E.A.6.3.2 Ansvarsforsikringer omfattet af reglerne
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke typer forsikringer, der er omfattet af reglerne om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer.
Afsnittet indeholder:
- Hovedregel
- Undtagelser.
Hovedregel
Afgiftspligten omfatter følgende forsikringer:
- Ansvarsforsikringer for indregistrerede
- motorkøretøjer
- traktorer
- påhængsvogne
- sættevogne
- sidevogne
- påhængsredskaber
- Ansvarsforsikringer for cykler med hjælpemotor (knallerter).
Se ANSAL § 1.
Ifølge færdselsloven defineres en knallert som et to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med en slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen.
Forsikringer for køretøjer, der er forsynet med danske grænsenummerplader, er også omfattet af afgiftspligten.
Afgiftspligten omfatter også ansvarsforsikringer, der er tegnet af statslige, kommunale eller andre offentlige myndigheder, selv om disse myndigheder ikke har pligt til at tegne ansvarsforsikring.
Undtagelser
Der skal ikke betales afgift af:
- Ansvarsforsikringer vedrørende last- og varemotorkøretøjer og tilhørende påhængsvogne, der anvendes til godskørsel for fremmed regning (vognmandskørsel) med tilladelse efter lov om godskørsel. Se ANSAL § 3, stk. 1, 2. pkt.
- Ansvarsforsikringer for traktorer, der ikke er registreringspligtige, men kun skal godkendes.
- Grænseforsikringer for køretøjer, der er registreret i udlandet.
- Ansvarsforsikringer, som ikke knytter sig til et bestemt køretøj. Det drejer sig fx om ansvarsforsikringer for køretøjer på prøvenummerplader, værkstedsforsikringer og hotelansvarsforsikringer.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed