Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

F.A.20.6.7 Proceduren ved grænseovergangsstedet

I forbindelse med at en forsendelse, der er startet op efter bestemmelserne om ekstern og intern forsendelse, passerer et grænseovergangssted ind i et fælles forsendelsesland eller ind i Andorra og San Marino, skal der afgives en elektronisk grænseovergangsattest.

Dette gøres ved, at den ansvarlige for proceduren eller dennes repræsentant fremlægger forsendelses-ledsagedokumentet for toldmyndighederne på grænseovergangsstedet, der derefter registrerer grænseovergangsattesten i NCTS. Grænseovergangsattesten sendes elektronisk til afgangstoldstedet. Tilsvarende gælder, når forsendelsen kører ind i et EU-land, og forsendelsen er startet op i et fælles forsendelsesland. Se art. 35 i Tillæg 1 i Konventionen om en fælles forsendelse af 20. maj 1987 eller i Andorra, San Marino.

Grænseovergangsattesten bruges til at fastslå, hvilket land der skal opkræve told og afgifter af forsendelsen i de tilfælde, hvor forsendelsesproceduren ikke bliver afsluttet på et bestemmelsestoldsted.

Det planlagte grænseovergangssted er skrevet i rubrik 51 på forsendelsesangivelsen, men det kan til hver en tid ændres, hvis det skulle blive nødvendigt.

Hvis forsendelsen er startet op i beredskabsproceduren, findes ingen oplysninger i det elektroniske forsendelsessystem, og grænseovergangsattesten skal afgives på papir (TC 10), se afsnit V i GF bilag 72-04 . Blanketten (TC 10) skal udfyldes af transportøren og indeholde oplysning om transportmidlets betegnelse, art samt registreringsnummer, afgangstoldstedets navn, forsendelsesangivelsens art og nummer samt navnet på det planlagte grænseovergangssted.

TC 10 opbevares på det planlagte grænseovergangssted. Det vil sige, at hvis grænseovergangsattesten er afgivet på et andet grænseovergangssted end det, der står på forsendelsen, skal TC 10 sendes til det planlagte grænseovergangssted. Dette gøres af toldmyndighederne på grænseovergangsstedet.

De beskrevne regler om proceduren på grænseovergangsstedet gælder både for forsendelser, der er startet efter proceduren for ekstern forsendelse og proceduren for intern forsendelse.

Toldmyndighederne kan forlange aflæsning i et omfang, der muliggør gennemførelse af de foreskrevne kontrolforanstaltninger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
Spørg om skat
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.