F.A.20.7.4.1 Bevilling og betingelserne herfor
Toldstyrelsen kan give tilladelse til:
- at virksomheden sender varer efter EU´s forsendelsesordning ved brug af det elektroniske forsendelsessystem, (NCTS), uden at frembyde varerne og uden at fremlægge forsendelse-ledsagedokumentet for afgangsstedet.
- at virksomheden sender varer efter beredskabsproceduren for EU-forsendelse, jf. bestemmelserne i GF bilag 72-04, uden at frembyde varerne og uden at fremlægge forsendelsesangivelsen. Det er en betingelse, at virksomheden i hvert enkelt tilfælde har fået tilladelse til brug af beredskabsproceduren af Toldstyrelsen.
Det er en betingelse for at få en tilladelse som godkendt afsender, at virksomheden er tilsluttet det elektroniske forsendelsessystem (NCTS), samt at virksomheden har tilladelse til samlet kaution eller har en fritagelse for sikkerhedsstillelse.
I tilladelsen fastsættes blandt andet, hvilket eller hvilke afgangstoldsteder forsendelserne kan startes fra samt hvilke varekategorier, der eventuelt ikke er omfattet af tilladelsen som godkendt afsender. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den godkendte afsender ikke overholder de betingelser, der er fastsat i tilladelsen, eller hvis den godkendte afsender ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelsen.
Den godkendte afsender påsætter eventuelle toldsegl, og transporten skal foregå enten i TIR-godkendte køretøjer, eller i køretøjer der opfylder samme krav som TIR-godkendte køretøjer.
Ansøgning om tilladelse til brug af "godkendt afsender"-ordningen sendes til Toldstyrelsen (SC Aarhus), der undersøger om de adresser, som virksomheden har skrevet i ansøgningen, kan godkendes. Der er forskellige krav, der skal opfyldes, hvis en adresse skal godkendes som indladningsadresse, fx skal der kunne foretages fysisk kontrol på adressen, inden forsendelsens frigivelse.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed