Afgørelse

Afgørelsen i stikord

EU-domme

C-259/10 og C-260/10, The Rank Group

C-89/05, United Utilities

Undtagelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier mv., skulle fortolkes strengt, da det var en undtagelse fra det almindelige princip. Fritagelsen var begrundet i praktiske hensyn, og ikke som visse andre fritagelser, i almen interesse. Aktiviteter, der på ingen måde var karakteriseret ved tildeling af en chance for gevinst til de personer, der indgik væddemål, og som samtidig hermed accepterede en risiko for at skulle finansiere disse gevinster, var ikke omfattet af momsfritagelsen for væddemål, lotterier mv. "Call center"-tjenesteydelser, der blev foretaget pr. telefon til fordel for en væddemålsarrangør, der bl.a. omfattede tjenesteyderens personales accept af væddemål i arrangørens navn, udgjorde ikke en væddemålstransaktion, og var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen.

C-453/02 og C-462/02, Edith Linneweber, Savvas Akritidis

Bestemmelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge, var til hinder for at gøre momsfritagelse betinget af en særlig tilladelse til afholdelse af spillet. Bestemmelsen havde direkte virkning således, at en person, der drev virksomhed med hasardspil og spilleautomater, kunne påberåbe sig denne med henblik på at tilsidesætte nationale regler, der måtte være uforenelige med direktivbestemmelsen.

C-283/95, Fischer

Ulovlig afholdelse af hasardspil, i det foreliggende tilfælde i form af roulettespil, var omfattet af anvendelsesområdet for sjette momsdirektiv. Direktivets artikel 13, punkt B, litra f), skulle fortolkes således, at en medlemsstat ikke kunne opkræve moms af en sådan virksomhed, hvis en tilsvarende virksomhed, når den udførtes af godkendte offentlige spillekasinoer, var omfattet af en afgiftsfritagelse.

Højesteret

Landsskatteretten

SKM2021.561.LSR

Landsskatteretten fandt, at det var klageren personligt og ikke en forening, der havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed med spil og cafeteria i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2012. Klageren havde ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at virksomheden skulle henføres til foreningen allerede fordi, det ikke var godtgjort, at SKAT havde givet en positiv og entydig tilkendegivelse herom. SKATs efteropkrævning af moms hos klageren var derfor berettiget. Landsskatteretten fandt endvidere med henvisning til SKM2003.4.HR, at Højesteret havde taget stilling til, at klagerens virksomhed med spil ikke var fritaget for moms i medfør af ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 12, om lotterier og lignende. 

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at klageren i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 3, i hvert fald groft uagtsomt havde bevirket, at hans momstilsvar var fastsat på et urigtigt grundlag, idet det reelt var klageren og ikke foreningen, der drev virksomheden. Varslingsfristen i § 32, stk. 2, 1. pkt., for perioden 1. januar 2008 - 30. september 2010 var derfor ikke overskredet, da SKAT sendte agterskrivelsen den 13. november 2013. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Klager har indbragt afgørelsen for domstolene.

SKM2008.877.LSR

En kiosk stillede gulvplads til rådighed for spilleautomater, forestod rengøring af lokalerne og leverede elektricitet. Landsskatteretten fandt, at disse aktiviteter ikke er omfattet af momsfritagelsen for spil om penge.

Skatterådet

SKM2021.684.SR

Sagen drejede sig om formidling af spilleydelser, og om vederlaget herfor (provision) var omfattet af momsfritagelsen for spil i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 12. Spiludbyderen A udbød væddemål i form af odds spil om sportsresultater, som var omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 12. Væddemålene gennemførtes via såkaldte væddemålsterminaler, som var opstillet på spillesteder.

Skatterådet fastslog, at Spørgers ydelser, som han leverede som formidler af spilleydelserne, var momspligtige, og at Spørger dermed skulle betale moms af provisionen. Spørger kunne ikke antages at handle i eget navn og for fremmed regning, og ML (momsloven) § 4, stk. 4, fandt derfor ikke finder anvendelse. Skatterådet fastslog endvidere, at væddemålsterminalerne ikke var spilleautomater, og at Spørgers ydelser dermed ikke kunne fritages i medfør af den særlige praksis herom. Skatterådet konstaterede også, mod Spørgers ønske, at Spørger, der leverede momspligtige ydelser, havde fradragsret for moms af omkostninger, der direkte kunne henføres til væddemålsterminalerne, fx leje heraf.

Sagen drejede sig om formidling af spilleydelser, og om vederlaget herfor (provision) var omfattet af momsfritagelsen for spil i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 12. Spiludbyderen A udbød væddemål i form af odds spil om sportsresultater, som var omfattet af momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 12. Væddemålene gennemførtes via såkaldte væddemålsterminaler, som var opstillet på spillesteder. 

Skatterådet konstaterede, at Spørgers ydelser, som han leverede som formidler af spilleydelserne, som udgangspunkt var momspligtige i Danmark. Spørger kunne ikke antages at handle i eget navn og for fremmed regning, og ML (momsloven) § 4, stk. 4, fandt derfor ikke finder anvendelse. Da leveringsstedet, som fastlagt i medfør af ML (momsloven) § 16, stk. 1, ikke var i Danmark, var Spørger imidlertid ikke momspligtig af de leverede ydelser og skulle ikke betale moms af provisionen i Danmark.

SKM2007.313.SR

Aktiviteter i form af organisering af lotterier, herunder design, produktion og salg af lodsedler, for velgørende foreninger, anset for momspligtige aktiviteter.