Indhold

Dette afsnit beskriver overordnet de principper, der er gældende for dækningsrækkefølgen, ved anvendelse af forskellige inddrivelsesværktøjer

 Afsnittet indeholder:

• Betaling ved modregning
• Betaling ved realisation af pant/udlæg
• Betaling ved lønindeholdelse
• Betaling ved modtagelse af dividende

Betaling ved modregning

En udbetaling fra det offentlige kan anvendes til modregning med den udbetalende myndigheds fordringer under opkrævning, før der kan modregnes med fordringer under inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1. Dvs. hvis en udbetaling fra det offentlige, der skal anvendes til modregning, således ikke dækker al skyldners gæld til det offentlige, anvendes beløbet til at dække gælden i denne rækkefølge:

• 1.      gæld som er til opkrævning, hvor den udbetalende myndighed er fordringshaver
• 2.      gæld der er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden
• 3.      anden gæld under opkrævning

Ad 2)

Hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer der er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, anvendes modregningsbeløbet til at dække gælden efter dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4. Se gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 2.

Ad 3)

Hvis en udbetaling kun delvist dækker andre fordringer under opkrævning, skal disse dækkes i den rækkefølge, som de er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister.

Se også afsnit G.A.3.1.4 Modregning Modregning.

Betaling ved realisation af pant/udlæg

Et provenu, der fremkommer ved tvangsrealisation af et aktiv, hvori der er foretaget udlæg, skal dække det krav, for hvilket der først er indgivet anmodning om foretagelse af udlæg. Se retsplejelovens § 526, stk. 1 og 2.

En skyldners betaling med henblik på at afværge en udlægsforretning skal ligeledes gå til dækning af krav omfattet af den varslede udlægsforretning, uanset at der er yderligere krav under inddrivelse, der ifølge dækningsrækkefølgen ville have fortrinsret.

Se også afsnit G.A.3.2.2 Udlæg - forberedelse, genstand, gennemførelse, opfølgning og bortfald Udlæg - forberedelse, genstand, gennemførelse, opfølgning og bortfald.

Betaling ved lønindeholdelse

Det følgende beskriver betaling ved henholdsvis almindelig og særskilt lønindeholdelse.

Almindelig lønindeholdelse

Beløb der indkræves via lønindeholdelse, går til dækning af fordringer omfattet af lønindeholdelsen i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4. 

Særskilt lønindeholdelse

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

• biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, 
• kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af
  • Færdselsloven
  • Radio- og fjernsynsvirksomhed
  • Jernbaneloven
  • Lov om trafikselskaber
• samt medielicens og TV-licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger.

Afgørelse om særskilt lønindeholdelse træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 10 a  og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Dækningsrækkefølgen ved særskilt lønindeholdelse følger ligeledes gældsinddrivelseslovens § 4. 

Se også afsnit G.A.3.1.2 Lønindeholdelse Lønindeholdelse.

Betaling ved modtagelse af dividende

Dækningsrækkefølgen gælder alene individuelle inddrivelsesskridt mod skyldner. Udlodninger i forbindelse med en samlet kreditorordning i form af konkurs, gældssanering mv. vil derimod ikke være omfattet af dækningsrækkefølgen.

Ved afslutning af en samlet kreditorordning i form af en konkurs, gældssanering mv. sker der udlodning til de kreditorer, der har anmeldt krav i boet, i form af dividende.

Denne dividende må derfor altid anses for betaling af et øremærket beløb til delvis dækning af en eller flere fordringer omfattet af en samlet kreditorordning.

Der skal derfor ske forholdsmæssig nedskrivning af de enkelte fordringer omfattet af en kreditorordning.

Særligt ved krav opstået i et interessentskab 

I et interessentskab hæfter alle interessenterne:

• Personligt, dvs. med hele deres formue
• Solidarisk, dvs. at en interessentskabskreditor kan rette det fulde krav mod hver enkelt interessent
• Principalt, dvs. at en interessentskabskreditor umiddelbart kan inddrive sit krav hos den enkelte interessent uden først at søge sig fyldestgjort i interessentskabets formue for interessentskabets forpligtelser.

Hvis et krav derfor er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse, nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, mens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.

En eventuel udligning interessenterne indbyrdes er kreditor uvedkommende.

Se også afsnit G.A.3.4 Insolvens- og bobehandling Insolvens og bobehandling.