Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

H.A.6.6 Fordeling af grundværdi for ejendomme beliggende i flere kommuner samt ejendomme, der er delvis jordrentepligtige

Indhold

Dette afsnit handler om fordeling af grundværdi for ejendomme beliggende i flere kommuner samt ejendomme, der er delvis jordrentepligtige.

Har en ejendom jord beliggende i flere kommuner, fordeles grundværdien på de enkelte kommuner, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 37, stk. 3, 1. pkt. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 37, stk. 3, 3. pkt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at hver kommune skal kunne opkræve grundskyld af den del, der er beliggende i den pågældende kommune. Hvis der på ejendommen er givet et grundforbedringsfradrag, fordeles fradraget tilsvarende. Se hertil afsnit H.A.5.4 Grundforbedringsfradrag om grundforbedringsfradrag.  

Er en ejendom delvis jordrentepligtig, fordeles grundværdien på den jordrentepligtige del og den øvrige del, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 37, stk. 3, 2. pkt. Fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen, jf. EVL (ejendomsvurderingsloven) § 37, stk. 3, 3. pkt.

Reglen er en videreførelse af reglerne i VUL § 33, stk. 3. Princippet om at betale jordrente til staten blev indført i forbindelse med de tre jordlove fra 1919, der tog sigte på at skaffe jord til udstykning og til at oprette husmandsbrug. Efter dette princip skulle de nye jordbrugere ikke betale en købesum for de erhvervede arealer. I stedet skulle de betale en årlig afgift til staten i form af en jordrente. Jordrenten blev reguleret efter jordens værdi og kom til at hvile på ejendomme, der blev oprettet efter jordlovene fra 1919 og efter de senere statshusmandslove. Der er kun et meget begrænset antal jordrentebrug tilbage i Danmark.

Fordelinger efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 37, stk. 3, 2. pkt., skal foretages, da ejendomsejeren skal betale jordrente af det areal af ejendommen, der er jordrentepligtigt. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.