C.A.4.3.1.8 Lønmodtagers betaling til arbejdsgiveren for tab, som lønmodtageren har forårsaget
Afsnittet handler om, hvorvidt en lønmodtager, der har forårsaget et tab for arbejdsgiveren, kan få fradrag for erstatning betalt til arbejdsgiveren.
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hovedregel
- Undtagelser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Forudsætningen for, at der kan indrømmes fradrag for lønmodtageren, er at udgiften efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, opfylder betingelsen for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Et eventuelt fradrag er omfattet af bundgrænsen i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, på 6.700 kr. årligt i 2023, (6.600 kr. i 2022). Se mere om bundgrænsen mv. i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, og C.A.4.3.1.1 Om fradrag for lønmodtagere om fradrag for lønmodtagere.
Hovedregel
Det er udgangspunktet, at arbejdsgiveren normalt selv må bære risikoen for resultatet af de dispositioner, en lønansat foretager i virksomhedens interesse. Hvis arbejdstageren frivilligt dækker tabet, kan det kun være ud fra ønsket om at bevare stillingen og dermed indtægtskilden. Derfor har lønmodtageren efter praksis ikke fradragsret for betaling af en sådan kompensation.
Eksempler
En brugsuddeler, der var delvis provisionslønnet og skulle stille kaution for tab, fik ikke fradrag for tabet ved indløsningen af en falsk check, selv om han frivilligt havde dækket tabet over for brugsforeningen. Han kunne ikke sidestilles med en selvstændig erhvervsdrivende. Tabet blev anset for påført arbejdsgiveren, og uddelerens betaling blev herefter anset som et ikke-fradragsberettiget formuetab. Se TfS 1987, 207 LSR (Skat 1987.4.290).
En regnskabskonsulent, der var ansat i en landboforenings regnskabskreds, blev nægtet fradrag for kontrollovstillæg, han betalte for to klienter, hvis selvangivelser ikke var indgivet rettidigt. Hvis foreningen skulle betale tillægget, var konsulenten blevet afskediget. Betalingen af udgiften blev anset for at være foretaget for at bevare indkomstkilden. Beløbet var derfor ikke fradragsberettiget. Se LSRM 1978.44 LSR.
Godtgør lønmodtageren arbejdsgiveren et tab, som denne er påført ved lønmodtagerens disposition, er der ikke fradragsret herfor. Se LSRM 1955.137 LSR, om en direktør, hvor godtgørelsen ikke blev anset som en normal driftsrisiko, der påhvilede ham som direktør.
Undtagelser
Påhviler der arbejdstageren en pligt til at dække et eventuelt tab ved dispositioner i arbejdsgiverens tjeneste, fx hvor der ydes fejltællingspenge (til kasserere), er der derimod mulighed for fradrag i den skattepligtige indkomst. Det er dog en forudsætning, at et sådant tab kan dokumenteres.
En kasserer i en fagforening, der modtog fejltællingspenge med 2.227 kr., var ikke berettiget til fradrag for udgifter ved fejltælling, som ikke var dokumenteret. Se LSRM 1981, 79 LSR.
En billettør ved en færgeoverfart, der ikke modtog fejltællingsgodtgørelse, blev nægtet fradrag for fejltælling og tab på i alt 284 kr., da han ikke på betryggende måde var i stand til at dokumentere det lidte tab. Se LSRM 1967, 126 LSR. Tilsvarende gælder for fx buschaufførers tab ved fejltælling.
Hvis der til imødegåelse af lønmodtagerens erstatningspligt er tegnet en kautionsforsikring, kan præmien hertil fradrages. Det gælder typisk for kasserere og lignende.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2016.4.VLR | Et ejendomsselskab købte en ejendom til en konsulent, der var tilknyttet ejendomsselskabet. Ejendomsselskabet solgte ejendommen videre til konsulenten til samme pris, som ejendomsselskabet havde købt ejendommen for, uanset at ejendommen var steget i værdi i ejendomsselskabets ejertid. Ejendomsselskabets direktør pådrog sig i den forbindelse et erstatningsansvar på 1,5 mio. kr. over for ejendomsselskabet. Spørgsmålet var, om direktøren kunne fratrække erstatningen som et driftstab. Landsretten henviste til direktørens egen forklaring, der var støttet af de øvrige forklaringer i sagen, hvorefter erhvervelsen af ejendommen var usædvanlig, idet formålet med købet ikke var at videresælge ejendommen med fortjeneste, men derimod at erhverve den til brug for konsulenten som privatbolig, således at denne kunne erhverve ejendommen for samme pris, som ejendomsselskabet havde betalt. En sådan konstruktion - køb af ejendom uden gevinstmulighed - kunne ikke anses som led i ejendomsselskabets normale drift. Uanset oplysninger om konsulentens indtægtsskabende indsats for ejendomsselskabet, fandt landsretten det heller ikke godtgjort, at transaktionen i øvrigt blev gennemført for at sikre ejendomsselskabets fremtidige skattepligtige indkomst. På den baggrund var den erstatning, direktøren havde betalt, ikke et udslag af en normal eller naturlig risiko forbundet med hans virke som direktør i ejendomsselskabet og dermed ikke en udgift, der kunne anses afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde hans indkomst som direktør. Landsretten tiltrådte derfor, at direktøren ikke havde fradragsret for erstatningen. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| TfS1987, 207 | Brugsuddeler, der frivilligt godtgjorde brugsforeningen tab ved en dækningsløs check, han havde modtaget, havde ikke fradrag for beløbet. Han blev anset som lønmodtager, og tabet påhvilede arbejdsgiveren. | |
| LSRM 1981, 79 | Der var ikke fradrag for ikke dokumenterede udgifter til fejltælling, selvom tilsvarende godtgørelse herfor var medregnet ved indkomstopgørelsen. | |
| LSRM 1978, 44 | Fradrag for regnskabskonsulents betaling af kontrollovstillæg for klienter ikke godkendt, selvom han risikerede at miste sin stilling. | |
| LSRM 1967,126 | Ikke fradrag for fejltælling til billetkontrollør på grund af manglende dokumentation. Han modtog ikke fejltællingspenge fra arbejdsgiveren. | |
| LSRM 1955,137 | Direktør i rederiselskab fik ikke fradrag for betaling af tab, hans disposition havde kostet selskabet. Ydelsen blev ikke anset som en normal driftsrisiko, der påhvilede ham som direktør. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed