E.A.4.3.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse for elektricitet.
Afsnittet indeholder:
- Elektricitet, der leveres til diplomatiske repræsentationer mv.
- Elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet
- Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)
- Elektricitet, der anvendes til jernbanedrift
- Godtgørelse af energiafgifter (momsregistrerede virksomheder)
- Elektricitet, der leveres fra land til skibe
- Elbiler
- Tilbagebetaling af moms af afgifter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Elektricitet, der leveres til diplomatiske repræsentationer mv.
Leverancer af elektricitet
Elektricitet, som netvirksomheder leverer til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner med videre, der er omtalt i TDL § 4, samt personer, der er knyttet til disse, er fritaget for afgift. Se ELAL § 11 b, stk. 1.
Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af elektricitet som en godtgørelsesordning. Dette indebærer, at bestemmelsen ikke direkte berører netvirksomhedernes opkrævning af afgift.
Repræsentationer med videre kan efter ansøgning til Skatteforvaltningen få godtgjort elafgiften.
Fjernvarme
Fritagelsen for afgift gælder også for fjernvarme direkte fremstillet af elektricitet. Diplomatiske repræsentationer, konsulater og her repræsenterede internationale organisationers kontorer kan få godtgjort afgiftsbelastningen på den leverede fjernvarme.
Repræsentationer med videre kan efter ansøgning til Skatteforvaltningen få godtgjort afgiften på varme.
Se også
Se også blanket (23.006), der anvendes ved anmodning om godtgørelse af afgiften på elektricitet og afgiften på varme. Blanketten findes på Skatteforvaltningens hjemmeside https://www.skat.dk/.
Elektricitet, der anvendes til produktion af elektricitet
Der er fuld afgiftsfrihed for elektricitet, der anvendes direkte til produktion af elektricitet samt til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Se ELAL § 11, stk. 1 og 5 og ELAL § 11 c, stk. 2.
Se også
Se også afsnit E.A.4.4.10.4 Eget forbrug af elektricitet i kraftvarmeværker om afgiftsregler ved produktion af elektricitet og kraftvarme (eget forbrug af elektricitet i kraftvarmeværker).
Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen)
Momsregistrerede varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af elektricitet eller af afgiftspligtige brændsler. Se blandt andet ELAL § 11, stk. 7 og 8.
Ordningen, der også kaldes "el-patronordningen", findes også i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.
Se også
Se også afsnit E.A.4.3.9 Afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen) om afgiftslempelse for fjernvarme (el-patronordningen).
Elektricitet, der anvendes til jernbanedrift
Elafgift godtgøres af elektricitet indtil 0,4 øre pr. kWh, der anvendes som kørestrøm til el-tog til personbefordring.
Efter ikrafttræden af el-engrosmodellen den 1. april 2016 er godtgørelsen betinget af:
1) at det fremgår af købsaftalen mellem elhandelsvirksomheden eller anden elhandler end elhandelsvirksomheden, og togoperatøren, at forbrugeren er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse af forbrugerens CVR- eller SE- nummer, og
2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer af elektricitet mellem elhandelsvirksomheden eller anden elhandler end elhandelsvirksomheden og togoperatøren indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR- eller SE-nummer.
Se ELAL § 11 b, stk. 2 og § 11 c, stk. 1.
Elektricitet til fx belysning af baneområder, drift af signaler og sporskifter er ikke omfattet af ELAL § 11 b, stk. 2.
Elektricitet, der anvendes som kørestrøm til el-tog til godstransport, er omfattet af godtgørelsesreglerne for momsregistrerede virksomheder. Se ELAL § 11 og § 11 c.
Se også
Se også
- Afsnit E.A.4.3.7.10 Elhandelsvirksomheders fakturering af elafgift om elhandelsvirksomheders fakturering af elafgift
- Afsnit E.A.4.3.7.11 Andre elhandleres fakturering af elafgift om andre elhandleres fakturering af elafgift
- Afsnit E.A.4.6 Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift til momsregistrerede virksomheder.
Godtgørelse af energiafgifter (momsregistrerede virksomheder)
Momsregistrerede virksomheder har på visse betingelser ret til godtgørelse af energiafgifter på energiprodukter.
►Se afsnit E.A.4.6.3.2 Godtgørelse af afgift af elektricitet◄
Elektricitet, der leveres fra land til skibe
Skibe, der ligger til kaj i havn, har på visse betingelser ret til at få godtgørelse af afgift for leveret elektricitet direkte fra land, bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Se ELAL § 11 b, stk. 3 og 4.
►De nærmere betingelser for godtgørelse er beskrevet i E.A.4.6.3.2 Godtgørelse af afgift af elektricitet◄
Elbiler
Der gælder en tidsbegrænset ordning for godtgørelse af elektricitet anvendt til opladning af elbiler, herunder elbusser. Ordningen er nærmere beskrevet i E.A.4.6.3.2 Godtgørelse af afgift af elektricitet. ►Se lov nr. 1353 af 21. december 2012.◄
Tilbagebetaling af moms af afgifter
Hvis en virksomhed ikke kan fradrage moms af afgifter som indgående moms i sit momsregnskab, når selve afgiften godtgøres, kan der ske tilbagebetaling af momsen af afgiften efter ML (momsloven) § 45, stk. 14.
Dette kan eventuelt være relevant i forbindelse med momsfrie erhvervsmæssige aktiviteter.
Se også afsnit D.A.12.6 Godtgørelse af ikke-fradragsberettiget moms af godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift ML § 45, stk. 16.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Skatterådet | ||
SKM2018.626.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at elektricitet fra land- og havvindmøller, der skulle anvendes i vindmølleejers varmeforsyningsanlæg, var afgiftsfri, da varmeforsyningsanlæg og vindmøller var direkte forbundne via samme interne net, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Det kunne endvidere bekræftes, at spørger under visse forudsætninger kunne få delvis afgiftsgodtgørelse for den elektricitet fra det offentlige net, der anvendtes i varmeforsyningsanlægget, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. | |
SKM2017.647.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne få godtgjort elafgiften af forbruget fra en varmepumpe, som blev anvendt til nedkøling af sprit. Det skyldtes, at varmepumpen blev anvendt som led i spørgers produktion. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der ikke skulle betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgiften. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed