F.A.23.3.10 Varer til brug i grænseområde
Der kan bevilges fuldstændig toldfritagelse for følgende varer, der er bestemt til brug i et grænseområde:
- Udstyr, der ejes og benyttes af personer, der er etableret i et grænseområde, der støder op til grænseområdet i EU, hvor varerne skal anvendes.
- Varer, der anvendes til projekter vedrørende opbygning, reparation eller vedligeholdelse af infrastruktur i et grænseområde i EU under offentlige myndigheders ansvar.
Se DF art. 224.
Toldangivelse
For udstyr, der ejes og benyttes af personer, der er etableret i grænseområder, og som kan importeres midlertidigt i overensstemmelse med denne bestemmelse, kan ansøgning om bevilling til midlertidig import indgives i form af en mundtligt toldangivelse.
Tilsvarende kan afslutning af proceduren for midlertidig import for sådant udstyr ske ved en mundtlig toldangivelse i forbindelse med udstyrets reeksport fra EU's toldområde.
Se DF art. 136, stk. 1, litra f).
For varer, der anvendes til projekter mv., og som kan importeres under proceduren for midlertidig import med fuldstændig toldfritagelse, kan ansøgning om bevilling indgives ved brug af en standardtoldangivelse ved import til EU's toldområde. Tilsvarende er der krav om en standard toldangivelse ved reeksport af dyrene.
Se også
Se også afsnit F.A.16.1.3.1 Toldangivelse af varer for nærmere oplysninger om mundtlig toldangivelse.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed