Den Juridiske Vejledning 2023-1
J.A.14.3.1 Generelt
Når der afholdes en offentlig pokerturnering, er der nogle generelle og grundlæggende krav, som skal være opfyldt. Det drejer sig om følgende:
- Deltagende spillere i en offentlig pokerturnering skal være fyldt 18 år. Se POKL § 2.
- Kun personer over 18 år må få adgang til de lokaler, hvori en offentlig pokerturnering finder sted. Se POKL § 3.
- Alle personer, som er fyldt 18 år, skal som udgangspunkt have adgang til at deltage i turneringen. Det er ikke tilladt at afvikle offentlige pokerturneringer for en afgrænset lukket personkreds som fx en forenings medlemmer. Den ansvarlige bevillingshaver kan dog fx nægte enkeltpersoner adgang til at deltage, hvor der er grund til at formode, at en person vil snyde under spillet eller opføre sig i strid med almindelige ordensregler, ligesom den ansvarlige bevillingshaver vil være berettiget til at bortvise personer i sådanne tilfælde.
- Der skal deltage mindst otte spillere i en offentlig pokerturnering fra spillets begyndelse. Hvis der ikke er mindst otte spillere til stede fra turneringens start, må turneringen ikke gennemføres.
- Der må ikke finde andet kortspil sted i de lokaler, hvori de offentlige pokerturnering bliver afholdt. Dette gælder al slags kortspil (også andre kortspil end poker), uanset om spillerne skal betale for at deltage eller ej. Forbuddet omfatter ikke alene de lokaler, hvor selve turneringsspillet finder sted, men også tilstødende lokaler, der benyttes i forbindelse med de offentlige pokerturneringer af bevillingshaver og dennes medhjælpere.
- Der må ikke anvendes spilleteknisk udstyr i forbindelse med en offentlig pokerturnering. Det vil sige, at selve spillet skal gennemføres som et traditionelt kortspil uden brug af tekniske hjælpemidler. Spillet må fx ikke afvikles på en computer. Der kan dog anvendes en maskine til at blande kort (kortblandemaskine).
Se POKL kap. 4.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.