Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

F.A.25.10.3.2 Reeksport til lande uden for EU's toldområde

Varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og forædlingsprodukter, der er fremkommet ved forædlingsprocessen, kan føres ud af EU's toldområde, hvorved proceduren for aktiv forædling anses for afsluttet.

Angivelse af varerne til reeksport sker ved afgivelse af en reeksportangivelse. Se nærmere om proceduren for eksport og reeksport i afsnit F.A.27 Varer der føres ud af Unionen.

Ved udfyldning af rubrikkerne i reeksportangivelsen skal bevillingshaver være særlig opmærksom på følgende:

Varebeskrivelsen skal være i overensstemmelse med specifikationerne i bevillingen

Rubrik 31

Procedurekodens første fire cifre skal være angivet som 3151

Rubrik 37

Der skal henvises til bevillingens journal nr.

Rubrik 44

Forenklet afslutning af proceduren

I forbindelse med afslutning af proceduren for aktiv forædling IM/EX anses følgende leveringer for at udgøre en reeksport, selvom varen ikke reeksporteres fysisk:

  • Levering af forædlingsprodukter til personer, der har ret til fritagelse for importafgifter i medfør af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser eller New York-konventionen af 16. december 1969 om særlige missioner som omhandlet i art. 128, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1186/2009.
  • Levering af forædlingsprodukter til andre landes væbnede styrker, der er stationeret i en medlemsstats område, såfremt denne medlemsstat bevilger særlig fritagelse for importafgifter i overensstemmelse med art. 131, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009.
  • Levering af luftfartøjer. Toldmyndigheden kan tillade, at proceduren for aktiv forædling afsluttes, når de varer, der er henført under proceduren, for første gang er anvendt til fremstilling, reparation, herunder vedligeholdelse, ændring eller ombygning af luftfartøjer eller af dele af luftfartøjer, hvis det i bevillingshaverens regnskaber er muligt at kontrollere, at proceduren anvendes og fungerer korrekt.
  • Levering af rumfartøjer og tilhørende udstyr. Toldmyndigheden kan tillade, at proceduren for aktiv forædling afsluttes, når de varer, der er henført under proceduren, for første gang er anvendt til fremstilling, reparation, herunder vedligeholdelse, ændring eller ombygning af satellitter, deres opsendelsesanlæg og jordbaseret udstyr og af dele deraf, som er en integrerende del af systemerne, hvis det i bevillingshaverens regnskaber er muligt at kontrollere, at proceduren anvendes og fungerer korrekt.
  • Levering af hovedforædlingsprodukter, for hvilke den normale toldsats er "fri", eller for hvilke der er udstedt et frigivelsescertifikat i henhold til art. 1 forordning nr. 581/2018. Toldmyndigheden kan tillade, at proceduren for aktiv forædling afsluttes, når de varer, der er henført under proceduren, for første gang er anvendt i forarbejdninger i forbindelse med de leverede forædlingsprodukter eller dele deraf, hvis det i bevillingshaverens regnskaber er muligt at kontrollere, at proceduren anvendes og fungerer korrekt.
  • Afhændelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser af biforædlingsprodukter, hvis tilintetgørelse under toldkontrol er forbudt af miljømæssige hensyn. Bevillingshaveren skal bevise, at afslutning af proceduren for aktiv forædling efter de normale regler ikke er mulig eller er økonomisk umulig.

Se GF art. 324, stk. 1, og stk. 3-6.

Ved hovedforædlingsprodukter forstås de forædlingsprodukter, som bevillingen til aktiv forædling er blevet givet for. Se GF art. 1, nr. 7.

Ved biforædlingsprodukter forstås andre forædlede produkter, som nødvendigvis opstår ved forædlingsprocessen, end de tilladte hovedforædlingsprodukter. Se GF art. 1, nr. 9.  

I følgende situationer kan ovenstående leveringer dog aldrig anses som afslutning af proceduren for aktiv forædling:

  • Hvis der opstår toldskyld ved antagelse af en reeksportangivelse for varer uden oprindelsesstatus, der er henført under proceduren for aktiv forædling. Se afsnit F.A.11.4 om toldskyldens opståen ved antagelse af en reeksportangivelse.
  • Hvis de importerede varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, vil blive genstand for en landbrugs- eller handelspolitisk foranstaltning, en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de angives til overgang til fri omsætning.
  • Hvis ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX, vil blive genstand for forudgående EU-tilsyn, hvis de angives til overgang til fri omsætning, vil der alligevel kunne ske forenklet afslutning af proceduren. Det er dog en betingelse, at bevillingshaver oplyser Toldstyrelsen om de dataelementer, der skal oplyses i henhold til den tilsynsforanstaltning, der indfører eller regulerer det forudgående EU-tilsyn.
    • Denne mulighed for forenklet afslutning af proceduren for varer omfattet af et forudgående EU-tilsyn fremgår af GF art. 324, stk. 2, litra a), 2. afsnit og bestemmelsen har virkning fra 12. juli 2017.

Se GF art. 324, stk. 2.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.