Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

G.A.3.4.3.6.4 Skifterettens ophævelse af en rekonstruktion

Indhold

Dette afsnit omhandler skifterettens muligheder for at ophæve en rekonstruktion.

Afsnittet indeholder:

  • Ophævelse på begæring

Ophævelse på begæring

En rekonstruktion kan ophæves af skifteretten på begæring af en fordringshaver eller af tilsynet, hvis

  • skyldneren med hensyn til rekonstruktionen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller skyldneren eller andre med skyldnerens vidende i øvrigt forud for rekonstruktionens stadfæstelse hemmeligt har indrømmet nogen fordringshaver fordele frem for de øvrige fordringshavere, eller
  • skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge rekonstruktionen.

Se konkurslovens § 14 e, stk. 1.

En grov tilsidesættelse af pligterne foreligger fx, hvis skyldneren gennem længere tid undlader at betale, selv om der er midler til det, eller ved et umådeholdent forbrug, store gaver eller letsindig forretningsførelse sætter sig ude af stand til at opfylde akkorden. Der skal ses på både omfanget af og grunden til misligholdelsen.

Inden skifteretten træffer afgørelse efter konkurslovens § 14 e, stk. 1, indkalder skifteretten skyldneren, fordringshaverne, rekonstruktøren, en evt. tillidsmand og eventuelle kautionister for rekonstruktionen til et møde. Se konkurslovens § 14 e, stk. 2.

En ophævelse af en rekonstruktion medfører, at:

  • En tvangsakkord bortfalder. Se konkurslovens § 14 e, stk. 3, nr. 1
  • En af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for opfyldelse af en tvangsakkord bortfalder, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de omstændigheder, der er beskrevet i konkurslovens § 14 e, stk. 1, nr. 1, forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i konkurslovens § 14 e, stk. 1, nr. 2, se konkurslovens § 14 e, stk. 3, nr. 2
  • En virksomhedsoverdragelse, der er gennemført på grundlag af rekonstruktionen, ikke omfattes af konkurslovens § 14 c, stk. 1. Se konkurslovens § 14 e, stk. 3, nr. 3.

Hvis tvangsakkorden bortfalder, vil både nedsættelsen af fordringerne og den eventuelt indrømmede henstand bortfalde. Ved en efterfølgende konkurs kan de fordringshavere, der var omfattet af tvangsakkorden, anmelde deres fulde fordringer i konkursboet uden den nedskrivning, der skete ved tvangsakkorden, men med fradrag af betalte afdrag. Se konkurslovens § 14 b.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.