C.A.4.3.1.2 Udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde
Indhold
Dette afsnit handler om fradragsretten for en række udgifter, en lønmodtager kan have i forbindelse med rejser, overarbejde, flytning, rejser og dobbelt husførelse.
Afsnittet indeholder:
- Fradrag for merudgifter ved overarbejde
- Fradrag for udgifter til måltider ved udearbejde
- Fradrag for flytteudgifter
- Fradrag for rejseudgifter
- Fradrag for dobbelt husførelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Afsnit C.A.4.3.1.4 Udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur om udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur.
Fradrag for merudgifter ved overarbejde
En lønmodtager kan få fradrag for dokumenterede merudgifter i forbindelse med overarbejde. Det vil typisk være, hvis lønmodtageren på grund af overarbejde har merudgifter ved ikke at kunne nå hjem at spise. En lønmodtager har kun ret til fradrag for en sådan merudgift ved overarbejde, hvis det er nødvendigt at få et måltid uden for hjemmet og overarbejdet
- er udført uden varsel
- har varet mindst tre timer ud over den normale daglige arbejdstid
- er sket i tilslutning til den normale arbejdsdag.
En lønmodtager kan ikke få fradrag, hvis vedkommende selv har mulighed for at tilrettelægge sit arbejde, eller overarbejdet er en følge af rådighedspligt eller rådighedstjeneste eller på anden måde er led i det normale arbejdsmønster.
Fradrag for udgifter ved overarbejde er omfattet af bundgrænsen på 6.700 kr. årligt i 2023, (6.600 kr. i 2022). Se LL (ligningsloven) § 9, stk. 1.
Se også
Se også afsnit C.A.5.12 Kost og logi om fri kost.
Fradrag for udgifter til måltider ved udearbejde
Udgifter til mad og drikke er som hovedregel en privat udgift, som lønmodtageren ikke kan få fradrag for. I særlige situationer kan arbejdsforholdene for lønmodtagere, der har arbejde uden for et fast arbejdssted dog gøre, at lønmodtageren er nødt til at afholde særlige udgifter i forbindelse med spisning indenfor arbejdstiden.
For at få fradrag for udgifter til måltider skal lønmodtageren udover merudgiftens størrelse også dokumentere, at udgiften har været nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. I praksis er det vanskeligt at dokumentere. Fx fik en buschauffør ikke ude-fradrag, fordi han kunne have haft en madpakke med i en køletaske. Se TfS 1995.483 HD.
I kombination med bundgrænsen for lønmodtagerfradrag i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, der yderligere begrænser muligheden for udefradrag, vil det derfor i praksis være sjældent, at lønmodtagere kan få fradrag for udgifter til måltider ved udearbejde.
Eksempel på udefradrag
En taxachauffør, som ikke må spise i bilen og ikke har adgang til et spiselokale kan få fradrag for de nødvendige merudgifter til kost. Se TfS 1992, 548 LSR.
Fradrag for flytteudgifter
Udgifter i forbindelse med flytning og etablering af ens bolig er som udgangspunkt en privat udgift. Når en ansat skifter arbejde eller bliver overflyttet til en ny arbejdsgiver, er der som udgangspunkt tale om, at medarbejderen etablerer et nyt fremtidigt indtægtsgrundlag. Udgifter til at etablere et nyt fremtidigt indkomstgrundlag er en anlægsudgift, der ikke giver ret til fradrag. I visse situationer kan flytteudgiften dog være en fradragsberettiget driftsudgift, der er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Se SL (statsskatteloven) § 5 og § 6. Det er altid en konkret vurdering, om udgifter til en flytning kan anses som en fradragsberettiget driftsudgift.
Fradrag for flytteudgifter er omfattet af bundgrænsen på 6.700 kr. årligt i 2023, (6.600 kr. i 2022). Se LL (ligningsloven) § 9, stk. 1.
Forflyttelse under samme arbejdsgiver
Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan få fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen. Derfor kan lønmodtageren fratrække udgifter til:
- Flytning af bohave
- Rejseudgifter for husstanden
- Udgifter til nødvendige installationer
- Huslejetab.
Tjenesteskift fra en statslig institution til en anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Flytteudgifter, der er afholdt i den forbindelse, er derfor fradragsberettiget. Det gælder også for tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Se fx TfS 1988, 611 LSR.
I forbindelse med kommunalreformen har SKAT som svar på en henvendelse udtrykt den opfattelse, at der er tale om samme arbejdsgiver i relation til fradrag for flytteudgifter i tilfælde, hvor der ved lov er lavet en ændring af organisationen, og hvor medarbejderne er overført til staten efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. I så fald er flytteudgifterne afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde af indkomsten, og er derfor fradragsberettiget efter SL (statsskatteloven) § 6 litra a.
Flytteudgifterne skal være afholdt i forbindelse med tjenesteskiftet eller at arbejdspladsen flytter. Det er en konkret vurdering, om der er en tilstrækkelig forbindelse mellem flytteudgifterne og tjenesteskiftet eller arbejdspladsens flytning. I en afgørelse fra Landsskatteretten var der ikke ret til fradrag for flytteudgifter, fordi flytningen først skete 15 måneder efter stillingsskiftet, og fordi afstanden til den nye arbejdsplads kun var 35 km. Se TfS 1993, 487 LSR.
Om huslejetab
Udgift til leje mv. for en lejebolig, som lønmodtageren fraflytter for tiden fra fraflytningen og til udløbet af opsigelsesfristen er fradragsberettiget som en driftsudgift. Se SL (statsskatteloven) § 6.
Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter er ikke anset som huslejetab, og sådanne udgifter giver ikke lønmodtageren en fradragsberettiget flytteudgift. Udgifterne kan heller ikke dækkes af arbejdsgiveren som udlæg efter regning, uden skattemæssig virkning for lønmodtageren.
Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom giver efter praksis heller ikke ret til fradrag. Denne praksis er stadfæstet af Vestre Landsret. Se TfS 1993, 345 VLD.
Arbejdsgivers betaling af udgifterne
Hvis lønmodtageren får flyttegodtgørelse er det en personlig indkomst. Flyttegodtgørelsen er A-indkomst og arbejdsgiver skal indeholde A-skat og AM-bidrag.
Hvis arbejdsgiveren dækker de fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal udgifterne holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen. Supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med de faktiske udgifter, er ikke på tilsvarende vis et udlæg for arbejdsgiveren. Lønmodtageren kan dog få et skønsmæssigt fradrag i sådan supplerende flyttegodtgørelse. Se TfS 1993, 345 VLD.
Flytteudgifter ved tjenestens ophør (tjenestebolig)
En lønmodtager kan få fradrag for flytteudgifter i forbindelse med tjenestens ophør, hvis der under tjenesten var
- pligt til at bebo en bestemt bolig og
- pligt til at fraflytte denne bolig ved tjenestens ophør.
Se SKM2001.245.LSR.
Stillingsskifte - læger (medicinske kandidater)
For medicinske kandidater og reservelæger med kortvarige, tidsbegrænsede ansættelsesforhold har Landsskatteretten anlagt en praksis, hvorefter udgifter i forbindelse med flytning til ny kommune på grund af stillingsskifte er fradragsberettigede. Stillingsskifte dækker kun flytning fra en tidsbegrænset stilling til en anden tidsbegrænset stilling, men ikke flytning fra en tidsbegrænset stilling til fx en overlægestilling eller en privat lægepraksis. Ved skift til sådanne mere permanente stillinger er udgifterne anlægsudgifter, der ikke er omfattet af fradragsretten. Se SL (statsskatteloven) § 5 og § 6. Se TfS 1993, 597 LSR.
Udgift til flytning inden for samme kommune er kun fradragsberettiget, hvis flytningen skyldes overtagelse af eller flytning fra en tvungen tjenestebolig. Se LSR 1985.40 og LSR 1985.129.
Fradrag for udgifter til rejser
Reglerne om rejseudgifter er beskrevet i afsnit C.A.7 Rejseudgifter.
Fradrag for udgifter til dobbelthusførelse
Reglerne om fradrag for dobbelthusførelse er beskrevet i afsnit C.A.7.4 Fradrag for udgifter til dobbelt husførelse.
Se også
Se også afsnit C.A.1 Principperne for personers indkomstopgørelse om de grundlæggende principper for fradragsretten og TfS 1999, 44 VLD om ikke godkendt fradrag for dobbelt husførelse og flytteudgifter.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| TfS 1995.483 HD | En buschauffør fik ikke fradrag for ekstra udgifter til wienerbrød mv., da han kunne have haft en medbragt madpakke i en køletaske i bussen. | Tidligere TFS 1993, 111 VLD |
| Landsretsdomme | ||
| TfS 1995, 298 | En buschauffør fik ikke fradrag for merudgifter til fortæring efter den dagældende ligningsrådsanvisning om fradrag for udearbejde, da opholdslokalerne i de skure, der var opstillet ved endestationerne, ikke var uegnede som spiselokaler. | |
| TfS 1993, 345 VLD | Ved flytning af en institution fik de ansatte, der flyttede med, betalt flytteudgifter, en supplerende flyttegodtgørelse og dækning af advokatudgifter mv. i forbindelse med køb/salg af bolig. De ansatte fik skønsmæssigt fradrag for den supplerende flyttegodtgørelse. Udgifterne til advokatsalær mv. til køb/salg af skatteydernes boliger, var der ikke fradrag for, da det var anlægsudgifter. | I sagen kunne skatteyderne ikke støtte ret på en tidligere praksis, da skattemyndighederne havde bekendtgjort praksisændringen. Tidligere LSR i TfS 1990, 115. |
| TfS 1989, 132 ØLD | En læge fik ikke fradrag for overarbejde under rådighedstjeneste. Retten lagde vægt på, at der ikke havde været tale om længere ophold på arbejdsstedet end forudsat. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2001.245.LSR | En statsansat skovrider fik fradrag for flytteudgifter i forbindelse med fraflytning af tjenestebolig, han var forpligtet til at bebo under tjenesten og fraflytte ved tjenestetidens ophør. | |
| TfS 1998, 535 LSR | En lønmodtager havde ved hjemtransport efter en flerårlig udstationering i Indonesien udgifter til hjemtransport af sin hund. Landsskatteretten godkendte, at udgiften til transport af hunden var fradragsberettiget efter et dagældende cirkulære vedrørende fradrag for flytteudgifter. | |
| TfS 1993, 597 LSR | En første reservelæge havde flytteudgifter i forbindelse med at han på samme sygehus fik en permanent stilling som overlæge. Efter ligningsvejledningen (1990) kunne lønmodtagere få fradrag for flytteudgifter i forbindelse med flytning fra en tidsbegrænset stilling til en permanent stilling. Landsskatterettens lagde til grund at dette fradrag forudsatte, at der var tale om flytteudgifter i forbindelse med et jobskifte til et andet sygehus. Da jobskiftet fandt sted på samme sygehus, var udgifterne til flytningen private og gav ikke ret til fradrag. Endvidere var flytteudgifter i forbindelse med nyansættelse i en permanent stilling anset som etableringsudgifter. | |
| TfS 1993, 487 LSR | En lønmodtager fik ikke fradrag for flytteudgifter, fordi flytningen først fandt sted 15 måneder efter stillingsskiftet, og fordi afstanden til den ny arbejdsplads kun var 35 km. | |
| TfS 1993, 82 LSR | En skorstensfejers arbejde var generelt af en sådan karakter, at spisning var forbundet med en merudgift, som skorstensfejeren kunne få fradrag for. Det var dog ikke godtgjort, at merudgiften oversteg bundfradraget i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1. | |
| TfS 1992, 548 LSR | En taxachauffør, der ikke havde spiselokale til rådighed, og som ikke måtte spise i bilen fik fradrag for de nødvendige merudgifter til et dagligt måltid. Landsskatteretten fandt på grund af den delvist mangelfulde dokumentation ikke anledning til at ændre Skatteankenævnets skøn over de fradragsberettigede merudgifter størrelse. | |
| TfS 1988, 611 LSR | En statsansat i Civilforsvarsstyrelsen med tjenestested i København blev udnævnt til civilforsvarsinspektør i en jysk by. I den nye stilling blev lønnen udbetalt af kommunen. Landsskatteretten fandt, at Civilforsvaret, der er underlagt Indenrigsministeriet, måtte anses som en enhed. Forflyttelse var derfor under samme organisation, og skatteyderen fik ret til fradrag for flytteudgifterne. | |
| TfS 1987, 323 LSR | Der var ikke fradrag for udgifter til opmagasinering af møbler, da udgiften hertil ikke direkte vedrørte flytningen. | |
| LSR 1985.129 | En læge måtte flytte fra en lejebolig på sygehuset og til eget hus ved ophør af en tidsbegrænset stilling. Lægen fik ikke fradrag for sine flytteudgifter, da flytningen ikke var til eller fra en tvungen tjenestebolig og flytningen var inden for samme kommune. | (Sagen er også refereret i TfS1985, 347) |
| LSR 1985.40 | En overlæge flyttede ved sin fastansættelse efter ophør af en toårig prøveperiode fra en af hospitalets lejeboliger til eget hus. Hospitalet var kun forpligtet til at stille bolig til rådighed i prøvetiden. Overgangen fra en prøvetid til en varig stilling kunne ikke sidestilles med overgangen fra en tidsbegrænset stillingen til en varig ansættelse. Lægen fik derfor ikke fradrag for sine flytteudgifter. | |
| LSR 1983.110 | En lønmodtager fik ikke fradrag for ikke godtgjorte udgifter til en efterfølgende flytning fra et sommerhus, der blev solgt efter, at vedkommende var flyttet i forbindelse med et stillingsskifte. | |
| LSR1975.170 | En lønmodtager fik ikke fradrag for investering i forbedringer i den fraflyttede lejlighed. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed