H.A.7 Fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger
Indhold
Dette afsnit omhandler reglerne i ejendomsvurderingsloven om fremskrivning, tilbageregning og regulering af ejendomsvurderinger.
Regler, for hvornår der som en del af vurdering foretages fremskrivning, tilbageregning og regulering, findes i EVL (ejendomsvurderingsloven) kapitel 9.
Der skal fastsættes skattestopværdier og/eller skatteloftsværdier, når en ejendom er ny eller ændret siden den seneste vurderingstermin. Det gælder også i et vist omfang, når det er anvendelsen af ejendommen, der er ændret, efter den seneste vurderingstermin.
Skattestopværdier og skatteloftsværdier fastsættes som udgangspunkt ved en tilbageregning af den aktuelle ejendomsværdi henholdsvis grundværdi, der fastsættes ved vurderingen eller omvurderingen, der foretages, efter at en ejendom er opstået eller ændret.
Hvis en ejendom allerede tidligere har været vurderet, og der i den forbindelse er blevet ansat skattestopværdier og skatteloftværdier, fastsættes de nye skattestopværdier og skatteloftsværdier dog som udgangspunkt ved forholdsmæssig regulering af disse værdier. De tidligere ansatte skattestopværdier og skatteloftsværdier videreføres endvidere i visse andre situationer, der er nærmere beskrevet nedenfor.
Afsnittet indeholder:
- Tilbageregning og regulering af ejendomsværdien - skattestopberegninger (H.A.7.1 Tilbageregning og regulering af ejendomsværdien - skattestopberegninger)
- Årsager til tilbageregning og regulering af ejendomsværdien (H.A.7.2 Årsager til tilbageregning og regulering af ejendomsværdien)
- Tilbageregning og regulering af grundværdien - skatteloftsberegninger (H.A.7.3 Tilbageregning af grundværdien - skatteloftsberegninger)
- Årsager til tilbageregning og regulering af grundværdien (H.A.7.4 Årsager til tilbageregning og regulering af grundværdien)
- Indeksering til brug for tilbageregninger og fremskrivninger af vurderinger (H.A.7.5 Indeksering til brug for tilbageregninger og fremskrivninger af vurderinger)
- Tilbageregning hvis ejendomsværdi eller grundværdi af særlige omstændigheder er ansat for lavt (H.A.7.6 Tilbageregning, hvis ejendomsværdi eller grundværdi som følge af særlige omstændigheder er ansat for lavt).
Regel
Regler om fremskrivning, tilbageregning og regulering findes i EVL (ejendomsvurderingsloven) kapitel 9, §§ 38-48 a, om fremskrivning, tilbageregning og regulering af vurderinger.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed