stiftet som en "discretionary trust", og spørger ses ikke at have et retskrav på udbetaling fra trusten, ligesom hun ikke ses at have indflydelse på trustens ledelse.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at udbetalingen fra trusten var skatte- og afgiftsfri.

Spørger, som modtog penge fra en trust i USA, som blev stiftet af hendes mors veninde, ønskede bekræftet, at hun hverken skulle betale skat eller afgift af de penge hun modtog fra trusten, idet pengene skulle anses for arv.

Stifteren var død, og spørger og hendes søster og mor var indsat som benificienter. Trustee var uafhængig og kunne vælge fx kun at give penge til en begunstiget eller at akkumulere pengene. Hvis der stadig var trustmidler, når de tre benificienter var døde, skulle midlerne tilgå de to søstres livsarvinger.

Skatterådet fandt, at trusten skulle anses for en fondslignende trust, og de modtagne beløb skulle beskattes som personlig indkomst. Da trusten havde fradrag for uddelingerne fandt ligningslovens § 7 V, stk. 2, 2. pkt. ikke anvendelse, og hele det modtagne beløb skulle derfor beskattes.

Skatterådet bekræftede, at danske ansatte og deres personlige holdingselskaber ikke gennem et depotbevis rådede over stichtingens formue på en sådan måde, at det kunne sidestilles med råden over egen formue. De ansatte og deres personlige holdingselskaber var derfor i skattemæssig henseende ikke rette indkomstmodtager af afkastet fra aktierne, og dermed skulle de ikke behandle afkastet som indkomst fra aktier.

Fordi stifteren havde indsat nære slægtninge i form af sit barn og dennes ægtefælle som trustee, således at disse administrerede formuen, var der ikke tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Spørger, som var fuldt skattepligtig til Danmark, påtænkte at stifte en trust i USA, som var skattemæssigt transparent efter amerikansk ret. Trusten skulle eje en ejendom i USA, hvor spørger ville få rådighed over en bolig. Skatterådet bekræftede, at trusten kunne anses for skattemæssigt transparent efter dansk skattepraksis. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgeren ikke blev beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 9, men kun blev beskattet efter ejendomsværdiskatteloven. Det var forudsat, at spørger ikke udlejede ejendommen. 

Skatterådet bekræftede, at en Familiefond Foundation, som havde hjemsted i Panama, skulle kvalificeres som transparent. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgers deltagelse i bestyrelsesmøder for samme Familiefond Foundation via telefon fra Danmark, ikke havde betydning for fondens skattepligt til Danmark, da den ikke fik ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 4.

Skatterådet bekræftede, at en engelsk trust skulle anses for skatteretligt transparent i forhold til de begunstigede, der var hjemmehørende i Danmark. De pågældende begunstigede var i udgangspunktet gaveafgiftspligtige af udlodninger fra trusten.

Skatterådet bekræftede, at en trust på Jersey ansås for transparent i forhold til spørger, som havde stiftet trusten sammen med sin hustru. Trusten var opdelt i subtrusts. Han skulle beskattes af de aktiver, som måtte anses for at tilhøre ham. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det først var for det indkomstår, hvor værdipapirer, som var omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som var deponeret i udenlandsk depot og som indtil en eventuel opløsning af trusten formelt og juridisk var ejet af den omhandlede trust, at der skulle oplyses om identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Skatterådet bekræftede, at en australsk trust ansås for transparent i forhold til spørger, som havde stiftet trusten. Skatterådet bekræftede desuden, at en påtænkt ændring af the "beneficiaries" ikke ville have nogle skattemæssige konsekvenser for hverken spørger, hans hustru eller deres to fælles børn.

Skatterådet bekræftede, at en trust etableret på Jersey skulle anses for skattemæssig transparent efter danske skatteregler såvel før som efter, at der blev foretaget ændringer i sammensætningen af begunstigede.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren ikke skulle anses for skattepligtig af erhvervelsen af sin andel af den trustkapital, som spørgeren var berettiget til at arve gennem sin forælder, der havde ejet trustkapitalen direkte. Derudover afviste Skatterådet at besvare spørgsmålet om, hvorvidt regler i dødsboskatteloven ville kunne finde anvendelse på tidspunktet for spørgerens retserhvervelse af trustkapitalen, idet de arve- og skifteretlige forhold i første led måtte afklares ved skifteretten.

Skatterådet bekræftede, at udbytte der udloddes fra Spørger til en engelsk trust i perioden frem til februar 2020, ikke skulle beskattes i Danmark, da udbyttet måtte sidestilles med udbytte på egne aktier, som i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 13, stk. 1, nr. 3, ikke beskattes. Der blev bl.a. henset til, at Spørger havde stiftet trusten, og at trusten var transparent i forhold til Spørger, samt at de engelske skattemyndgheder ikke ville anse udbyttet for modtaget af trusten/beneficiaries, men derimod af Spørger.

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet konkret vurdering, at et hollandsk Stichting administratie kantoor efter danske skatteregler måtte anses for at være skattemæssigt transparent.

Skatterådet bekræftede, at en trust hjemmehørende i Liechtenstein skulle anses for skattemæssigt transparent efter dansk skatteret. Den begunstigede skulle anses for indtrådt i stifterens rettigheder og skulle anses for at have arvet trustkapitalen.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren, der var skattepligtig her til landet og begunstiget i og arving af kapitalen i en amerikansk trust, som blev stiftet af den pågældendes nu afdøde far, ikke skulle beskattes af udlodning af stamkapitalen i den pågældende trust i forbindelse med morens død. Der blev ikke taget stilling til eventuelle spørgsmål om boafgift. Skatterådet tilføjede dog, at trusten var transparent efter danske skatteregler i forhold til spørgeren, og at spørgeren derfor var skattepligtig af det løbende afkast mv. af den arvede trustkapital.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en Anstalt i Liechtenstein var en enhed, der efter en dansk fortolkning kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Anstalten var en transparent enhed.

Skatterådet bekræftede, at spørger (stifteren) var personligt skattepligtig af indtægter og udgifter oparbejdet i en trust indregistreret i Schweiz fra tidspunktet for spørgers skattepligt til Danmark, idet det alene var spørger, der havde den reelle indflydelse og beslutningsret i trusten, uanset at trustens vedtægter gav indtryk af at det var trustens trustee, der uden indblanding fra spørger kunne træffe beslutninger på trustens vegne. Der blev lagt vægt på, at spørger var begunstiget i trusten og at spørger på et hvilket som helst tidspunkt kunne afsætte den fungerende trustee, såfremt han ikke rettede sig efter spørgers ønsker.

Skatterådet bekræftede, at en amerikansk trust skulle anses for skattemæssig transparent, således at uddelinger til den begunstigede efter dansk skatteret skulle behandles som gaver modtaget fra stifteren.

Skatterådet bekræftede, at en amerikansk trust stiftet af en dansk skattepligtig skulle anses for skattemæssig transparent, således at der ikke skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16 K, og således at overdragelser til trusten ikke ansås for en skattemæssig afståelse, ligesom stifteren fortsat var skattepligtig af afkastet mv. af de indskudte aktiver i trusten, samt at udbetalinger til begunstigede i udgangspunktet ansås for gaver.

Skatterådet bekræftede, at Fondens formue var definitivt og effektivt udskilt fra Spørgers formuesfære, og Fonden dermed ansås for et selvstændigt skattemæssigt subjekt.

Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger ikke var omfattet af LL (ligningsloven) § 16 K, dels fordi der var givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen, jf. LL (ligningsloven) § 16 K, stk. 4, nr. 1, og dels fordi Fondens formue udelukkende skulle anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer, jf. LL (ligningsloven) § 16 K, stk. 4, nr. 2.

Skatterådet fandt, at en trust hjemmehørende i Liechtenstein efter dansk skatteret ikke kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke var definitivt og effektiv udskilt af stifterens formuesfære. Formuen skulle derfor anses for overgået til den begunstigede. Derudover fandt Skatterådet, at den begunstigede efter en konkret vurdering først havde erhvervet ret til afkastet på kundskabstidspunktet.

Skatterådet bekræftede, at A Foundation efter dansk skatteret i forhold til K ansås for at være en transparent enhed, idet A Foundations bestyrelse havde mulighed for ved en intern beslutning at nedsætte kapitalen og dele den op til henholdsvis en ny almenvelgørende fond i Danmark og stifterens datter samt at ændre bestyrelsessammensætningen, således at familien fik den fulde rådighed over midlerne i fonden.

Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke havde skattemæssige konsekvenser, når en person - her K - stiftede en dansk almenvelgørende fond.

Skatterådet bekræftede videre, at ved udbetalingen af den resterende formue i A Foundation til K var der tale om en formue, der allerede tilhørte hende, hvorfor dette ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål om Ks skatteansættelser og evt. genoptagelse heraf, da spørgsmålet ikke omhandlede en handlings skattemæssige konsekvens, og dermed ikke var af en sådan karakter, at det kunne besvares i form af et bindende svar.

Skatterådet besvarede spørgsmål 1 benægtende således, at The A Foundation ikke ansås for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

Ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder stifteren og protektorernes relationer, fandt Skatterådet ikke, at formuen kunne anses for definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, da protektorerne ikke var uafhængige af stifteren. Betingelsen, om at der skal være tilvejebragt en ny uafhængig ejerrådighed af trustens formue, ansås ikke for opfyldt.

Spørgsmål 2, om lånet ville blive anset for indskud omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A, stk. 2, og LL (ligningsloven) § 16 K, bortfaldt, allerede fordi det i spørgsmål 1 var fastslået, at The A Foundation skattemæssigt ansås for at være transparent. Dermed fandt LL (ligningsloven) § 16 K ikke anvendelse.

B, bosiddende i England og far til spørger A, oprettede den 4. april 2002 "The xx Family Trust".

B afgik ved døden i England den 16. juli 2013, hvorfor boet blev skiftet der.

Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en definitiv og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til afdøde.

Derfor var det opfattelsen, at trusten skattemæssigt skulle anses for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret anses for at henhøre under afdødes formuesfære.

Skatterådet bekræftede, at spørgers modtagelse af aktiver ansås som arv og derfor afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.

The xx Family Trust, blev stiftet af B og A den 2. november 1988. Enken A var bosat i USA fra 1971 indtil sin død den 11. november 2012.

Skatterådet fandt, at der efter danske regler ikke forelå en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til de afdøde stiftere.

Der blev lagt vægt på, at stifterne kunne ændre og opløse trusten, mens de var i live, at der ikke var en selvstændig bestyrelse/administration, og at stifterne i levende live var trustens begunstigede.

Derfor var opfattelsen, at trusten skattemæssigt skulle anses for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret anses for at henhøre under længstlevendes formuesfære.

Repræsentantens oplysning om, at trusten skulle ophøre, og hele trustformuen skulle udbetales til arvingerne, blev lagt til grund, hvorfor det ikke er nødvendigt, at kvalificerer trusten i forhold spørgerne/arvingerne.

Skatterådet bekræftede, at spørgerne arvede deres del af trustkapitalen ved længstlevende As død. Da boet blev skiftet i USA, hvor afdøde var hjemmehørende, og der ikke indgik aktiver i boet i form af fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skulle der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

Stifteren af The X Will Trust har ved testamente besluttet at oprette Trusten ved sin død. Vurderingen af Trustens skattemæssige kvalifikation efter dansk ret skal foretages i forhold til sønnen, idet sønnen som begunstiget anses for at råde over Trustens midler.

Hertil lægges der vægt på, at der ikke er en uafhængig bestyrelse/administration af Trusten, idet trustee på foranledning af sønnen vil opløse Trusten.

På denne baggrund anses The X Will Trust skattemæssigt for at være transparent, hvorfor sønnen skal beskattes af det løbende afkast i Trusten.

Sønnen arver trustkapitalen direkte ved stifterens død, og da boet er skiftet i UK, hvor stifteren var hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom i Danmark eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra arven, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene eventuelt med gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses.

Skatterådet bekræfter, at den del af trustens midler, som stammer fra afkast af arven, og under forudsætning af at sønnen er beskattet af afkastet, kan udbetales til sønnen, hans hustru og børnene, eventuelt med en gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfalder danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses. 

SKAT bemærker, at efter at B arver trustformuen, anses trusten tillige for at være transparent i forhold til hende, idet hun har råderet over trusten i form af, at hun efter 36 måneder til enhver tid kan afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skal hun beskattes af det løbende afkast fra trusten.

Stifterne (forældrene) har oprettet Trusten på Bermuda (A og B Family Trust), hvori er indskudt 49 pct. af anparterne i Selskabet (C ApS) hjemmehørende i Danmark. De resterende 51 pct. af anpartskapitalen i selskabet er ejet af et schweizisk selskab, hvis ultimative ejer er stifternes søn, M.

Beneficianterne har fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skal vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne.

Trusten på Bermuda har to beneficianter, stifternes to døtre, som begge er hjemmehørende i USA, en uafhængig trustee eller trustees og en protektor. Protektor for Trusten er broderen, som kan afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette skal godkendes af beneficianterne. Endvidere skal beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv træder af som protektor, eller hvis han ikke længere kan varetage opgaven. Beneficianterne skal også godkende eventuelle ændringer af vedtægten for Trusten.

SKAT finder efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt er transparent, og at de to søstre er ejere af Trustens midler.

Skatterådet bekræfter, at de to søstre anses for at være de reelle udbyttemodtagere ved en udbytteudlodning fra Selskabet til Trusten, og derfor finder dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, nr. 2, litra b, anvendelse, således at Danmark ved en sådan udlodning kan indeholde 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

Person B overvejer at bosætte sig i Danmark, hvorfor det er relevant at afklare, om trusten A betragtes som en transparent enhed.

Skatterådet bekræfter, at trusten A i skattemæssig henseende anses som en transparent enhed for Person B. Endvidere bekræftes, at udbetalinger fra trust A ikke vil blive beskattet som personlig indkomst. Spørger skal beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen, herunder renter, udbytter og gevinster, og indtægter beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejeren personligt, som aktieindkomst og kapitalindkomst.

A ønsker oplyst, hvordan de begunstigede til en i 1994 oprettet "Foundation" med hjemsted i Liechtenstein, skal beskattes, herunder om de udbetalte legater beskattes som arv, gave eller indkomst. A finder, at eftersom fonden ikke kan anses som et selvstændigt skattesubjekt eller en båndlagt kapital efter danske regler, vil indestående i fonden og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til A, og midler hidrørende fra fonden til begunstigede i Danmark skal anses for at være ydet direkte af A og vil være skattepligtig indkomst for de begunstigede. Ved fondsstifterens død, vil fondens kapital blive anset for at tilhøre A's formuesfære og skattemæssigt blive anset for at falde i arv til fondens begunstigede.

Der var tidligere givet bindende svar, som fremgår af SKM2011.76.SR, og i den nye anmodning var fremsendt ændrede vedtægter for trusten, med det formål at sikre "overensstemmelse mellem formålet af trusten og den forventede  skattemæssige behandling". 

Skatterådet kan ikke bekræfte, at "Trust B" oprettet i New Zealand, efter dansk ret anerkendes som et selvstændigt retssubjekt, og Skatterådet finder heller ikke, at "Trust B" kan sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor er, at stifteren/båndlæggeren ikke må have råderet over den formue, som er båndlagt, og hvorefter der skal være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Da trusten ikke kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt eller selvstændig kapitalenhed adskilt fra stifteren efter danske regler vil indestående i trusten og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

SKM2011.76.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Person A ikke er skattepligtig af den del af indkomsten som oppebæres af "Trust B", en New Zealandsk trust, og som ikke udbetales til ham, når han har skattemæssig bopæl i Danmark.

Skatteministeriet fandt, ud fra en samlet konkret vurdering, at der ikke foreligger en definitiv og effektiv udskillelse af kapitalen fra stifterens formuesfære. Der er herved henset til, at stifteren er indsat som primær begunstiget, og at formuen skal tilbageføres til "Primary Beneficies", dvs. stifteren ved opløsning. Det er således en forudsætning for, at en fond kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er endeligt, effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, samt at fondens formue ikke alene formelt, men også reelt ud fra den faktiske disponering kan anses for uigenkaldeligt udskilt i forbindelse med overførsel af midler til og fra fonden.

Skatteministeriet fandt derfor ikke, at trusten efter danske retsregler kan sidestilles med en familiefond eller båndlagt kapital, og at trusten således kan anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Idet trusten ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler vil indestående i trusten og afkastet heraf skattemæssigt skulle henføres til stifteren.

En trust i New Zealandsk blev ikke anset for et selvstændigt skattesubjekt, og hvis stifteren flyttede til Danmark, ville han derfor blive beskattet af trustens afkast.

SKM2011.75.SR

Skatterådet svarer bekræftende på, at en trust stiftet på Cypern kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

SKM2010.211.SR

En person, som var fuldt skattepligtig til Danmark, ville oprette en trust omfattet af de cypriotiske regler. Stifterens to børn skulle indsættes som begunstigede. Børnene var begge fuldt skattepligtige til Danmark. På stiftelsestidspunktet var børnene hjemmeboende og mindreårige. De ville først modtage udlodninger fra trusten, når de var fyldt 18 år. Skatterådet fandt, at den påtænkte trusts midler kunne anses for adskilt fra stifterens formue, så stifteren ikke beskattes af den løbende indkomst i trusten. Efter en konkret vurdering fandt Skatterådet, at vedtægternes udformning giver trustee en sådan begrænset handlefrihed, at forholdet må sidestilles med en rentenydelsesret uden aktuel ejer. Derfor er der ikke hjemmel til at beskatte de begunstigede af den løbende indkomst i trusten, som ikke udbetales til dem, da de ikke anses for at være de aktuelle ejere af formuen.

En trust omfattet af de cypriotiske regler var udskilt fra stifterens formue. Der forelå en rentenydelsesret uden aktuel ejer, men ikke en fond, da ikke effektivt udskilt.

SKM2009.748.SR

Sagen vedrørte en californisk trust, hvorefter det er trustees opgave ved stifterens død at få aktiverne realiseret bedst muligt, med henblik på efterfølgende udbetaling af midlerne til de begunstigede og afvikling af trusten. Skatterådet bekræftede, at de udbetalinger, som spørgerne modtager fra den i sagen omtalte trust, skulle anses som arv fra afdøde til spørgerne. Der blev i besvarelsen lagt særlig vægt på det forhold, at aktiverne i trusten skulle realiseres så hurtigt, som det var muligt og efterfølgende udbetales til de begunstigede. Det var derfor Skatterådets vurdering, at forholdene i trusten minder mest om afvikling af et dødsbo.

Udbetalinger fra en californisk trust blev anset for arv fra den afdøde stifter.

SKM2009.474.SR

En engelsk trust blev stiftet i 2004, da W, som boede i England, døde. Der var ikke udarbejdet vedtægter for trusten, men stifterens tilkendegivelser om anvendelse af trustens formue blev fulgt. SKAT fandt, at der efter danske regler foreligger en endelig og effektiv udskillelse af stifterens midler til trusten. Henset til de konkrete forhold fandt SKAT dog, at forholdene i trusten måtte sidestilles med en båndlagt kapital med en aktuel ejer. SKAT vurderede, at i de tilfælde, hvor en anden end den aktuelle ejer er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, skal beskatningen ske hos denne anden person, da der ellers vil ske dobbeltbeskatning. Den aktuelle ejer skal således beskattes af det nettoafkast, der tilgår den bundne kapital fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. SKAT finder, at den rette indkomstmodtager er den, der er tillagt retten til indtægten. I dette tilfælde vil den aktuelle ejer ikke have erhvervet ret til afkastet, da dette skal tilgå rentenyderen. Når rentenyderen modtager en del eller hele afkastet, er der således ikke tale om et dispositivt afkald fra den aktuelle ejers side, men derimod et resultat af tredjemands beslutning.

SKAT vurderede, at i de tilfælde, hvor en anden end den aktuelle ejer er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, skal beskatningen ske hos denne anden person, da der ellers vil ske dobbeltbeskatning.

SKM2009.249.SR

Danske A´s amerikanske far B havde efterladt en betydelig formue i en "trust for B". Ved farens død overgik hovedparten af midlerne i "trust for B" til "trust for A", hvor A var den eneste begunstigede. SKAT fandt, at der var tale om forhold, der må sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at A ikke var skattepligtig af indkomst oppebåret af "trust for A". Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at A skulle medregne den del af udbetalinger fra "trust for A", der stammer fra aktieudbytte til aktieindkomsten efter personskattelovens § 4a. De resterende udbetalinger skal beskattes som kapitalindkomst. 

Situationen blev sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer.

 Andet 

TfS 1991,530 DEP

TfS 1992,194 DEP

I situationer, hvor en afdød ved testamente har bestemt, at en aktie- eller obligationspost skal båndlægges til livsvarig rentenydelse for en anden end den, der skal have kapitalen, skal rentenyderen betale kapitalindkomst af rentenydelsesindtægten. Består rentenydelsen af aktieudbytte, skal det medregnes til aktieindkomsten.

I TfS 1992, 194 DEP kommenteres TfS 1991,530 DEP.

TfS 1984,131 SKM

Den skattemæssige bedømmelse af en trustee afhænger af, om han efter en samlet bedømmelse må anses for at være ejer af trustkapitalen. Er dette tilfældet, beskattes han som enhver anden ejer, selv om formuen er båndlagt, ellers beskattes han ikke.

Statsskattedirektoratet udtalte bl.a., at det ved den skattemæssige behandling af en person, som er trustee, må være afgørende, om den pågældende kan anses for ejer af de i trustfonden beroende midler. Det vil for afgørelsen af dette spørgsmål være nødvendigt at undersøge, om

• trustee kan disponere over kapitalen i levende live
• kapitalen er beskyttet mod retsforfølgning fra hans kreditorers side
• trustee eventuelt kan disponere over kapitalen ved testamente eller har andre ejerbeføjelser.

Meddelelser fra Skd. 1976.39.293

En båndlagt formue var i særboet efter afdøde udlagt med 1/3 til hvert af børnene, men med en livsvarig rentenydelsesret for den dødes hustru.

Skattedepartementet fandt, at børnene var de aktuelle ejere af den båndlagte kapital og derfor skulle beskattes af gevinst ved salg af aktie og tegningsretter, der indgik i den båndlagte kapital.

Meddelelser fra Skd. 1967.1.4

Den aktuelle ejer af en kapital skulle betale skat af gevinst på aktier hvis

1. en kapital bestående af aktier mv. i henhold til tredjemands bestemmelse er båndlagt med ret til udbytte til fordel for en anden end kapitalejeren.
2. en skattepligtig i levende live har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens ret til udbytte beholdes.

Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen, er der ikke nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage beskatning.