Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

G.A.3.4.3.4.5 Overførsel af konkurslovens regler om krav mod boet, herunder bestemmelserne om modregning

Indhold

Dette afsnit beskriver bestemmelsen i konkurslovens § 12 g, hvorefter konkurslovens §§ 39-52 om krav mod boet med visse undtagelser også gælder for rekonstruktionsbehandling.

Afsnittet indeholder:

  • De overførte bestemmelser
  • Særligt om modregning.

De overførte bestemmelser

Konkurslovens kap 6, §§ 39-52, om krav mod boet, gælder tilsvarende ved en rekonstruktionsbehandling, men rekonstruktionsbehandlingens indledning træder dog i stedet for konkursdekretets afsigelse. Reglen modificeres af konkursloven § 12 g, stk. 2-4. Se konkursloven § 12 g, stk. 1.

De bestemmelser, der overføres, er:

  • Konkurslovens § 39 om stiftelsestidspunktet for regreskrav
  • Konkurslovens § 40 om omsætning af krav til penge
  • Konkurslovens § 41 om erlæggelse, selv om frigørelsestiden ikke er indtrådt
  • Konkurslovens §§ 42 - 45 om modregning
  • Konkurslovens § 46 om delvis dækning gennem pant eller anden sikkerhed
  • Konkurslovens §§ 47 - 52 om dividenderetten hos solidarisk hæftende skyldnere.

Bestemmelsen i konkurslovens § 46, om dividende af den del af et pant, der ikke er dækket af det pantsattes værdi, erstattes af konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, hvor der er tale om en rekonstruktion med tvangsakkord.

Særligt om modregning

Ved modregning i konkurs kan en fordringshaver modregne sit krav, selv om det er uforfaldent, i skyldnerens krav mod fordringshaver, hvis

  • begge krav er stiftet senest på fristdagen, eller
  • begge krav er stiftet efter fristdagen, men inden klokkeslættet for konkursdekretets afsigelse.

Se konkurslovens § 42, stk. 1 og 2.

I forbindelse med en rekonstruktion regner man i stedet med tidspunktet for rekonstruktionsbehandlingens indledning, se ovenfor.

Derudover kan en fordringshaver uanset konkurslovens § 42, stk. 1 og 2, ikke anvende et uforfaldent krav til modregning. Se konkurslovens § 12 g, stk. 2.

En fordringshaver kan derfor efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen anvende sit forfaldne modkrav til modregning i et hovedkrav, som tilhører skyldneren, hvis begge krav

  • bestod på fristdagen eller forinden eller
  • er stiftet efter fristdagen, men inden indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.

Desuden kan en fordringshaver ikke anvende et krav, som er omfattet af konkurslovens § 97, til modregning i skyldnerens krav efter en aftale, der er videreført med rekonstruktørens samtykke efter konkurslovens § 12 o. Hvis der er tale om en løbende aftale eller successive ydelser, kan der heller ikke ske konneks modregning. Se konkurslovens § 12 g, stk. 3, 2. pkt.

Endelig kan et modkrav med status efter konkurslovens § 94 anvendes til modregning, uanset at hovedkravet er stiftet før fristdagen, medmindre modregning er afskåret efter konkurslovens § 42, stk. 3 og 4, eksempelvis fordi den må sidestilles med omstødelig betaling. Se konkurslovens § 12 g, stk. 4.

Konneks modregning

I situationer, hvor både modkravet og hovedkravet er konnekse, dvs. udspringer af samme retsforhold, kan modregning ske i videre omfang. Det skyldes, at en konneks modregning betragtes som en indsigelse og derfor har virkning ex tunc, dvs. med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor kravene stod over for hinanden som udjævnelige.

Se dog ovenstående om begrænsningerne af mulighederne for konneks modregning i konkurslovens § 12 g, stk 3.

Afkald på modregning

Der kan ikke ske modregning, hvis fordringshaver har givet afkald på en eksisterende modregningsadgang.

Det er tilfældet, hvis det på grundlag af oplysningerne i det modtagne materiale må lægges til grund, at

  • der vil komme et modregningsegnet krav til udbetaling til skyldneren efter gennemførelsen af en rekonstruktion
  • dette modregningsegnede krav må anses for stiftet før rekonstruktionsbehandlingens indledning eller på fristdagen eller forinden (se konkurslovens § 12 g, stk. 1), og
  • fordringshaver stemmer for rekonstruktionsforslaget uden at tage et modregningsforbehold.

Modregning kan dog ske, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget en dividende

  • uden at være bekendt med en eksisterende modregningsadgang eller
  • uden at burde have været bekendt med en eksisterende modregningsadgang.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.