F.A.9.7 PEM-konventionen
Systemet med kumulation af oprindelse i Pan-Euro-Middelhavet muliggør anvendelse af diagonal kumulation mellem EU og en række lande. Det er baseret på et netværk af frihandelsaftaler med identiske oprindelsesprotokoller. Disse oprindelsesprotokoller erstattes af en reference til den regionale konvention om præference-oprindelsesregler over til Europa-Middelhavsområdet (PEM-konventionen). Du kan læse mere om PEM-konventionen på Kommissionens hjemmeside
To sæt oprindelsesregler til PEM-konventionen
EU har indgået aftale om alternative oprindelsesregler med en række lande i PEM-konventionen. De alternative regler, også kaldet "overgangsreglerne", trådte i kraft fra den 1. september 2021.
Den nuværende PEM-konvention er under revision, og indtil den reviderede PEM-konvention træder i kraft, vil oprindelsesreglerne i den nuværende PEM-konvention gælde parallelt med de alternative oprindelsesregler. Det vides endnu ikke, hvornår den reviderede PEM-konvention træder i kraft.
Fordelen ved de alternative regler
De alternative oprindelsesregler er generelt mere lempelige og fleksible end de nuværende regler i PEM-konventionen. Det gælder bl.a. med hensyn til reglerne om tilstrækkelig bearbejdning og forarbejdning, tolerance, kumulation, forbud mod godtgørelse, transport, regnskabsmæssig adskillelse, oprindelsesbevisets gyldighed og efterfølgende udstedelse af oprindelsesbevis.
Udfyldelse af oprindelsesbevis og angivelse
Hvis en virksomhed anvender reglerne i den nuværende PEM-konvention, skal oprindelsesbevis og angivelse udfyldes som hidtil. Hvis virksomheden derimod anvender de alternative regler, skal dette fremgå af både angivelsen og oprindelsesbeviset.
- EUR.1-certifikat ved anvendelse af de alternative regler
Ved anmodning om præference på baggrund af et EUR.1-certifikat, skal der i certifikatets rubrik 7 stå "Transitional rules". På angivelsen skal bruges koden "U075".
- Oprindelseserklæring ved anvendelse af de alternative regler
Ved anmodning om præference på baggrund af en oprindelseserklæring, skal der i erklæringen indsættes "Origin according to the transitional rules". På angivelsen skal bruges koden "U076".
Koderne "U075" og "U076" skal anvendes uanset varens værdi.
Få mere at vide
Yderligere information om de alternative regler kan findes på Kommissionens hjemmeside, hvor det også fremgår, hvilke PEM-lande, som har tilsluttet sig de alternative regler. På hjemmesiden findes desuden en forenklet oversigt over hvilke aftalelande, som har aktiveret de alternative oprindelsesregler imellem sig, og dermed muliggør diagonal kumulation mellem de pågældende lande.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed