Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1996, 532 HRD

Renteindtægt. En dansk statsborger, der var bosat i Schweiz, var både kommanditist i et dansk K/S og interessent i et dansk I/S. K/S'et og I/S'et ejede og drev hver sin udlejningsejendom i Danmark. Kommanditisten/interessenten var derfor begrænset skattepligtig til Danmark. Den skattepligtige havde foretaget henlæggelser til investeringsfonds på grundlag af sin andel af enhedernes overskud. Sagen drejede sig om beskatningsretten til renteindtægt af investeringsfondshenlæggelserne. Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om beskatning skulle opgøres efter den nuværende KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, litra d (begrænset skattepligt af indkomst af fast ejendom), sammenholdt med bl.a. artikel 6 (fast ejendom) og 11 (renter) i DBO'en. Højesteret fandt ikke, at renteindtægten kunne sidestilles med indtægter, der stammede fra ejendommene.

Byretsdomme

SKM2011.322.BR

Ejendomsadministration. Sagen handlede om beskatningsretten til fortjeneste ved salg af et dansk selskabs faste ejendom i Frankrig. Byretten fandt, at fortjenesten ikke var omfattet af begrebet "indtægter af fast ejendom" i DBO'ens artikel 3 (svarende til modeloverenskomstens artikel 6), og at Frankrig derfor kun havde beskatningsretten, hvis indtægterne kunne henføres til et fast driftssted for selskabet i Frankrig, hvilket byrettens flertal ikke fandt, var tilfældet.

Landsskatteretten

SKM2002.42.LSR

Landsskatteretten afgjorde, at ApS A var skattepligtig af udlejningsværdien af en feriebolig i Frankrig. Frankrig havde beskatningsretten til indtægter af fast ejendom efter den daværende DBO. Danmark skulle lempe for fransk beskatning efter exemptionsmetoden (gammel metode). Ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst skulle driftsresultatet for den udenlandske ejendom opgøres efter nettoprincipperne i LL (ligningsloven) § 33 F.

SKM2001.326.LSR

En dansk EU-ansat, der var fuldt skattepligtig til Danmark og bosat i Luxembourg, skulle beskattes af lejeværdi af egen bolig efter de dagældende regler, jf. statsskattelovens § 4 b, af ejendomme beliggende i Luxembourg og Frankrig.

TfS 1998, 431 LSR

Valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i udlejningsejendom i Tyskland skulle ikke indgå ved nettoopgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejning af ejendommen.

TfS 1994, 604 LSR

Renteudgifter. Skatteyder optog lån i DM. Lånebeløbet blev indsat på hans bankkonto i Danmark. Tidsmæssig sammenhæng mellem lånet og erhvervelse af ejendom i Frankrig. Landsskatteretten fandt, at det var berettiget at henføre renteudgifterne til hans lempelsesberettigede indkomst.

LSRM 1983, 155 LSR

En østriger, der var udstationeret i Danmark, ejede to lejligheder i Østrig. Beregning af driftsresultat af fast ejendom skulle ske efter de her gældende regler. Landsskatteretten gav fradrag for de omhandlede prioritetsrenter. Skatteyder havde dog ikke haft råderet over den ene lejlighed, og lejeværdi af denne skulle derfor ikke medregnes.

SKM2020.187.SR

Spørger var et udenlandsk selskab beliggende i X-land, der drev virksomhed med drift af skibe og fly i international trafik.

Spørger havde i en årrække ejet en ejendom i Danmark, som var blevet anvendt til privat indkvartering af diverse direktører i Spørger og deres familier.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land beskattes indkomst fra virksomhed med drift af skibe og fly i international trafik i det land, hvor selskabet er hjemmehørende.

Spørgsmålet var, om indkomst fra salg af ejendommen i Danmark var omfattet af artikel 8 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten om drift af skibe og fly i international trafik.

Skatterådet bekræftede mod Spørgers ønske, at indkomst fra salg af ejendommen ikke var omfattet af artikel 8, men af artikel 13, stk. 1, og derfor kunne beskattes i Danmark. Artikel 13, stk. 1, tilskriver, at fortjeneste ved salg af fast ejendom kan beskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende.