F.A.14.1.9 Erstatning for en summarisk indpassageangivelse
Summarisk indpassageangivelse kan som hidtil erstattes af en toldangivelse, hvis toldangivelsen er indgivet inden for den frist, som er gældende for den relevante transportform, og toldangivelsen indeholder de nødvendige oplysninger for en summarisk indpassageangivelse. Se EUTK art. 130, stk. 1 og art. 36c, stk. 1, 1. afsnit.
Som noget nyt vil en angivelse til midlertidig opbevaring også kunne erstatte en summarisk indpassageangivelse, hvis angivelsen til midlertidig opbevaring er indgivet inden for den frist, som er gældende for den relevante transportform, og angivelsen til midlertidig opbevaring indeholder de nødvendige oplysninger for en summarisk indpassageangivelse. Se EUTK art. 130, stk. 2.
Denne mulighed forudsætter imidlertid etablering af et it-system, som kan understøtte, at en angivelse til midlertidig opbevaring også indeholder oplysninger, der er nødvendige for en summarisk indpassageangivelse.
Muligheden kan derfor ikke anvendes fra 1. maj 2016, men først fra det tidspunkt, hvor det relevante it-system er etableret. Se DF art. 2, stk. 4 og 3. afsnit i kombination med DFO bilag 1.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed