G.A.3.6.2.1 Grundlæggende undersøgelser og forudsætninger for inddrivelse af danske fordringer i udlandet
Indhold
Dette afsnit handler om de grundlæggende undersøgelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal foretage, og forudsætningerne for, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan anmode om bistand til inddrivelse af danske fordringer i udlandet.
Afsnittet indeholder:
- Er der inddrivelsesmulighed i Danmark?
- Fordringen skal kunne tvangsfuldbyrdes
- Skyldners adresse skal være kendt
- Skriftligt varsel til skyldner
Er der inddrivelsesmulighed i Danmark?
Før en dansk fordring kan søges inddrevet i udlandet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden have undersøgt, om der er mulighed for at foretage inddrivelse i Danmark, herunder om skyldner har aktiver i Danmark, der kan gøres til genstand for udlæg. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan som udgangspunkt kun fremsætte anmodning om bistand til inddrivelse af danske fordringer i udlandet i det omfang, at skyldner ikke har aktiver her i landet, der kan anvendes til dækning af det skyldige beløb.
I relation til skyldnere, der er på vej til at rejse ud af Danmark, er det muligt at foretage udlæg i skyldners aktiver i Danmark for at opnå sikkerhed for restancernes betaling. På den måde bliver det ikke nødvendigt at søge fordringen inddrevet i udlandet.
Se også
Se mere om udlæg i afsnit G.A.3.2.2.
For personer, der bor i udlandet, men har aktiver i Danmark, er der stadig mulighed for at søge fordringen inddrevet i Danmark, da man kan anvende reglerne om undtagelsesværneting i RPL § 487, stk. 2. Det betyder, at man kan foretage udlægget i den retskreds, hvor aktivet befinder sig.
Fordringen skal kunne tvangsfuldbyrdes
En grundlæggende forudsætning for at anmode en anden stat om bistand til inddrivelse af en fordring er, at fordringen kan tvangsfuldbyrdes, for eksempel ved udlæg. Se RPL § 478 om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse.
Herunder må inddrivelse ikke være udelukket på grund af forældelse, præklusion eller lignende.
Se også
Se mere om betingelserne for tvangsfuldbyrdelse i form af udlæg i afsnit G.A.3.2.2.1.2.
Bemærk
Den omstændighed, at en skyldner har klaget over sin skatteansættelse eller indbragt sin skatteansættelse for domstolene, forhindrer som hovedregel ikke, at der kan fremsættes anmodning om bistand til inddrivelse af et givent skattekrav i udlandet.
Hvis skyldner i overensstemmelse med SFL § 51 har ansøgt om og fået bevilget henstand med betaling af en del af den skat, som en klage over skatteansættelsen vedrører, kan restanceinddrivelsesmyndigheden dog ikke anmode om bistand til inddrivelse i udlandet for så vidt angår den fordring, som er omfattet af den bevilgede henstand.
Se også
Se mere om henstand i forbindelse med klager i afsnit A.A.12.1.
Skyldners adresse skal være kendt
For at restanceinddrivelsesmyndigheden kan igangsætte inddrivelse i udlandet ved at anmode en anden stat om inddrivelsesbistand, er det normalt nødvendigt at have kendskab til skyldners adresse i udlandet. Er skyldners adresse ukendt, eller er restanceinddrivelsesmyndigheden bekendt med, at skyldner ikke opholder sig på sin adresse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden sende en adresseforespørgsel til udlandet.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor hverken ansøgerstaten eller inddrivelsesstaten kan opdrive skyldners adresse, og hvor det alligevel kan være aktuelt med en bistandsanmodning. Det kan for eksempel være, når restanceinddrivelsesmyndigheden har oplysninger om skyldners aktiver i inddrivelsesstaten og på den baggrund ønsker, at der skal ske inddrivelse i udlandet i overensstemmelse med det pågældende lands regler.
Skriftligt varsel til skyldner
Inden fordringen kan tvangsinddrives hos skyldner, herunder ved inddrivelse i udlandet, skal restanceinddrivelsesmyndigheden sende et skriftligt varsel til skyldner. For så vidt angår underholdsbidrag er det dog muligt at sende en anmodning om bistand til inddrivelse af løbende bidrag, selvom skyldner kun har modtaget skriftligt varsel omfattende de allerede forfaldne bidrag.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed