C.B.2.15.1 Beskatning af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler
Indhold
I dette afsnit beskrives, hvordan renter, udbytter og andet afkast, der tilfalder rentenydelsesretter, herunder båndlagte kapitaler, som er omfattet af de danske civilretlige regler, skal beskattes, og hvordan den person, som får udbetalt penge fra disse ordninger, skal beskattes.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Rentenydelse med udlagt kapitalejer uden båndlæggelse
- Båndlagt kapital efter danske regler
- Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer
- Båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer
- Eksempler på båndlagte kapitaler og beskatning af afkastet
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Beskatningen af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.
Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er der med virkning fra den 3. oktober 2018 indført en regel i FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 C om betaling af afgift, når en skattepligtig omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 1, DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, SEL (selskabsskatteloven) § 1 eller FBL (fondsbeskatningsloven) §1, båndlægger kapital uden en aktuel kapitalejer eller rentenyder.
Se også
Se C.D.9.5.5.5 Afgift af indskud i og afkast fra en båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder om afgift af indskud i en båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, hvor FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 C er beskrevet.
Bemærk
Får et barn en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis giveren er fuldt skattepligtig til Danmark. Det gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, hvor barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab. Se KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 2.
Rentenydelse
Ved rentenydelse forstås, at en person ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital, men ikke ejendomsretten til den.
I dansk ret er der tre former for rentenydelsesretter:
- Rentenydelsesret med udlagt kapitalejer og uden båndlæggelse af kapitalen
- Rentenydelsesret med kapitalejer med båndlæggelse af kapitalen
- Rentenydelsesret uden kapitalejer med båndlæggelse af kapitalen.
Rentenyder
En rentenyder er den person, som ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital.
Kapitalejer
"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af den båndlagte kapital. Fx er A kapitalejer, hvis A ved testamente kan råde over kapitalen eller hvis det er bestemt at A skal have kapitalen, når rentenyderen B dør.
En såkaldt udlagt kapitalejer kan ikke være giveren selv, men skal være en person, som har fået kapitalen vederlagsfrit ved arv eller gave.
Båndlæggelse
Ved båndlæggelse forstås, at midler bindes for en periode, så ejeren ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet. På den måde er hans kreditorer udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.
For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.
Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.
Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren - rentenyderen - ikke selv ejer, skal også beskattes. Beskatningen afhænger af, hvilke indtægter afkastet kommer fra.
Bemærk
Penge i båndlagte kapitaler er ofte anbragt i aktier eller andre værdipapirer.
Rentenydelse med udlagt kapitalejer uden båndlæggelse
Rentenydelse med udlagt kapitalejer uden båndlæggelse opstår, når en person ved arv eller gave tillægges retten til afkastet af kapitalen, mens ejendomsretten til selve kapitalen overføres til en anden end rentenyderen.
Rentenyderen kan hæve renten eller andet afkast ved forfaldstid, men kan ikke råde over fremtidige udbetalinger og kan ikke få udbetalt dele af selve kapitalen, da den tilhører kapitalejeren.
Kapitalejeren har fri råderet over kapitalen, så længe det sker med respekt for rentenydelsesretten. En "udlagt kapitalejer" kan ikke være giveren selv, men skal være en anden, som har fået kapitalen vederlagsfrit som arv eller gave. Se hertil SKM2022.160.SR.
Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen. Det gælder både renter, udbytter, og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt. Det vil sige, at fx gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af om der er tale om investering i et aktiebaseret investeringsselskab eller ej.
Da kapitalejeren har mulighed for at råde over kapitalen, fordi den ikke er båndlagt, er der reelt tale om formueoverførsel direkte fra kapitalejeren til rentenyderen. Rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes som personlig indkomst efter PSL § 3 eller evt. som gave.
Hvis rentenyderen er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet er, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal kapitalejeren som udgangspunkt kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår kapitalen fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. Har kapitalejeren fradrag for det beløb, som tilgår rentenyderen, skal kapitalejeren dog beskattes af indtægten, uanset af rentenyderen også beskattes.
Hvis fx B får penge fra en rentenydelse uden båndlæggelse, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder kapitalen, men hvis pengene straks tilfalder B, er det alene B, som skal beskattes.
I SKM2022.160.SR (påklaget til Landsskatteretten) ønskede spørger at gennemføre en spaltning af sit nuværende holdingselskab til to nye selskaber, hvoraf det ene selskab skulle etableres med en likvid formue, der skulle placeres i en portefølje af værdipapirer. Det årlige nettoafkast efter selskabsskat skulle udloddes på den ordinære generalforsamling i selskabet. Spørger ønskede at udstede gavebreve til sine børnebørn, hvor de skulle tillægges retten til at modtage alle udloddede udbytter frem til spørgers død eller frem til et barnebarns død, hvis dette måtte indtræffe først.
Spørger mente, at der ville være tale om en rentenydelsesret til fordel for børnebørnene med udlagt kapitalejer (ham selv) og uden båndlæggelse.
Skatterådet fandt, at Spørger ville skulle beskattes af udbyttet efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Børnebørnene ville i denne situation skulle beskattes af de modtagne udbytter som personlig indkomst.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en person ikke kan undgå beskatning af afkast af sine egne aktiver som fx aktier, ved at give retten til afkastet til en anden. I den situation er der ikke tale om en udlagt kapitalejer.
Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse at udbytte altid skal beskattes hos den aktuelle aktionær, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, jf. også SKM2020.179.HR.
Er kapitalen derimod udlagt fra den oprindelige ejer, men hvor afkastet samtidigt udlægges til en anden end den udlagte kapitalejer og erhverver rentenyderen allerede på tidspunktet, hvor der erhverves endeligt ret til afkastet, ret til at få afkastet, beskattes afkastet alene hos rentenyderen.
Båndlagt kapital efter danske regler
For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Kapitalen er undtaget fra kreditorforfølgning i båndlæggelsesperioden, så kreditorer er udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.
Båndlæggelse af en kapital kan ske enten ved et gavebrev eller ved testamente.
En kapital kan være båndlagt med eller uden kapitalejer. Hvis der er en kapitalejer, kan denne være tillagt en ret til at testamentere over den båndlagte formue.
Båndlæggelsen kan fx bestå i følgende:
- Kapitalen består af aktier eller obligationer, som efter tredjemands beslutning er båndlagt med ret til udbytte eller renter til fordel for en anden end kapitalejeren.
- En skattepligtig har i levende live selv bestemt, at en kapital skal overføres til arvinger i lige linje (descendenter) og andre arveberettigede eller andre, men har forbeholdt sig retten til udbytte eller renter.
- Det er bestemt, at udbytte eller renter skal tillægges den båndlagte kapital.
Som hovedregel er det kun renter, udbytter og andet afkast, som kan udbetales i båndlæggelsesperioden.
Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer
En båndlagt kapital anses for at have en aktuel ejer, når kapitalen
a) definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære
b) har en aktuel ejer, hvilket vil sige, at en/flere personer har ret til midlerne i formuen, eventuelt blot i form af en ret efter et testamente.
Ad a.
Skattestyrelsen finder, at for at kapitalen kan anses for at være udskilt fra båndlæggerens formuesfære, må båndlæggeren/stifteren ikke længere have råderet over formuen eller kunne tilbagekalde udskillelsen. Der skal altså være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.
Ad b.
Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes, som om de tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Fx beskattes gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst.
Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal den aktuelle ejer kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen, som ikke er kapitalejer, skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.
Hvis fx B får penge fra en båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital. Hvis pengene direkte tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren bliver beskattet af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.
Eksempel 1 - aktuel ejer
En person A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. En anden person B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder formuen A. Her er A den aktuelle kapitalejer.
Eksempel 2 - aktuel ejer
En arvelader har ved testamente båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med kapitalen ved barnets død. Her er barnet aktuel kapitalejer.
Eksempel 3 - aktuel ejer
Ved rentenyders død skal kapitalen falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, og rentenyder har ret til at testere. Her er rentenyder aktuel kapitalejer.
Eksempel 4 - ingen aktuel ejer
Ved rentenyderens død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. Hvis rentenyder ikke har ret til at testere over kapitalen, er der ingen aktuel kapitalejer, da det er uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af den.
Båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer
En båndlagt kapital kan anses for at være uden aktuel ejer, når kapitalen
a) definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære
b) ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.
Ad a.
Om udskillelsen se i afsnittet "Båndlagt kapital med aktuel ejer" under Ad a.
Ad b.
Hvis der ikke er en kapitalejer til den båndlagte kapital, er der ikke nogen, som skal beskattes af de indtægter, som tilfalder formuen i den båndlagte kapital. Det vil sige, at hverken udbytter, renteindtægter, gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinster beskattes.
Rentenyderen, som får penge fra en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer, skal beskattes af den modtagne indtægt. Renteindtægten skal beskattes som kapitalindkomst. Er der tale om aktieudbytte, skal det beskattes som aktieindkomst. Hvis der er tale om aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 19, finder Skattestyrelsen, at beløbet skal beskattes som kapitalindkomst.
Eksempler på båndlagte kapitaler og beskatning af afkastet
Eksempel 1 - A er kapitalejer og B får afkastet fra obligationer og aktier så længe B lever
A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder formuen A. A er den aktuelle kapitalejer.
B skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde, som hvis B selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital, ikke udbetales til B, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter beskattes hos A, på samme måde som hvis A var ejer af en ikke båndlagt kapital. Det gælder uanset afkastet forbliver båndlagt.
Eksempel 2 - Ingen kapitalejer og A får udbytter og renter til sin død
A skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde som hvis A selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital ikke udbetales til A, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter ikke beskattes, da der ikke er en kapitalejer.
Bemærk
Modtager en person afkast fra en dansk fond, skal det modtagne beløb beskattes som personlig indkomst.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| TfS 1985,54 ØLR SKAT1986.5.305.ØLR | Betaling af arveafgift i forbindelse med tillagt testamentarisk rentenydelse fritog ikke modtager for at betale indkomstskat af det årlige afkast efter SL (statsskatteloven) § 4. Modtageren af en rentenydelse skulle beskattes af det årlige afkast efter SL (statsskatteloven) § 4. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| TfS 1992, 425 LSR | En løbende udbetaling fra en trust i USA til en person, der var hjemmehørende her i landet, kunne sidestilles med en rentenydelse og var skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4 c. Beløbet skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer. Beskatning af rentenydelse. | |
| LSRM 1977, 134 | En farfar havde båndlagt en post aktier. Aktierne skulle tilhøre hans søn, men ved sønnens død tilfaldt den båndlagte kapital de to børnebørn dog med livsvarigt rentenydelsesret for den afdøde søns hustru. Da der blev solgt aktier fra den båndlagte kapital, var det børnene, som var ejere af den båndlagte kapital, som skulle beskattes af gevinst på aktierne. De aktuelle ejer af en båndlagt kapital, skulle beskattes af gevinst på aktier. | |
| LSRM 1976, 20 | En mor havde båndlagt obligationer i en forvaltningsafdeling med bestemmelse om, at obligationerne skulle tilhøre datterens særeje, og at datteren skulle have de årlige indtægter, men at datteren var uberettiget til at disponere over kapitalen i levende live. Ved datterens død skulle kapitalen udbetales til datterens livsarvinger. Landsskatteretten fandt, at ejerforholdene til den båndlagte kapital afhang af arveforholdene ved datterens død, således at der ikke var nogen aktuel ejer til formuen. Hverken datteren eller andre skulle beskattes af gevinst på aktier. Da der ikke var en aktuel ejer til den båndlagte kapital, skulle gevinst ved salg af aktier fra den båndlagte kapital ikke beskattes. | |
| LSRM 1971, 112 | Klageren blev på grundlag af de konkrete oplysninger i sagen anset for aktuel ejer af den båndlagte kapital, og derfor skulle hun beskattes af en aktiegevinst. Aktuel ejer. | |
| LSRM 1942.182 | En morbror havde ved testamente bestemt, at det han havde stående i overformynderiet ved hans død skulle tilfalde hans niece, og at kapitalen og renterne skulle båndlægges indtil hun fyldte 25 år, og herefter kunne udbetales til hendes fri rådighed. Efter niecens død skulle kapitalen tilfalde hendes arvinger efter loven. Landsskatteretten fandt, at ved morbroderens død havde niecen erhvervet ejendomsretten til kapitalen, ligesom renterne tilfaldt hende. Renterne skulle derfor beskattes hos niecen. Aktuel ejer skulle beskattes af renteindtægter. | |
| LSRM 1939.122 | En bedstemor havde båndlagt kapital for to børnebørn. Samtidig med indbetaling på den båndlagte kapital var der truffet bestemmelse om, at renterne af kapitalen skulle oplægges til børnene fyldte 21 år og først derefter kunne renterne hæves af dem. Landsskatteretten fandt, da det måtte antages, at kapitalen straks og uden betingelser ved ydelse af gaven tilfaldt børnene, skulle børnene beskattes af renten, uanset at de foreløbig var udelukket fra at råde over renterne. Aktuelle ejere skulle beskattes af renteindtægter. | |
| Skatterådet | ||
| SKM2023.10.SR | Det ønskedes bekræftet, at udbetaling fra en Family Living trust til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hendes to søskende, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hendes to søskende, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse". | |
| SKM2022.433.SR | Spørgernes mor, der var bosiddende i England og aldrig havde været skattepligtig til Danmark, stiftede i sit testamente trusten "H1 Will Trust". En mindre kontantbeholdning, en bil og en fast ejendom, beliggende i England, blev indskudt i trusten. Spørgerne og deres søster var begunstigede i trusten og blev tillagt ret til at bebo ejendommen vederlagsfrit til den yngste fyldte 24 år eller mens de var under uddannelse. Spørgerne og deres søster havde vetoret imod trustees salg af ejendommen. Vetoretten gjaldt så længe, at Spørgerne og deres søster havde ret til at bebo ejendommen. Ved trustens opløsning skulle trustens formue fordeles ligeligt mellem Spørgerne og deres søster. Skatterådet fandt, at formuen i trusten skulle sidestilles med båndlagt kapital med udlagt kapitalejer og Skatterådet kunne således bekræfte, at trusten ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt. | |
| SKM2022.430.SR | Det ønskedes for det første bekræftet, at en udbetaling fra den trust, som blev etableret ved Spørgers fars Irrevocable Trust Agreement til Spørger i forbindelse med moderens død, ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Efter at Spørgers far døde, var trusten transparent i forhold til Spørgers mor. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse". For det andet ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Family Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var begge Spørgers forældre, som stiftede trusten. Trustens kapital skulle efter begge stifternes død deles ligeligt mellem deres børn, medmindre den længstlevende ægtefælle, altså Spørgers mor, havde bestemt noget andet. Da Spørgers mor ikke havde bestemt noget andet, og alle tre sønner overlevede hende, skulle kapitalen i trusten efter hendes død deles ligeligt mellem de tre sønner. Henset til at midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde, sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. De penge, som Spørger havde i trusten, måtte således anses for en båndlagt kapital med kapitalejer. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse". For det tredje ønskedes det bekræftet, at en udbetaling fra en Revocable Trust til Spørger i forbindelse med moderens død ikke var skattepligtig indkomst, men derimod arv. Det var Spørgers mor, som stiftede trusten. Så længe Spørgers mor levede, var trusten transparent i forhold til hende. Da midlerne i trusten, efter at Spørgers mor døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og hans to brødre, var det på det tidspunkt, hvor Spørgers mor døde sikkert, hvem der i et nærmere bestemt omfang skulle have penge fra trusten. Da trustee desuden ikke havde indflydelse på fx størrelsen af udbetalingerne, idet der i den konkrete situation skulle ske en lige fordeling af formuen mellem Spørger og hans to brødre, var der ikke tale om en fondslignende trust, men derimod om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere. Spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse". | |
| SKM2022.160.SR | Spørger ønskede at gennemføre en spaltning af sit nuværende holdingselskab til to nye selskaber, hvoraf det ene selskab skulle etableres med en likvid formue, der placeres i en portefølje af værdipapirer. Det årlige nettoafkast efter selskabsskat skulle udloddes på den ordinære generalforsamling i selskabet. Spørger ønskede at udstede gavebreve til sine børnebørn, hvor de tillægges retten til at modtage alle udloddede udbytter frem til Spørgers død eller frem til et barnebarns død, hvis dette måtte indtræffe først. Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers børnebørn var fritaget for gaveafgift af den kapitaliserede værdi af afkastnydelsesretten på det tidspunkt, hvor afkastnydelsesretten blev etableret. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Spørgers børnebørn ville blive skattepligtige af de fremtidige udbetalinger af udbytter som personlig indkomst. | Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten. |
| SKM2021.617.SR | For mange år siden gav Spørgernes far Spørgerne aktier i et selskab. Aktierne blev båndlagt i en familiefond, som faren var med til at stifte. Det blev nu planlagt at ophæve fonden, og inden da at ophæve båndlæggelsen af Spørgernes aktier. Ved en ophævelse ville Spørgerne bl.a. få stemmeretten på deres aktier tilbageført. Det kunne bekræftes, at ophævelsen af båndlæggelsen og tilbageførslen af fuldmagten til at udøve stemmerettighederne på Spørgernes aktier ikke skattemæssigt ansås som en afståelse af aktierne for Spørgerne og heller ikke i øvrigt ansås for at indebære overførsel af en skattepligtig formuefordel for Spørgerne. | |
| SKM2019.431.SR | Spørger, der i skattemæssig henseende var kapitalejer af trustkapitalen, ønskede at vide, om en ophævelse af trusten med henblik på at overføre formuen til båndlæggelse hos et dansk banks forvaltningsafdeling ville have boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn. Ved båndlæggelsen skulle børnene udlægges som kapitalejere, mens spørger i hele sin levetid var tillagt retten som rentenyder. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overførslen ikke medførte boafgiftsmæssige konsekvenser for spørgers børn, der var fuld skattepligtige til Danmark, eftersom kapitaloverførslen fra spørger til børnene blev anset for at være en gaveoverdragelse. | |
| SKM2019.389.SR | Af Skattestyrelsens begrundelse fremgik, at barnebarnet som gavemodtager i udgangspunktet havde opnået et endeligt og ubetinget retligt krav på trustkapitalen, der var båndlaget til barnebarnet fyldte 18 år. Trustkapitalen var derfor en båndlagt kapital med udlagt kapitalejer. | |
| SKM2015.637.SR | Nogle selskaber ophørte ved likvidation i 1994. Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator. På det tidspunkt, hvor de stadig ubekendte aktionærers krav på likvidationsprovenu blev forældet, skulle de kendte aktionærer have eventuelle overskydende beløb udbetalt. Skatterådet bekræftede, at det likvidationsprovenu, som likvidator havde forvaltet, i skattemæssig henseende skulle sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og at hverken likvidator eller de endelige modtagere af likvidationsprovenuet, skulle beskattes af det løbende afkast. | |
| Andet | ||
| TfS 1991,530 DEP TfS 1992,194 DEP | Hvis en afdød ved testamente har bestemt, at en aktie- eller obligationspost skal båndlægges til livsvarig rentenydelse for en anden end den, der skal have kapitalen, skal rentenyderen betale kapitalindkomst af rentenydelsesindtægten. Består rentenydelsen af aktieudbytte, skal det medregnes til aktieindkomsten. I TfS 1992, 194 DEP kommenteres TfS 1991,530 DEP. | |
| Meddelelser fra Skd. 1976.39.293 | I særboet efter afdøde var en båndlagt formue udlagt med
Skattedepartementet fandt, at børnene var de aktuelle ejere af den båndlagte kapital og derfor skulle beskattes af gevinst ved salg af aktie- og tegningsretter, der indgik i den båndlagte kapital. Den aktuelle ejer af en båndlagt kapital, skal beskattes af gevinst på aktier. | |
| Meddelelser fra Skd. 1967.1.4 | Den aktuelle ejer af en kapital skulle betale skat af gevinst på aktier når en
Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen, og der ikke nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage beskatning. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed