D.A.6.3 Stedet for erhvervelse af varer ML § 22
Indhold
Afsnittet handler om, hvor det momspligtige sted er for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land. Se ML (momsloven) § 22.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Definition: Erhvervelse af en vare
- Definition: Erhverver
- Regel
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovgrundlag
ML (momsloven) § 22 har følgende ordlyd:
"§ 22. Stedet for erhvervelse af en vare fra et andet EU-land er her i landet, når varen befinder sig her efter afslutning af forsendelsen eller transporten til erhververen.
Stk. 2. En vare, der er erhvervet under benyttelse af dansk registreringsnummer, anses for erhvervet her i landet, selv om varen ikke er modtaget her, medmindre erhververen kan godtgøre, at erhvervelsen pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil forsendelsen eller transporten er sket."
Momssystemdirektivets artikel 40 har følgende ordlyd:
"Stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet anses for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten til kunden afsluttes."
Momssystemdirektivets artikel 41 har følgende ordlyd:
"Med forbehold af artikel 40 anses stedet for en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), for at ligge på den medlemsstats område, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget erhvervelsen, medmindre erhververen godtgør, at denne erhvervelse er blevet pålagt moms efter artikel 40.
Såfremt der i henhold til artikel 40 pålægges erhvervelsen moms i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, efter at den er blevet pålagt moms i henhold til stk. 1, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende i den medlemsstat, som har tildelt det momsregistreringsnummer, hvorunder erhververen har foretaget denne erhvervelse."
Definition: Erhvervelse af en vare
Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller erhververen eller for disses regning sendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land. Se ML (momsloven) § 11, stk. 2.
At forsendelsen eller transporten sker for sælgerens eller erhververens regning betyder, at det er sælgeren eller erhververen, der står for og betaler for forsendelsen eller transporten.
Se også
Se også afsnit D.A.4.8 Erhvervelser ML §§ 11 - 11 a om erhvervelse af varer.
Bemærk
Hvis varen bliver sendt eller transporteret fra et land uden for EU, er der i stedet tale om indførsel. Se ML (momsloven) § 12 og afsnit D.A.4.9 Indførsel ML § 12 om indførsel.
Definition: Erhverver
En erhverver er en momspligtig person eller en ikke momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter ML (momsloven) §§ 47 eller 50, eller som registreres efter ML (momsloven) §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Se afsnit D.A.4.8.1 Erhvervelsesmoms af varer om erhvervelsesmoms af varer. Se særligt afsnit D.A.14.4 Øvrige registreringer af virksomheder ML §§ 50 - 50 c om § 50 og virksomheder, som skal momsregistreres som følge af betalingspligt for erhvervelser fra andre EU-lande, og om § 50 a og virksomheder, der har valgt at lade sig momsregistrere for erhvervelser fra andre EU-lande.
I praksis betyder det, at når en momspligtig virksomhed i Danmark køber en vare af en momsregistreret sælger i et andet EU-land, så er det den danske købers ansvar at beregne og angive salgsmomsen i Danmark.
Regel
ML (momsloven) § 22, stk. 1 bestemmer, at stedet for erhvervelsen (det momsmæssige beskatningssted) er her i landet, når varen befinder sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.
Erhververen skal derfor beregne erhvervelsesmoms og anføre den på sin momsangivelse.
ML (momsloven) § 22, stk. 2 bestemmer, at en erhvervelse af en vare også har momsmæssigt beskatningssted her i landet, når erhververen har oplyst et dansk momsregistreringsnummer til sælgeren, selv om varen ikke er modtaget her i landet.
Erhververen kan dog undgå at betale dansk moms, hvis han kan godtgøre, at erhvervelsen pålægges moms i det andet EU-land, hvortil forsendelsen eller transporten er sket, jf. hovedreglen i ML (momsloven) § 22, stk. 1.
Eksempel
En dansk virksomhed køber varer i Holland og oplyser sit danske momsnummer til sælgeren. Den danske virksomhed overfører varerne fra Holland til Tyskland. I dette tilfælde skal virksomheden beregne dansk erhvervelsesmoms, hvis den ikke kan dokumentere, at den har betalt tysk erhvervelsesmoms.
Bemærk
Bemærk at:
- I de tilfælde, hvor der skal betales dansk moms efter ML (momsloven) § 22, stk. 2, er der ikke fradragsret for momsbeløbet. Se afsnit D.A.11.1.6.3.
- Selv om erhvervelsen er sket ved benyttelse af et dansk momsregistreringsnummer, kan en dansk virksomhed undlade at betale dansk moms, hvis betingelserne for trekantshandel er opfyldt. Se afsnit D.A.4.8.1 Erhvervelsesmoms af varer om erhvervelsesmoms af varer.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| EU-domme | ||
|
C-696/20, B | ►B. er et selskab med hjemsted i Nederlandene, hvis virksomhed er momspligtig i denne medlemsstat. I april 2012, som er den i hovedsagen omhandlede periode, var selskabet ligeledes momsregistreret i Polen. I denne periode deltog B. i kædetransaktioner vedrørende de samme varer, som var indgået af mindst tre erhvervsdrivende. Varerne blev transporteret direkte fra den første erhvervsdrivende i kæden, der var beliggende i en medlemsstat, til den sidste erhvervsdrivende i denne kæde, der var beliggende i en anden medlemsstat. B. agerede som mellemhandler mellem leverandøren og aftageren. B. erhvervede nærmere bestemt varer fra selskabet BOP, der havde hjemsted i Polen, med angivelse af sit polske momsregistreringsnummer. Leveringerne fra BOP til B. blev kvalificeret som nationale leveringer, og momssatsen på 23%, der gjaldt for sådanne leveringer, blev anvendt på leveringerne. B. anså derimod sine egne leveringer til sine kunder i andre medlemsstater for leveringer af varer inden for Fællesskabet, der skulle pålægges en momssats på 0% i Polen, hvilket medførte momsrefusion til selskabet. Ifølge skatte- og afgiftsmyndigheden skulle transporten af de omhandlede varer henføres til leveringen mellem BOP og B, der følgelig havde karakter af en levering af varer inden for Fællesskabet hos BOP, og en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet hos B. EU-Domstolen gav de polske myndigheder medhold i, at momssystemdirektivets artikel 41 finder anvendelse i det tilfælde, hvor den medlemsstat, der som momsregistreringsmedlemsstat henholder sig til denne bestemmelse for at momspålægge en erhvervelse inden for Fællesskabet af varer, er den medlemsstat, hvor transporten af varerne påbegyndes. Den omstændighed, at B’s kunder har pålagt moms af erhvervelser af varer, der fejlagtigt blev kvalificeret som erhvervelser inden for Fællesskabet i den medlemsstat, hvor transporten af varerne afsluttedes, er uden betydning for vurderingen af, om momsdirektivets artikel 41 finder anvendelse. Som udgangspunkt fandt EU-Domstolen med andre ord, at de polske myndigheder kunne opkræve erhvervelsesmoms i Polen, selvom transporterne blev påbegyndt i Polen. Imidlertid ønskede de polske myndigheder over for BOP at behandle leveringerne til B som afgiftsfritagne, hvorfor den af BOP fakturerede moms skulle indbetales til myndighederne som moms, der ikke var skyldig efter loven. Samtidig ville myndighederne ikke ville give B fradragsret for momsen. Dette forhold gjorde, at EU-Domstolen fandt, at artikel 41, sammenholdt med proportionalitetsprincippet og princippet om afgiftsneutralitet, er til hinder for, at der både opkræves moms hos BOP efter praksis om moms, der ikke er skyldig efter loven, og hos B efter artikel 41.◄ |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed