C.F.9.2.18.12.2.3 Lov nr. 253 af 30. marts 2011
Denne lov handler om ændring af Lov nr. 85 af 20. februar 2008 om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.
Luft- eller skibsfart i international trafik
Loven bestemmer, at en person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og var ansat med base i København af et internationalt luftfarts- eller skibsfartskonsortium til arbejde om bord på fly eller skib i international trafik, fritages for dansk beskatning af lønnen for dette arbejde, hvis konsortiet har effektiv ledelse i et andet land, Færøerne eller Grønland.
Fritagelsen gælder, så længe den pågældende forbliver hjemmehørende i Frankrig, henholdsvis Spanien. Se § 1, stk. 1 (ny § 7 A).
Bemærk
I praksis omfatter bestemmelsen piloter og kabinepersonale, som er hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og ansat af SAS med base i København til arbejde om bord på fly i international trafik.
SAS-konsortiet har virkelig ledelse i Stockholm. Se bemærkningerne til loven i Lovforslag nr. 122/2010.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed