C.E.3.7.3 Hvornår er dødsboet skattefritaget?
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår dødsboet er skattefritaget, når dødsboet er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 9.
Hovedregel
Dødsboet er skattefritaget, når dødsboets aktiver og nettoformue i den særlige boopgørelse ikke overstiger beløbsgrænserne i DBSL (dødsboskatteloven) § 6.
Ved afgørelsen af om dødsboet er skattefritaget, indgår kun aktiver og passiver, der er omfattet af
- KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4 (virksomhed med fast driftssted i Danmark)
- KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 5 (dansk fast ejendom) og
- kulbrinteskatteloven.
Aktiver og passiver, som Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale ikke kan beskatte, skal ikke indgå. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 54, stk. 4.
Se også
Se også afsnit
- C.E.3.7.6 om den særlige boopgørelse
- C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6 er reguleret til for det år, hvor dødsboets sidste aktiv er udloddet.
Bemærk
Hvis afdøde var gift ved dødsfaldet, skal afdødes
- andel af fællesboet og
- afdødes særbo
altid behandles som ét dødsbo, fordi reglen i DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 4, om to dødsboer ikke gælder for et begrænset skattepligtigt dødsbo. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 54, stk. 2.
Undtagelse
Dødsboet er ikke skattefritaget, hvis den særlige boopgørelse sendes til Skattestyrelsen senere end 2 år og 3 måneder efter dødsfaldet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 54, stk. 5.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed