Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

G.A.3.4.5.8.1 Omstødelse i forbindelse med gældssaneringen

Indhold

Afsnittet handler om mulighederne for omstødelse i forbindelse med gældssanering.

Afsnittet indeholder:

  • Omstødelse af tidligere dispositioner
  • Forslag om omstødelsessag
  • Omstødelsessag

Omstødelse af tidligere dispositioner

Hvis skyldners forslag er taget helt eller delvis til følge, gælder omstødelsesreglerne i konkurslovens kapitel 8 med undtagelse af konkurslovens § 81. Se konkurslovens § 221, stk. 1 og mere om de enkelte omstødelsesregler i afsnit G.A.3.4.4.4.9 Omstødelse

Dækning af en fordring, som ikke ville være berørt af gældssaneringskendelsen, kan ikke omstødes. Se konkurslovens § 221, stk. 2.

Skyldneren beholder rådigheden over sine aktiver og kan stadig stifte gældsforpligtelser, som ikke berøres af gældssaneringen.

Forslag om omstødelsessag 

Fordringshavere, der har et krav, som indgår i gældssaneringen uden at bortfalde herved, kan fremsætte forslag om, at der bør anlægges en omstødelsessag. Et sådant forslag skal fremsættes senest på det indledende skifteretsmøde. Se konkurslovens § 223, stk. 1.

Det kan fx være tilfældet, hvor den gældssaneringssøgendes ægtefælle har væsentlig formue, som ikke står i rimeligt forhold til dennes indkomst, og hvor der må antages at foreligge omstødelige gavedispositioner. Se konkurslovens § 64, stk. 2. Desuden kan utilbørlige kreditorbegunstigelser under visse betingelser omstødes. Se konkurslovens § 74.

Beslutningen om at anlægge omstødelsessag træffes ved flertal, jf. konkurslovens § 13 d, jf. § 12 k, stk. 1, jf. § 223, stk. 1. Den, som er begunstiget ved den eventuelt omstødelige disposition, har ikke stemmeret, jf. konkurslovens § 12 k, stk. 1, jf. § 223, stk. 1.

Vedtages sagsanlægget hæfter de fordringshavere, der stemte for, solidarisk for omkostningerne ved sagen. I det indbyrdes forhold hæfter fordringshaverne i forhold til størrelsen af deres fordring mod skyldneren. Se konkurslovens § 12 k, stk. 2, jf. § 223, stk. 1.

Omstødelsessag 

Omstødelseskrav skal gøres gældende ved civilt søgsmål. Se konkurslovens § 222, stk. 1.

Hvis det besluttes, at der ikke skal anlægges omstødelsessag, kan enhver kreditor selv anlægge sagen for egen regning og risiko, dog så et eventuelt provenu indvundet ved omstødelsessagen tilfalder samtlige de af gældssaneringen omfattede kreditorer. Se konkurslovens § 224. 

I forhold til omstødelse i gældssaneringssager gælder de almindelige regler for sikringsakters betydning vedrørende muligheden for retsforfølgning. Se konkurslovens § 225. Dette kan eksempelvis have betydning for omstødelsesfristen i konkurslovens § 73.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.