Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

J.A.8.8.1 Ansøgningsgebyr

Regel

Spillemyndigheden er bemyndiget til at opkræve gebyr fra ansøgere og tilladelsesindehavere til dækning af de samlede omkostninger til behandling af ansøgninger, udstedelse af tilladelser, tilsyn med tilladelsesindehavere og overvågning af spillemarkedet.

Se SPILL § 42.

Når der søges om tilladelse til udbud af væddemål, skal der betales et ansøgningsgebyr til Spillemyndigheden. Se SPILL § 42, stk. 2, 3, 4 og 5. Gebyret skal være betalt senest ved indlevering af ansøgningen, og dokumentation for betaling skal vedlægges ansøgningen.

Kontonummeret, som ansøgeren skal indbetale gebyret til, fremgår af ansøgningsblanketten. Gebyrets størrelse afhænger af, hvilken tilladelse der ansøges om.  ►Pr. 1. januar 2023 udgør ansøgningsgebyret følgende:◄

Type af tilladelse der ansøges om:

Gebyr

Tilladelse til væddemål

►304.500 kr.◄

Tilladelse til både væddemål og onlinekasino

►426.300 kr.◄

Indtægtsbegrænset tilladelse til væddemål eller onlinekasino

►60.900 kr.◄

Omsætningsbegrænset tilladelse til væddemål

►60.900 kr.◄

Gebyrsatserne bliver reguleret efter § 20 i lov om indkomstskat for personer mv. Se SPILL § 42, stk. 11.

De aktuelle satser for ansøgningsgebyr kan i øvrigt findes på www.spillemyndigheden.dk.

Gebyr for indtægtsbegrænsede tilladelser

Der betales et gebyr på 59.200 kr. til Spillemyndigheden for en indtægtsbegrænset og/eller en omsætningsbegrænset tilladelse til væddemål. Gebyret dækker de samlede omkostninger ved behandling af ansøgningen, udstedelse af tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaveren.

Bemærk

Der er ikke mulighed for at forlænge en indtægtsbegrænset eller omsætningsbegrænset tilladelse. Hvis spiludbyderen efter udløbet af den 1-årige periode eller hvis hhv. den afgiftspligtige spilleindtægt på 1 mio. kr. eller omsætning på 5 mio. kr. er nået, og spiludbyder fortsat ønsker at udbyde spil, skal denne ansøge om en ny tilladelse. Der betales ansøgningsgebyr for hver enkelt tilladelse. Hvis tilladelsesindehaver ikke ansøger om en ny tilladelse eller ikke har mulighed for at opnå en ny tilladelse, skal tilladelsesindehaver ophøre med at udbyde spil.

Se SPILL § 42, stk. 4 og 5.

Tilbagebetaling

Ansøgningsgebyret betales for selve behandlingen af en ansøgning. Derfor tilbagebetales gebyret ikke, hvis ansøgningen ikke fuldt ud imødekommes eller i øvrigt ikke fører til en tilladelse.

Modifikation

Hvis der gives afslag på en ansøgning om en indtægtsbegrænset eller en omsætningsbegrænset tilladelse, kan der ske tilbagebetaling af halvdelen af ansøgningsgebyret.

Se SPILL § 42, stk. 4 og 5.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.