G.A.3.6.2.2.3.3 OECD's og Europarådets bistandskonvention
Indhold
Dette afsnit omhandler inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af OECD's og Europarådets bistandskonvention.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Tiltrådte stater
Regelgrundlag
Europarådets og OECD's konvention nr. 127 af 25. januar 1988 om administrativ bistand (Bistandskonventionen) i skattesager er gennemført i dansk ret. Se lov nr. 132 af 26. februar 1992 om gensidig administrativ bistand i sager om direkte og indirekte skatter mellem stater, der er medlem af Europarådet eller OECD (administrativ bistandsloven). Bistandskonventionen trådte i kraft i Danmark den 1. april 1995.
Bistandskonventionen er ændret ved protokol nr. 208 af 27. maj 2010 til ændring af Konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager (ændringsprotokollen). Ændringsprotokollen er gennemført i dansk ret. Se bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2011 af Protokol om ændring af Konventionen om administrativ bistand i skattesager.
Tiltrådte stater
Se OECD’s hjemmeside www.oecd.org for en oversigt over hvilke lande, der har tiltrådt Bistandskonventionen.
Se også
Se mere om OECD's og Europarådets bistandskonvention i C.F.8.1.2.3.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed