G.A.3.1.1.2.4 Fratagelse af autorisationer, bevillinger m.v.
Indhold
Dette afsnit beskriver restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for fratagelse af autorisationer, bevillinger mv., når skyldner har gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Afsnittet indeholder:
- Kort om fratagelse af autorisationer og bevillinger.
Kort om fratagelse af autorisationer og bevillinger
Hjemlen til at fratage autorisationer og bevillinger findes i omkring 30 love, hvor adgangen til at drive erhverv er betinget af, at den erhvervsudøvende ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige. De fleste af reglerne om fratagelse af autorisationer, bevillinger mv. er udformet efter samme model.
Skyldner skal have haft mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist, før restanceinddrivelsesmyndigheden kan anmode om, at en virksomhed fratages en autorisation, bevilling mv. Skyldner skal have mulighed for at forhindre, at reglen om nægtelse/fratagelse af autorisationer mv. bringes i anvendelse ved at indgå en betalingsaftale med restanceinddrivelsesmyndigheden. Se afsnit G.A.3.1.1.2.3 Afdragsordninger for igangværende virksomheder.
En afdragsordning for disse virksomheder vil normalt ikke kunne strække sig ud over 12 måneder. Der kan dog foreligge sådanne omstændigheder, at betingelsen for en genforhandling, og herefter en forlængelse efter de 12 måneder, vil være opfyldt. Virksomhedens samlede restance skal dog stadig være kraftigt nedbragt ved udløbet af ordningen.
Se også
Se også afsnit A.D.9.6 om nægtelse og fratagelse af autorisationer hvori der bl.a. beskrives en række love for nogle af de oftest forekommende brancher, hvor der kræves særlig tilladelse til at drive erhverv.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed