Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

I.A.5.13.3 Hvad kan en nummerpladeoperatør?

En autoriseret nummerpladeoperatør har inden for lovens rammer, pligt til at indregistrere og omregistrere køretøjer i Motorregistret for borgere og virksomheder, der anmoder herom. Se registreringsbekendtgørelsens § 94. 

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 94, stk. 1, at nummerpladeoperatøren kun er forpligtet til at indregistrere køretøjer, der er omfattet af de typer af nummerplader, som operatøren har valgt at have på lager efter registreringsbekendtgørelsens § 93. Registrering af køretøjer sker fra virksomhedens forretningssteder.

En nummerpladeoperatør skal holde åbent for registrering af køretøjer mindst 4 dage om ugen. Se registreringsbekendtgørelsens § 94, stk. 2.

På skat.dk offentliggøres hvilke virksomheder, der er godkendte som nummerpladeoperatører. 

En autoriseret nummerpladeoperatør kan indregistrere og omregistrere køretøjer i Motorregisteret, men de kan ikke:

  1. Indregistrere et køretøj, der tidligere har været registreret, i tilfælde, hvor den seneste registreringsattest ikke foreligger.

  2. Indregistrere et køretøj som senest har været registreret her i landet for reglerne om Kongehuset, Forsvaret eller Beredskabsstyrelsens køretøjer. Se registreringsbekendtgørelsens § 44.

  3. Indregistrere et køretøj som udrykningskøretøj, jf. registreringsbekendtgørelsens § 53.

  4. Indregistrere et køretøj på en tidsbegrænset registrering efter registreringsbekendtgørelsens § 59.

  5. Indregistrere et køretøj med særlige nummerplader eller mærker som nævnt i registreringsbekendtgørelsen § 68, stk. 4, nr. 1 og 4-6.

  6. Omregistrere et køretøj med særlige nummerplader som nævnt i registreringsbekendtgørelsens § 68, stk. 4, nr. 1, 2, 4 og 5, til anden ejer eller bruger uden skift af registreringsnummer. 

Se registreringsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Prøvemærker

En virksomhed kan efter ansøgning til Motorstyrelsen autoriseres til at udskrive prøvemærker og tilladelser, hvis virksomheden er en synsvirksomhed eller en omsynsvirksomhed, som er autoriseret som nummerpladeoperatør.

En autorisation til at udskrive prøvemærker kan ikke overdrages. Dog følger autorisationen til at udskrive prøvemærker med, hvis en autoriseret virksomhed erhverves med henblik på at videreføre virksomheden, forudsat at erhververen er en synsvirksomhed eller omsynsvirksomhed, som opfylder betingelserne for at blive autoriseret som nummerpladeoperatør og at erhververen anmelder overdragelsen til Motorstyrelsen mindst 1 måned før overdragelsen med anmodning om, at autorisationen til at udskrive prøvemærker videreføres.

Motorstyrelsen offentliggør i Motorregisteret, hvilke virksomheder som er autoriseret til at udskrive prøvemærker.

Motorstyrelsen stiller folie til udskrivning af prøvemærker gratis til rådighed for virksomheder, som er autoriseret til at udskrive prøvemærker. Virksomhederne må kun udskrive prøvemærker på den folie, som Motorstyrelsen stiller til rådighed. Folien sendes omkostningsfrit til virksomhederne.

En virksomhed, som er autoriseret til at udskrive prøvemærker, har inden for lovens rammer og inden for virksomhedens åbningstid pligt til at udskrive prøvemærker for de borgere og virksomheder, som anmoder derom. Virksomheden må ikke tage betaling for udskrivning af prøvemærker.

En virksomhed, som er autoriseret til at udskrive prøvemærker, skal udskrive mærkerne på en printer, der er af en sådan kvalitet, at mærkerne er holdbare og læsbare i gyldighedsperioden.

Se registreringsbekendtgørelsens §§ 79-81. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.