J.A.12.7.3 Mærkningsordning
►Ved indgangen til spillehallen og i nær tilknytning til spilleautomaterne opstillet i en restauration skal Spillemyndighedens mærkningsordning anvendes.
I nær tilknytning forstås, at ved spil på en gevinstgivende spilleautomat, skal Spillemyndighedens mærke fremgå tydeligt og være let synligt for spilleren.
Spillemyndighedens mærke skal være let synligt for spilleren ved indgangen til en spillehal eller i nær tilknytning til spilleautomater opstillet i en restauration.
Spillehallen eller restaurationen skal til enhver tid benytte sig af den seneste offentliggjorte version af mærket, der er udarbejdet af Spillemyndigheden. Mærket må ikke af spillehallen eller restaurationen ændres i design, proportioner eller farver.
Mærket må ikke anvendes på en måde, der giver indtryk af, at Spillemyndigheden er medarrangør eller sponsor.
Mærket må ikke benyttes af spillehallens eller restaurationens samarbejdspartnere eller andre parter, der ikke har en tilladelse fra Spillemyndigheden.
Hovedformålet med mærkningsordningen er at skabe et trygt spilmarked og hjælpe spilleren med at gennemskue, hvilke spiludbydere der har tilladelse til at udbyde spil på det danske marked. For at opfylde dette formål skal mærket anvendes i en sådan størrelse, at teksten på mærket: "Tilladelse fra Spillemyndigheden" er læsbar, således at spillere, der ikke ellers er bekendt med mærket, kan gennemskue, at spiludbyderen har tilladelse fra Spillemyndigheden.
Spillemyndighedens mærke viser, at spiludbyderen har tilladelse fra Spillemyndigheden, og at Spillemyndigheden fører tilsyn med spiludbyderen.
Den senest offentliggjorte version af mærket er tilgængelig på spillemyndigheden.dk. Mærket skal anvendes præcis, som det er, og må ikke ændres på nogen måde. Det betyder, at mærket fx ikke må anvendes i sort/hvid eller nedtonede farver.
Se bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer § 19.◄
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed