Indhold

Dette afsnit handler om konsekvenserne, når reglerne om sagsbehandling ikke overholdes af Skatteforvaltningen.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Garantihensyn
• Ugyldighed
• Udbedring af mangler
• Ingen sagsbehandlingsfejl
• Retlige konsekvenser af ugyldighed
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

A.A.7.4. om sagsbehandlingsregler.

Regel

I forvaltningsloven og/eller skatteforvaltningsloven er der ikke regler om virkningen af eller sanktioner over formelle fejl.

Derfor er gældende ret baseret på en gennemgang af praksis og udtalelser fra ombudsmanden. Det gælder både praksis på skatteområdet og praksis fra andre retsområder, hvor domstolene eller Landsskatteretten har behandlet betydningen af formelle fejl.

Garantihensyn

Hovedparten af de formelle regler skal ses som en garanti for, at der bliver truffet en lovlig og rigtig afgørelse. Garantihensyn betyder, at der anlægges en generel vurdering af den enkelte sagsbehandlingsregel med hensyn til reglens egnethed til at sikre en materiel rigtig afgørelse.

I modsætning hertil står de regler, som alene har karakter af interne ordensforskrifter og hvis manglende overholdelse ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Ugyldighed

De administrative klageinstanser og domstolene kan tilsidesætte en afgørelse som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende sagsbehandlingsregler.

Hvis en afgørelse må anses for ugyldig, betyder det, at indholdet af afgørelsen bortfalder som følge af en retlig mangel, så afgørelsen ikke får virkning svarende til afgørelsens indhold.

En sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig for at kunne medføre ugyldighed. Det fremgår af praksis.

Væsentlighedskriteriet opdeles i praksis i to led:

• Det påses, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed.
• Selv om der er sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagsbehandlingen, skal fejlen have ført til en materiel urigtig afgørelse, som vil være urimelig at opretholde.

Eksempel 1

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

En hjemvisning af sagen på baggrund af fejlagtig angivelse af et minus i forslaget forudsætter, at fejlen har været konkret væsentlig.

Retten finder, at det forhold, at SKAT har lavet en fortegnsfejl i forslaget, ikke medførte ugyldighed ud fra, at fejlen ikke har været konkret væsentlig. Se SKM2016.286.BR.

Eksempel 2

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Borger har ændret adresse, og SKAT bør derfor have reageret, da forslag og afgørelse, der bliver fremsendt til den tidligere adresse, alle blev returneret til SKAT. Sagsbehandlingsfejlen indebærer, at borger ikke modtog skriftlig underretning om SKATs forslag. Landsretten finder, at denne fejl ikke kan antages at have haft betydning for sagens udfald og derfor ikke kan medføre, at skatteansættelsen er ugyldig. Se SKM2013.751.ØLR.

Landsretten har lagt vægt på, at borger deltog i et møde med SKAT bl.a. vedrørende skatteansættelsen for de pågældende indkomstår, inden seneste årsopgørelse bliver udsendt for 2005, og at ansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 bliver påklaget til Landsskatteretten, der under inddragelse af borgerens synspunkter stadfæstede SKATs afgørelser.

Eksempel 3

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Landsretten anser det som en sagsbehandlingsfejl, at SKAT i forbindelse med forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst ikke har foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatteretten vedrørende selskaber personligt ejet af skatteyder og dermed til en sag, hvor han ikke er part. 

Landsretten finder dog ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig, idet landsretten foretager en konkret væsentlighedsvurdering. I den forbindelse lægger landsretten bl.a. vægt på, at forhøjelsen har karakter af en konsekvensændring i forhold til kendelser fra Landsskatteretten vedrørende skatteyders to selskaber. Se SKM2011.236.ØLR.

Eksempel 4

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Retten finder efter en konkret væsentlighedsvurdering, at det ikke kan føre til ugyldighed, at der ikke er fundet partshøring sted mht. en redegørelse om karakteren af et skattearrangement, som skatteyderen har deltaget i.

Landsretten finder, at denne sagsbehandlingsfejl ikke i sig selv er så væsentlig, at den kan føre til at anse afgørelsen for ugyldig, idet spørgsmålet herom må afhænge af en konkret væsentlighedsvurdering. Se SKM2005.122.ØLR.

Højesteret stadfæstede dommen ved SKM2006.677.HR.

Eksempel 5

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Det fremgår af præmisserne i dommen, at en tilsidesættelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring og oplysning af sagen må anses for retlige mangler af generelt væsentlig betydning som garanti for rigtigheden af en truffet afgørelse.

Sagsøgte (en kommune) har ikke godtgjort, at der ved en korrekt høring eller ved tilstrækkelig sagsoplysning ikke vil fremkomme oplysninger, der kan bevirke en anden afgørelse, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig. Se UFR1998.10/2HR.

Se også SKM2018.285.LSR. Landsskatteretten tilsidesætter SKATs afgørelse som ugyldig, idet SKAT ikke har foretaget høring i sagen efter FVL § 19. Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet ikke kan anses at have været bekendt med, at oplysningerne ville indgå i SKATs beslutningsgrundlag. Oplysningerne har været til ugunst for selskabet og af væsentlig betydning for afgørelsen, og Landsskatteretten finder herefter, at der under de foreliggende omstændigheder har foreligget sådanne oplysninger om sagens faktiske grundlag, som selskabet skulle have haft lejlighed til at udtale sig om, før der blev truffet afgørelse.

Eksempel 6

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

I agterskrivelsen om ændret skatteansættelse angav SKAT, at der var sket ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27. I den efterfølgende afgørelse begrundede SKAT ikke, hvorfor man fandt betingelserne herfor opfyldt.

I den foreliggende situation, hvor begrundelsesmanglen må anses for at have været konkret uvæsentlig, finder landsretten ikke, at der er grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig. Se SKM2019.159.ØLR.

Udbedring af mangler

Hvis en fejl eller mangel af proceduremæssig art er af mindre væsentlig karakter, vil klageinstansen efter omstændighederne kunne undlade at tillægge manglen ugyldighedsvirkning.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Landsskatterettens oprindelige kendelse indeholdt fejl, da de i kendelsen anførte grundværdier - før nedslag i grundværdien for dårlige jordbundsforhold - ikke er korrekte.

Ved korrigeret kendelse rettede Landsskatteretten fejlen.

Byretten bemærker, at grundværdien ubestridt er gengivet forkert i den oprindelige kendelse.

Derfor er det berettiget at berigtige kendelsen som sket, og der blev lagt vægt på, at der er tale om en åbenbar fejlskrift. Borgeren kan ikke have en berettiget forventning om, at nedslaget i grundværdien skal være et andet end et nedslag i grundværdien, som borgeren er bekendt med.

Fejlen berigtiget umiddelbart efter, at Landsskatteretten blev gjort opmærksom på det, også selvom der gik 1,5 år fra den oprindelige kendelse til den korrigerede kendelse forelå. Se SKM2015.606.BR. 

Eksempel 2

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

SKATs brev af 5. september 2011 er behæftet med fejl i beregningen af sikkerhedsstillelse. Byretten fandt ikke, at denne fejl, der er en tastefejl, medfører ugyldighed af afgørelsen. Se SKM2015.319.BR.

Eksempel 3

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at SKAT ved afgørelsen henviste til SL (statsskatteloven) § 4 og ikke til SKL (skattekontrolloven) § 5, stk. 3. Der er mellem parterne enighed om, at citeringen er forkert. Da den rigtige paragrafhenvisning er anført i Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelse, anses manglen ikke for at have været konkret væsentlig, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig. Se SKM2012.686.BR.

Eksempel 4

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at klageinstansen i sin afgørelse havde udbedret en mangelfuld begrundelse, hvorfor manglen ikke medførte ugyldighed. Se SKM2001.59.ØLR og tilsvarende TFS1999.132ØLD.

Ingen sagsbehandlingsfejl

Ugyldighedsindsigelse afvist, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Eksempel 1

Landsretten finder i SKM2016.574.ØLR, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl hos SKAT. Der fremgår følgende af præmisserne:

"Begrundelsen i SKAT's breve af 29. april og 8. juli 2009 for skattepligten i Danmark var, at A "stadig [er] fuld skattepligtig til DK, jf. da du fortsat har bolig til rådighed her i landet".

Det må efter det anførte sammenholdt med den forudgående korrespondance, herunder SKATs brev af 13. maj 2008, have stået A klart, at begrundelsen for SKATs afgørelse var, at SKAT fandt, at han fortsat havde haft rådighed over ejendommen på Y3-adresse efter det tidspunkt den 24. april 2005, hvor han havde meddelt, at han flyttede til udlandet, jf. herved også revisors bemærkninger i brevet af 30. april 2010 til støtte for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Der foreligger dermed ikke sagsbehandlingsfejl, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse."

Eksempel 2

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelse, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Byretten finder ikke, at SKATs brug af borgers patientjournaler er sket i strid med persondataloven eller anden lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Se SKM2014.535.BR.

Eksempel 3

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelse, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Borger gør gældende, at SKATs afgørelse ikke er begrundet, og at SKAT har foretaget et ulovligt skøn under regel.

Byretten finder, at SKAT har begrundet samtlige afgørelser, og endvidere finder retten ikke, at det forhold, at SKAT ikke har taget stilling til samtlige af borgerens anbringender, kan medføre afgørelsernes ugyldighed. Se SKM2014.190.BR.

Eksempel 4

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelsen, idet der ikke er begået sagsbehandlingsfejl.

Det kan ikke anses for en sagsbehandlerfejl, at SKAT efter fristens udløb sendte en årsopgørelse for indkomståret 2008 til borger i stedet for en kendelse. Se SKM2011.799.BR.

Byretten finder, at sagsbehandleren hos SKAT læste revisors anmodning pr. mail som en anmodning om henstand og ikke samtidig en indsigelse, hvilket samme dag bliver præciseret i mail til begge revisorer, hvor der samtidigt bliver mindet om indsigelsesfristen og konsekvenserne af manglende overholdelse af den.

Retlige konsekvenser af ugyldighed

Såfremt afgørelsen fra 1. instans tilsidesættes som ugyldig af klageinstansen på grund af formelle mangler, er det muligt for 1. instansen at foretage en fornyet behandling af sagen og træffe en ny afgørelse med samme indhold, dog nu med korrekt procedure. Det er kun muligt at træffe en ny afgørelse, i det omfang frist og/eller forældelsesregler ikke hindrer det.

Eksempel 1

SKATs afgørelse ugyldig grundet manglende aktindsigt.

Der foreligger en sagsbehandlingsfejl, idet SKAT hverken imødekom eller gav afslag på anmodningen om aktindsigt efter forvaltningsloven, forinden SKAT traf afgørelse om forhøjelse af borgerens indkomst. Se SKM2015.65.LSR.

Sagsbehandling i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Se A.A.6.2 Aktindsigt.

Eksempel 2

Da SKAT ikke før iværksættelsen af lønindeholdelse behandlede borgers anmodning om aktindsigt, anses SKATs afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig. Se SKM2012.228.LSR

Det fremgår af kendelsen fra Landsskatteretten, at det må anses for en fejl, at SKATs inddrivelsescenter ikke udsatte iværksættelsen af lønindeholdelse, indtil der var givet borger adgang til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, da en udsættelse ikke ville medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, og da der i øvrigt ikke forelå væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en udsættelse.

Sagsbehandling i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Se A.A.6.2 Aktindsigt

Eksempel 3

Dette eksempel handler om muligheden for at træffe en ny afgørelse i 1. instans.

Der kan træffes en ny afgørelse i det omfang, der ikke er frist og/eller forældelsesregler, der forhindre det. Se TFS1999.486HR.

Hvis det er en klageinstans, der tilsidesætter afgørelsen på grund af formelle mangler, er konsekvensen af tilsidesættelsen, at 1. instansens gyldige afgørelse står ved magt, og at borgeren kan kræve fornyet klagebehandling. Ved anmodning om fornyet sagsbehandling skal de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder især frist- og forældelsesreglerne indgå i behandlingen af anmodningen.

Se også

Se også afsnit

• A.A.8 om frister.
• A.A.9 om forældelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området: