Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

G.A.3.1.5.5 Pantsætnings-og afhændelsesforbud

Indhold

Dette afsnit omhandler begrænsninger i den enkelte ægtefælles særråden og særhæftelse i ægteskabet i forhold til pantsætning og afhændelsesforbud. 

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Samtykke

Regelgrundlag

Hovedprincippet i ægtefælleloven om særråden og særhæftelse gælder ikke i forhold, der er af væsentlig betydning for familien.

En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvist indgår i ligedelingen efter ægtefællelovens § 5, stk. 1. 1. punktum. Se ægtefælleslovens § 6, stk. 1. Samtykke efter § 6, stk. 1 kræves, selv om ægtefællerne har ophævet samlivet. Se ægtefællelovens § 6, stk. 2. Samtykke kræves også efter separation eller skilsmisse, indtil der er indgået aftale eller truffet endelig afgørelse om boligen efter ægtefællelovens § 48. Se ægtefællelovens § 6, stk. 3. Bestemmelserne finder kun anvendelse på boliger i Danmark. Se ægtefællelovens § 9.

Ikke-ejer ægtefællen kan ikke modsætte sig, at en kreditor foretager udlæg i ejendommen, selv om den er familiens bolig, og kan heller ikke modsætte sig, at ejendommen sælges ved tvangsauktion.

Hvis den faste ejendom tilhører skyldnerens ægtefælle, kan den stilles som sikkerhed for skylden, men det kræver samtykke fra begge ægtefæller.

Hvis en direktør i et selskab vil stille sin private ejendom som sikkerhed for selskabets gæld, er der ligeledes tale om pantsætning, der kræver samtykke fra ægtefællen.

Bemærk

Ved inddrivelse af offentlig gæld skal der så vidt muligt ved pantsætning af fast ejendom oprettes et (ejer)pantebrev, der underpantsættes til Skatteforvaltningen som sikkerhed for en nærmere beskrevet gæld. Der er dog intet til hinder for, at sikkerhedsstillelsen tinglyses på grundlag af en skriftlig pantsætningserklæring tilført fogedbogen.

Samtykke

Samtykke til pantsætning af fast ejendom skal være skriftligt og kan afgives enten som et løst dokument, eller ved at begge ægtefæller i udlægsbogen underskriver samtykket til pantsætningen.

Hvis en ægtefælle har indgået en retshandel som beskrevet i ægtefællelovens § 8 uden fornødent samtykke, kan den anden ægtefælle få aftalen omstødt ved dom, hvis erhververen eller panthaveren indså eller burde indse, at ægtefællen var uberettiget til at indgå aftalen.

Retssag om omstødelse skal anlægges inden 3 måneder, efter at ægtefællen har fået kundskab om retshandelen, dog senest 1 år efter aftalen blev gennemført. Blev aftalen tinglyst inden overtagelsesdagen regnes fristen fra tinglysningen. Se ægtefællelovens § 8, stk. 2.

Nægter den anden ægtefælle at give samtykke, eller kan samtykket ikke indhentes indenfor rimelig tid, kan dispositionen på begæring fra den ægtefælle, der ejer boligen, tillades, hvis der ikke findes at være gyldig grund til at nægte at gennemføre aftalen. Se ægtefællelovens § 7. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.