Indhold

Afsnittet handler om opgørelsen af afdragsperiodens længde.

Afsnittet indeholder:

• Afdragsperiode
• Længere afdragsperiode
• Opsparingsordning
• Afvikling af restgæld ved engangsbeløb

Afdragsperiode

Træffer skifteretten bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med betalingen af den del af gælden, som ikke bortfalder ved gældssaneringskendelsen, skal kendelsen angive afdragsperiodens længde samt størrelsen og forfaldstiden for de afdrag, som skal betales i afdragsperioden. Se konkurslovens § 216, stk. 4, 1. pkt.

Den nærmere fastsættelse af afdragenes størrelse er behandlet i G.A.3.4.5.6.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter.

Afdragsperiodens fastsættes som udgangspunkt til 3 år og påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig, medmindre skifteretten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt. Se konkurslovens § 216, stk. 4, 2. pkt. og gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Forhøjet afdrag

Hvis det må påregnes, at skyldner inden for afdragsperioden vil få en større indtægt, fx. fordi skyldner må antages at komme i arbejde, eller vil få færre udgifter, fx fordi et afdrag ophører, eller et barn flytter hjemmefra, skal afdragene som hovedregel forhøjes fra dette tidspunkt.

Længere afdragsperiode

Forlængelse for at sikre skyldners væsentlige aktiver

Afdragsperioden kan forlænges, hvis det er nødvendigt for, at skyldner kan opretholde sin bolig eller aktiver, der anvendes af skyldneren i eller i forbindelse med dennes erhverv. Se konkurslovens § 216, stk. 4, 3. pkt.

Det beløb, som skyldner samlet skal betale i løbet af afdragsperioden, skal dog fortsat udgøre det beløb, som skyldner samlet skulle have betalt, hvis vedkommende havde fået gældssanering med en afdragsperiode på 3 år.

Forlængelse på baggrund af studiegæld

Afdragsperioden kan også forlænges, hvis den væsentligste del af skyldnerens gæld består af studiegæld, og skyldneren ikke har gæld fra erhvervsmæssig virksomhed. Afdragsperioden kan maksimalt forlænges til at udgøre 6 år. Se konkurslovens § 216, stk. 4, 4. pkt.

Ved afgørelsen af, hvor lang afdragsperioden skal være, er det afgørende, hvor stor en del af skyldners gæld, der består af studiegæld. Dvs., at jo større andel studiegælden udgør af skyldners samlede gæld, jo længere skal afdragsperioden være.

Hvis der sker forlængelse af afdragsperioden på baggrund af, at skyldners gæld helt eller delvis består af studiegæld, medfører det, at beløbet, som skyldner skal betale i løbet af afdragsperioden, forhøjes tilsvarende.

Opsparingsordning

Der kan ved gældssaneringssagens indledning etableres en opsparingsordning for skyldneren. Har skyldneren opsparet et beløb til fordringshaverne i den periode, hvor gældssaneringssagen behandles ved skifteretten, kan dette beløb afkorte den periode, hvor skyldneren efter kendelsen om gældssanering skal afdrage på den bestående del af gælden. Se gældssaneringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Har en skyldner fx i en periode på fem måneder opsparet 10.000 kr. og fastsættes skyldnerens månedlige afdrag til 2.500 kr., er udgangspunktet, at afdragsperioden efter kendelsen skal forkortes med fire måneder.

For opsparinger foretaget under behandlingen af en sag om gældssanering i forbindelse med konkurs, gælder det særlige forhold, at der kan forløbe en årrække, inden konkursboet afsluttes, og der træffes endelig afgørelse i gældssaneringssagen. I denne situation er det derfor særligt relevant at påbegynde en opsparingsordning under sagens behandling.

Afvikling af restgæld ved engangsbeløb

Der er intet til hinder for, at skyldner afvikler restgælden ved betaling af et engangsbeløb, der f.eks. fremskaffes ved lån. Skifteretten fastsætter, hvor stort et beløb der i så fald skal betales.