Indhold

Afsnittet indeholder:

• Begæring om forebyggende rekonstruktion
• Hvem kan omfattes?
• Indledning af en forebyggende rekonstruktion
• Insolvensvurderingen
• Fyldestgørelsesforbud
• Rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand

Begæring om forebyggende rekonstruktion

Det er skyldner, der kan begære en forebyggende rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 a, stk. 1. Skifteretten indleder den forebyggende rekonstruktion efter modtagelsen af skyldners begæring. Hvis ikke skyldner har begæret beskikkelse af en rekonstruktør, skal skifteretten indkalde skyldner til et møde i skifteretten. Hvorvidt den forebyggende rekonstruktion skal indledes, besluttes på dette møde. Se konkurslovens § 9 a, stk. 3.

Begæringen om indledning af den forebyggende rekonstruktion bortfalder, hvis ikke skyldner møder personligt til mødet i skifteretten. Efter indledningen af den forebyggende rekonstruktion, kan begæringen ikke længere kaldes tilbage. Se konkurslovens § 9 a, stk. 4.

Se også

Ophøret af en forebyggende rekonstruktion behandles i afsnit G.A.3.4.5.4 Behandling af begæringer om gældssanering

Hvem kan omfattes?

Der kan kun indledes en forebyggende rekonstruktion for skyldnere, der er erhvervsdrivende. Det er ikke afgørende om skyldner driver en enkeltmandsvirksomhed eller er et kapitalselskab. Fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, kan anvende reglerne om gældssanering. Derudover kan skyldner anvende reglerne om rekonstruktion, såfremt skyldner opfylder formålet med rekonstruktionsreglerne.

Se afsnit G.A.3.4.5 Gældssanering om gældssanering og afsnit G.A.3.4.3 Rekonstruktion om rekonstruktion.

Indledning af en forebyggende rekonstruktion

En forebyggende rekonstruktion kan indledes for en skyldner, der er insolvent jf. konkurslovens § 17, stk. 2, eller der har sandsynlighed for at blive insolvent som følge af økonomiske vanskeligheder. Se konkurslovens § 9 a, stk. 1.

Hvis Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om tvangsopløsning af en skyldner, jf. selskabslovens §§ 225 og 226, kan der ikke indledes en forebyggende rekonstruktion. Se konkurslovens § 9 a, stk. 2.

Insolvensvurderingen

Skyldner skal være insolvent eller der skal foreligge en sandsynlighed for, at skyldner bliver insolvent, førend der kan indledes en forebyggende rekonstruktion.

Skyldner er insolvent, hvis skyldner ikke kan opfylde sine forpligtigelser efterhånden som de forfalder. Se konkurslovens § 17, stk. 2.

Sandsynlighed for at blive insolvent er et nyt begreb, der blev indført ifm. implementeringen af insolvensdirektivet i dansk ret. Sandsynlighed for at blive insolvent foreligger når skyldners økonomiske vanskeligheder medfører en sandsynlighed for, at skyldner ikke længere vil kunne opfylde sine forpligtigelser efterhånden som de forfalder.

Hvis skyldner i skifteretten erkender, at der er sandsynlighed for insolvens, antages betingelsen for at være opfyldt, såfremt erkendelsen stemmer overens med de foreliggende oplysninger. I sådanne tilfælde behøver der ikke foretages yderligere undersøgelser inden indledningen af en forebyggende rekonstruktion.

Hvis skyldners erkendelse ikke stemmer overens med de foreliggende oplysninger, kan skifteretten forlange yderligere oplysninger til dokumentation for den sandsynlige insolvens. Hvis ikke oplysningerne stemmer overens med skyldners erkendelse indleder skifteretten ikke en forebyggende rekonstruktion.

Hvis skyldners erkendelse ikke er tilstrækkeligt til, at skifteretten vil indlede en forebyggende rekonstruktion på den baggrund alene, kan følgende forhold være tegn på, at der er sandsynlighed for, at skylder bliver insolvent:

• Likviditetsvanskeligheder i en årrække, dokumenteret i årsregnskaberne,
• Indskrænkning i skyldners kreditfaciliteter,
• Revisorpåtegning om, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede,
• Anmærkning i årsregnskabet om usikkerhed ved fortsat drift,
• Løbende underbalance og ikke uvæsentlige underskud i regnskabet,
• Oplysninger om misligholdte forlig med samarbejdspartnere,
• Indkaldelser til at give møde i fogedretten,
• Udsættelse ift. betalingsfrister, eller henstand med betaling af offentlig eller privat gæld,
• forhold, der kan give anledning til en tidlig varsling (early warning).

Se også afsnit G.A.3.4.2.5 Tidlig varsling om tidlig varsling (early warning).

Tærsklen for sandsynligheden for insolvens skal sættes så tilpas lavt, at formålet med den forebyggende rekonstruktion opfyldes. Formålet med den forebyggende rekonstruktion er, at virksomhederne reagerer tidligere på økonomiske krisetegn ►og således kan reddes før de går konkurs.◄

Fyldestgørelsesforbud

Skyldner har mulighed for at anmode skifteretten om at træffe bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud under den forebyggende rekonstruktion. Anmodningen kan fremsættes i forbindelse med begæringen om den forebyggende rekonstruktion eller på et senere tidspunkt. Se konkurslovens § 9 b, stk. 1.

Hvis skifteretten træffer bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, skal skifteretten indkalde fordringshaverne til møde i skifteretten. Dette møde skal afholdes senest 4 uger efter bestemmelsen om fyldestgørelsesforbuddet blev truffet. Se konkurslovens § 9c, stk. 1. ►På mødet skal der ikke stemmes om rekonstruktionsplanen, modsat hvad der er tilfældet i en almindelig rekonstruktion◄

Perioden hvor fyldestgørelsesforbuddet gælder skal sikre skyldner arbejdsro ift. udarbejdelsen af et rekonstruktionsforslag. Bestemmer skifteretten, at der skal være fyldestgørelsesforbud, betyder det, at kreditorernes mulighed for individualforfølgning afskæres. Derfor skal der også beskikkes en rekonstruktør, hvis der træffes bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud, således skifteretten sikrer, at kreditorernes interesser varetages.

Beslutter skifteretten, at der skal være et fyldestgørelsesforbud, skal der afholdes møde med kreditorerne. På dette møde kan skifteretten beslutte, at fyldestgørelsesforbuddet skal ophøre. Hvis ikke skifteretten træffer denne beslutning vil fyldestgørelsesforbuddet automatisk blive forlænget. Fyldestgørelsesforbuddet kan ikke udstrækkes længere end 1 år.

Bemærk

Har der i en forebyggende rekonstruktion været et fyldestgørelsesforbud, og er den forebyggende rekonstruktion overgået til en almindelige rekonstruktion, skal skifteretten bestemme at rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre, når fyldestgørelsesforbuddets samlet har varet i 1 år.

Ophør af fyldestgørelsesforbud

Fyldestgørelsesforbuddet ophører samtidig med, at den forebyggende rekonstruktion ophører. Fyldestgørelsesforbuddet kan ikke ophæves selvstændigt.

Fyldestgørelsesforbud og konkurs

Uanset om skifteretten har vedtaget et fyldestgørelsesforbud, kan en kreditor begære skyldner konkurs. Fyldestgørelsesforbuddet blokerer ikke herfor. Hvis skyldner vil undgå en konkurs, må denne derfor indlevere en begæring om rekonstruktion.

Rekonstruktør og regnskabskyndig tillidsmand

I en forebyggende rekonstruktion skal der beskikkes en eller flere rekonstrukrør, hvis skyldner anmoder om det. Anmodningen kan fremsættes i begæringen om den forebyggende rekonstruktion eller på et senere tidspunkt. Se konkurslovens § 9 b, stk. 2. Det er rekonstruktørens opgave i samarbejde med skyldner at undersøge mulighederne for at rekonstruerer virksomheden.

Fremsætter skyldner ikke et forslag om en bestemt rekonstruktør, vælger skifteretten, hvem der skal udpeges.

Skifteretten kan ligeledes beskikke en regnskabskyndig tillidsmand, hvis skyldner anmoder herom. Se konkurslovens § 9 b, stk. 3.

Skifteretten skal afbeskikke rekonstruktør og/eller en regnskabskyndig tillidsmand, hvis skyldner anmoder om det. Dog kan rekonstruktøren ikke afbeskikkes, hvis der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud. Se konkurslovens § 9 b, stk. 5.

Skifteretten kan dog afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det. Det fremgår af konkurslovens § 11 g, der også finder anvendelse i forebyggende rekonstruktioner. Se konkurslovens § 9 b, stk. 4.