Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

F.A.25.8.4 Varernes toldmæssige status

Importerede varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og forædlingsprodukter, der er fremstillet af sådanne varer, og som endnu befinder sig under proceduren, er ikke i fri omsætning i EU. De har derfor toldmæssig status som ikke-EU-varer.

Se afsnit F.A.15 Varens toldmæssige status Varers toldmæssige status for flere oplysninger om varers toldmæssige status.

Når ækvivalens anvendes ved aktiv forædling, bliver de importerede varer til EU-varer, og de ækvivalente varer og de forædlingsprodukter, der fremstilles heraf, bliver til ikke-EU-varer.

Når ækvivalens anvendes uden forudgående eksport af de ækvivalente varer, ændres den toldmæssige status på det tidpunkt, hvor varerne enten frigives til en efterfølgende toldprocedure, der afslutter aktiv forædling, fx fri omsætning, eller på det tidspunkt, hvor forædlingsprodukterne eksporteres til lande uden for EU's toldområde.

Hvis de varer, der er henført under aktiv forædling, sendes på markedet, inden proceduren er afsluttet, ændres deres status på det tidspunkt, hvor de sendes på markedet. Toldmyndigheden kan i særlige tilfælde, hvor bevillingshaveren ikke forventer at have de tilsvarende ækvivalente varer til rådighed på det tidspunkt, hvor varer, der er henført under aktiv forædling, sendes på markedet, tillade, at de ækvivalente varer først er til stede på et senere tidspunkt.

Bevillingshaveren skal indsende ansøgning herom, inden der disponeres over varerne.

Hvis der gives tilladelse, vil toldmyndigheden fastsætte en rimelig frist, indenfor hvilken de ækvivalente varer skal være til stede hos bevillingshaveren. Fristen kan ikke forlænges.

Se GF art. 269, stk. 2.

I tilfælde af aktiv forædling EX/IM bliver de ækvivalente EU-varer og de forædlingsprodukter, der fremstilles heraf, til ikke-EU-varer med tilbagevirkende kraft på det tidspunkt, hvor varerne blev frigivet til eksport, hvis de ikke-EU-varer, der skal importeres, er henført under proceduren for aktiv forædling.

De varer, der skal importeres, bliver til EU-varer på det tidspunkt, hvor de er henført under proceduren for aktiv forædling.

Se GF art. 269, stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.