Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for speciel inhabilitet efter forvaltningsloven (FVL). Spørgsmålet om generel habilitet er ikke omfattet af FVL kapitel 2 og behandles ikke nærmere.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Særlig personlig og økonomisk interesse
• Familiemæssig tilknytning
• Tilknytning til juridisk enhed
• To-instans inhabilitet
• Øvrige omstændigheder
• Afgørelse af habilitet
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Regel

Personer, der har en særlig interesse i en afgørelsessag, må ikke medvirke ved Skatteforvaltningens behandling af sagen. Det skal reglerne om speciel inhabilitet sikre.

Hvis habilitetsreglerne overtrædes, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig. Se afsnit A.A.7.3.2 Konsekvenser af manglende habilitet.

Formålet med habilitetsreglerne er at give sikkerhed for og tillid til, at myndigheders afgørelser ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Se FVL kapitel 2, §§ 3-6.

Inhabilitet kan forekomme i følgende tilfælde:

• Særlig personlig og økonomisk interesse. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1
• Familiemæssig tilknytning. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2
• Tilknytning til juridisk person. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 3
• To-instans inhabilitet. Se FVL § 3, stk. 1, nr.4
• Øvrige omstændigheder. Se FVL § 3, stk.1, nr. 5.

Se også

Afsnit A.A.7.5 Formelle mangler eller fejl. om formelle mangler eller fejl.

Særlig personlig og økonomisk interesse

Sagens parter, parternes repræsentanter og andre med særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen er inhabile. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 1. 

Inhabilitet efter FVL § 3, stk. 1, nr. 1, indtræder, hvis man med rimelighed kan gå ud fra, at den særlige interesse er egnet til at kunne påvirke sagsbehandlingen.

I praksis forekommer speciel inhabilitet typisk i tilfælde, hvor der foreligger en konkret økonomisk interessekonflikt.

Speciel inhabilitet kan tillige være forårsaget af et mere personligt modsætningsforhold.

Politiske modsætningsforhold eller sammenfaldende politiske opfattelser vil ikke i sig selv kunne medføre speciel inhabilitet.

Familiemæssig tilknytning

Familiemæssig tilknytning er vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op - eller nedstigende linje eller sidelinje. Efter bestemmelsen omfattes bl.a. nevøer og niecer, men ikke forældrenes søskende eller deres børn (fætre og kusiner).

Tilknytningsforholdet kan fx være et plejeforhold eller et fast samlivsforhold, der ikke beror på ægteskab. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 2.

Tilknytning til juridisk enhed

Personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, forening eller anden juridisk enhed med særlig interesse i sagen, er inhabile. Se FVL § 3, stk. 1. nr. 3.

Eksempel

Byretten fandt, at en sagsbehandler hos SKAT ikke var inhabil som følge af dennes engagement som frivillig (ulønnet) kasserer i en idrætsklub. Det fremgår af præmisserne, at dette på ingen måde kan begrunde, at sagsbehandleren af den grund skal være inhabil efter FVL § 3 stk. 1, nr. 3. Se SKM2012.672.BR.

To-instans inhabilitet

Personer, der medvirker ved behandlingen af en sag i 1. instans, er inhabile til at medvirke ved behandlingen af samme sag ved en overordnet klage- eller tilsynsmyndighed. Se FVL § 3, stk. 1. nr. 4.

To-instans inhabilitet kan fx være vejledning om fortolkning af en lov eller lignende hos en overordnet myndighed, der samtidig er klageinstans vedrørende den pågældende sag. En sådan rådgivning kan medføre inhabilitet hos den pågældende medarbejder ved den overordnede myndighed.

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen er inhabil, fordi han har givet vejledning til 1. instans.

Ombudsmanden udtaler, at der ikke kan ses bort fra risikoen for, at en sagsbehandler ved en klageinstans føler sig bundet af sin tidligere vejledning til 1. instans, da den pågældende sagsbehandler har tilkendegivet en forholdsvis præcis og endelig opfattelse vedrørende den konkrete sags udfald. Ombudsmanden anser derfor den pågældende sagsbehandler for inhabil ved klageinstansens behandling af sagen. Se FOB1998.364.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at en sagsbehandler ved klageinstansen ikke er inhabil.

Hvis vejledningen er givet i en sådan form, at den pågældende medarbejder hos den overordnede myndighed ikke har givet udtryk for sin endelige opfattelse med hensyn til den konkrete sags udfald, men blot har ydet vejledning med hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget for afgørelsen og/eller har vejledt om den overordnede myndigheds praksis, vil bestemmelsen i FVL § 3, stk. 1, nr. 4, ikke medføre, at den pågældende medarbejder er inhabil i forhold til den pågældende sag, hvis afgørelsen påklages til den overordnede myndighed. Se FOB1998.364

Øvrige omstændigheder

Bestemmelsen omfatter de øvrige omstændigheder, der er egnede til, at den pågældende kan anses for inhabil. Se FVL § 3, stk. 1, nr. 5. 

Det afgørende efter denne bestemmelse er, om der kan være tvivl om, at den pågældende er upartisk i forhold til sagen.

Eksempel 1

I dette eksempel er sagsbehandleren ikke inhabil.

Der foreligger generelt ikke inhabilitet, fordi en sagsbehandler behandler flere sager vedrørende samme skatteyder. Retten finder, at der hverken i sagernes karakter eller sagsbehandlerens arbejde med sagerne er noget, der kan give anledning til en formodning om, at sagsbehandleren har haft en særlig interesse i sagernes udfald, og at denne interesse har påvirket forberedelsen af sagerne, hvis afgørelse sagsbehandleren i øvrigt ikke har deltaget i. Der er således intet grundlag for sagsøgerens påstand om, at Skatteankestyrelsens sagsbehandler har været inhabil. Der er heller ikke grundlag for sagsøgerens påstand om, at Landsskatteretten har pådraget sig myndighedsinhabilitet. Se SKM2017.319.BR.

Eksempel 2

I dette eksempel at sagsbehandleren ikke er inhabil.

Der foreligger ikke inhabilitet ved, at den samme sagsbehandler træffer afgørelse i både borgerens og den tidligere ægtefælles sag. SKAT sender samme dag forslag til afgørelse til både borgeren og den tidligere ægtefælle. Retten lægger bl.a. vægt på, at afgørelserne er truffet samtidig. Se SKM2016.598.BR.

Eksempel 3

I dette eksempel er sagsbehandler ikke er inhabil.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger en form for to-instans inhabilitet omfattet af FVL § 3, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med SKATs behandling og afgørelse af selskabets anmodning. Der lægges vægt på, at sagsbehandleren hos SKAT ikke har fremtrådt partisk ved behandlingen og afgørelsen af selskabets anmodning, ligesom det bemærkes, at der i øvrigt heller ikke som udgangspunkt er noget til hinder for, at samme sagsbehandler behandler samme sag mere end én gang ved samme instans. Se SKM2013.318.LSR

Eksempel 4

I dette eksempel er der tale om inhabilitet.

En ligningskommissionsformand, der har ført retssag om et byggeri mod hovedaktionæren i det selskab, hvis sag er til afgørelse i ligningskommissionen, bliver anset for inhabil. Se TFS1986.486LSR.

Eksempel 5

I dette eksempel er der ikke tale om inhabilitet.

Der er ikke inhabilitet ved, at en medarbejder har et perifært kendskab til en person med partens navn. Medarbejderen har ikke haft kendskab til, at sagen drejede dig om en person, vedkommende kendte. Se SKM2022.81.BR. 

Afgørelse af habilitet

Hvis en person er bekendt med forhold, der kan medføre inhabilitet, skal personen selv gøre opmærksom på disse forhold. Se FVL § 6, stk. 1.

Om en person er inhabil, afgøres af den myndighed, som skal træffe afgørelse vedrørende sagens realitet. Se FVL § 6, stk. 2.

Afgørelsen om inhabilitet kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen i den pågældende sag.

Klagevejen følger således den materielle sag. Se A.A.10.1 Klagestruktur.

Habilitetsindsigelse skal behandles af Skatteforvaltningen. En eventuel klage over Skatteforvaltningens afgørelse af inhabilitetsspørgsmålet skal derfor ske til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten og IKKE til Skatteministeriets borger- og Retssikkerhedschef. Skatteforvaltningen skal vejlede i overensstemmelse hermed efter FVL § 7, stk. 1, og FVL § 25, stk. 1. Se SKM2013.318.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området: