Indhold

Dette afsnit beskriver begreber og regelsæt vedrørende fastlæggelse af varers toldmæssige status.

Når man fører varer ind eller ud af landet, er der to vigtige begreber for varernes toldbehandling, der skal være styr på.

Hvad er varernes toldmæssige status:

• EU-varer (T2)
• Ikke-EU-varer (T1)

De mange forskellige toldprocedurer afhænger af varernes toldmæssige status, og hvad der skal ske med varen.

En EU-vare (T2) er en vare, som har sit udspring i EU, hvilket betyder, at den er fremstillet her, eller at den er fortoldet og sat i fri omsætning i EU. Hvis det er tilfældet, har varen EU-status og kan frit handles og transporteres rundt.

En ikke-EU-vare (T1) er en vare, som ikke har sit udspring i EU eller ikke er blevet fortoldet til EU. En ikke-EU-vare må ikke frit bevæge sig rundt i Unionens toldområde, før den er blevet fortoldet.

Hovedreglen er, at alle varer per definition formodes at være EU-varer, med mindre det bevises, at der er tale om, at de ikke er EU-varer.

Undtagelse fra hovedreglen følger af DF art. 119, stk. 1. I følgende tilfælde gælder hovedreglen ikke, og der er her tale om ikke-EU-varer:

1. Varer, der føres ind i Unionens toldområde, og som er under toldtilsyn for at få fastslået deres toldmæssige status
2. Varer under midlertidig opbevaring
3. Varer, der er henført under en særlig procedure med undtagelse af procedurer for intern forsendelse, passiv forædling og særligt anvendelsesformål
4. Produkter fra havfiskeri, som et EU-fiskerfartøj har fanget fra havet uden for Unionens toldområde, bortset fra et tredjelands søterritorium, og som føres ind i Unionens toldområde som fastlagt i artikel 129
5. Varer, som er fremstillet af de i litra d) omhandlede produkter om bord på det nævnte fartøj eller et EU-fabriksskib, til hvis fremstilling der kan være medgået andre produkter med toldmæssig status som EU-varer, og som føres ind i Unionens toldområde som fastlagt i artikel 129
6. Produkter fra havfiskeri og andre produkter, som fiskerfartøjer, der sejler under et tredjelands flag, har optaget eller fanget inden for Unionens toldområde.

Kodeksens bestemmelser er overordnet set bygget op med følgende hovedområder:

• Formodning om varers toldmæssige status som EU-varer (undtagelse herfor se DF art. 119, stk. 1
• Tab af varers toldmæssige status som EU-varer (yderligere regelsæt findes i DF art. 119, stk. 2 og 3)
• EU-varer, der forlader Unionens toldområde midlertidigt

Reglerne for fastsættelse af varers toldmæssige status findes i EUTK, art. 153-155, DF art. 119 og 123-133 samt GF art. 194 og 199-215. For DFO er der redegjort øverst i afsnittet.

Se også:

Se også EUTK art. 5, nr. 23 og 24 for yderligere definition af begrebet EU-varer og ikke-EU-varer.

Bemærk:

I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, er der indgået en aftale om, at Nordirland betragtes som værende en del af EU for så vidt angår varer. Det betyder, at varer fra Nordirland anses for at have toldmæssig status som EU-varer (T2). Se mere på EU's hjemmeside om aftalen.