C.G.3.2.3.3.4 Finansielle kontrakter
Indhold
Dette afsnit handler om finansielle kontrakter.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Omfattet
- Definition på terminskontrakter
- Definition på optioner (aftaler om købe- og salgsretter)
- Definition på Swap-aftaler.
Regel
Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal regnes med til beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) §§ 3, 6 og 7. Gevinst eller tab skal gøres op efter lagerprincippet jævnfør PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) § 15, stk. 3. Se også afsnit C.G.3.2.2 Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet (PAL § 15, stk. 3 og 4) om opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet.
Ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter PAL (pensionsafkastbeskatningsloven) for finansielle kontrakter anvendes principperne i KGL (kursgevinstloven) § 29. Finansielle kontrakter, der er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, er karakteriseret ved at bestå af følgende 3 bestanddele:
- Aftale. Der skal foreligge en bindende aftale enten i form af en særskilt aftale eller eksempelvis inkorporeret i en aktionæroverenskomst. Tilbud, hvor der ikke er nogen accept, enten fra enkeltpersoner eller efter vedtagelse på fx et selskabs generalforsamling er ikke omfattet. Det er uden betydning, om aftalen er skriftlig eller mundtlig. En beslutning om at ville indgå en aftale er ikke tilstrækkelig.
- Tidsmæssig forskydning. Der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (eventuelt leveringstidspunkt). En kontrakts løbetid kan være såvel tidsbegrænset som tidsubegrænset. En tidsubegrænset kontrakt vil som oftest være karakteriseret ved, at den først kan udnyttes, når en aftalt begivenhed indtræder. Fx aktionæroverenskomster, hvor den aktionær, der ønsker at sælge sine aktier, er forpligtet til først at tilbyde dem til selskabets øvrige aktionærer. En forkøbsret uden fastsat pris er dog ikke omfattet. Selvom finansielle kontrakter typisk har en kort løbetid, kan de løbe over en flerårig periode. En køberet giver fx erhververen ret til om 3 år at erhverve en post obligationer til en på forhånd fastsat kurs.
- Afviklingspris. Når kontrakten indgås, skal der aftales en afviklingspris eller kurs. Den aftalte afviklingspris eller kurs behøver ikke være en konkret aftalt pris eller kurs på de underliggende aktiver. Prisen kan godt aftales at være en formel eller beregningsmodel, når denne blot medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris, jævnfør SKM2007.637VLR.
Omfattet
Finansielle kontrakter kan fx være
- terminskontrakter
- optioner (aftaler om købe- og salgsretter)
- aftaler om differenceafregning
- Swap-aftaler.
Listen er ikke udtømmende.
Definition på terminskontrakter
En terminskontrakt er en aftale om pligt til overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris og et på forhånd fastsat tidspunkt. Afviklingen finder sted senere end aftaletidspunktet.
Hvis afviklingen sker inden for den sædvanlige afviklingsfrist på området, er der ikke tale om en terminskontrakt.
Ved terminskontrakter er der symmetri mellem erhververens og udstederens risiko, da der er tale om en gensidig forpligtelse.
Eksempel
En terminskontrakt eller aftale kan fx være
- et håndgribeligt aktiv (fx valuta, fordring, aktie eller vare),
- et indeks,
- en rente, eller
- en gældsforpligtelse.
Ved købeterminskontrakter har udstederen/erhververen pligt til at sælge/købe en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.
Ved salgsterminskontrakter har udstederen/erhververen pligt til at købe/sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.
Futures er standardiserede terminskontrakter med hensyn til fx løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver.
Eksempel:Ikke omfattet af terminskontrakt
Et eksempel på noget, som ikke er en terminskontrakt, er en spotkontrakt, hvor afvikling finder sted indenfor den afviklingsfrist, der inden for området anses for at være sædvanlig.
Definition på optioner (aftaler om købe- og salgsretter)
En option er en ret til at købe eller sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris, inden for en bestemt frist. Det vil sige, det er en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge.
En køberet (call-option) giver erhververen en ret til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.
Ved en salgsret (put-option) får erhververen en ret til at afstå et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at købe, hvis salgsretten udnyttes.
Aftale om differenceafregning
En aftale, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold, anses også for at være en terminskontrakt eller en købe-/salgsret.
Definition på Swap-aftaler
En swap-aftale er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af en betalingsstrøm med en anden betalingsstrøm.
En Swap-aftale kan fx være
- Rente-Swap - hvor parterne bytter en variabel rente til en fast rente eller omvendt.
- Valuta-Swap - hvor parterne aftaler at udveksle rentebetalinger og hovedstol i to forskellige valutaer.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed