J.A.14.3.3 Indskud (Buy-in)
En deltagers indskud (buy-in) i en offentlig pokerturnering må højst udgøre 400 kr. for en enkelt turnering, og deltagere kan betale for deltagelsen på selve dagen for turneringen. Betalingen skal være gennemført inden turneringsstart. Bevillingshaver skal kunne dokumentere, at dette er overholdt. Det kan ske ved, at
- hvis betalingen er sket via kontooverførsel, skal de deltagende spillere vise dokumentation til bevillingshaveren ved fremmøde i form af skærmprint fra deres netbank.
Det bemærkes, at der skal være tale om en egentlig kontooverførsel fra den pågældende spillers konto til den konto, hvorpå turneringspuljens midler står. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende spiller foretager en kontant indbetaling i banken til turneringskontoen.
Eller
- det fremgår af et godkendt betalingssystem, at betalingen er sket rettidigt
Indskud i en pokerturnering skal betales som ét samlet beløb. Det er ikke tilladt at tilføre penge til turneringspuljen over flere gange eller undervejs i spillet. Det er derfor ikke tilladt at afholde såkaldte "rebuy-turneringer" (en turnering, hvor spilleren har mulighed for at købe sig ind i turneringen igen, hvis denne mister alle sine jetoner), eller turneringer med en såkaldt "add-on" (en mulighed for at købe et antal ekstra jetoner undervejs i spillet, som regel efter turneringens første pause).
Det er heller ikke tilladt at afholde såkaldte "sit and go-turneringer" (en turnering, der ikke har en på forhånd fastsat start tid). Deltagere skal senest tilmelde sig en turnering ved turneringens påbegyndelse. I tilfælde af, at der afholdes to turneringer samme dag og samtidigt, er det ikke tilladt at købe sig ind i den senest påbegyndte turnering, efter denne er begyndt.
Der kan afholdes op til to turneringer pr. dag. Hvis en spiller deltager ved begge turneringer, må spillerens indskud (buy-in) højst udgøre 400 kr. samlet for begge turneringer.
Der må i forbindelse med en offentlig pokerturnering ikke opkræves andre beløb som betaling for deltagelse af de deltagende spillere end det ovennævnte indskud. Der kan dog kræves betaling for køb af mad- og drikkevarer og lign., så længe der er tale om et frivilligt tilbud til deltagende spillere.
Indskuddet skal opkræves af hver deltagende spiller, og det er ikke tilladt for andre end den enkelte spiller at indbetale indskuddet. Det er heller ikke tilladt, at den samme person indbetaler flere deltagende spilleres indskud i pokerturneringen. Den person, som betaler indskuddet, skal derfor være den samme person som den, der deltager i turneringen.
Spillemyndigheden kan give tilladelse til at anvende betalingssystemer, dog vil kontant betaling ikke kunne accepteres. Spillemyndigheden har godkendt en række betalingssystemer, se liste over godkendte betalingssystemer og krav hertil på hjemmesiden.
Se POKL § 20.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed